Mousse au chocolat

Posted by Sacha in Dessert, Mad, Mousse og fromage, Opskrift | 3 Comments

Der findes næsten intet så simpelt som chokolademousse, til gengæld findes der et hav af opskrifter.
I nogle er det stiftpiskede æggehvider der giver moussen sin lethed og i andre er det flødeskum.
Jeg er helt klart til flødevarianten, uden at have prøvet æggehvidevarianten selv.
Det er lidt den der skal der være fest, så lad der være fest.

Nytårsaften blev moussen serveret i nøddeskåle med lidt frisk frugt (jordbær, hindbær og granatæbler).

Dette er en af disse desserter der ikke kan skaleres ned, hvis man anvender pasteuriserede æggeblommer, da man bruger et helt bæger til denne portion – der rækker til 6-8 personer.
Tilsvarende rækker kurvene til 8, så det er et match made in heaven.

chokolademousse

Chokolademousse

Ingredienser:

  • 200 g mørk chokolade (min. 50% – jeg anvendte en på 70%)
  • 1 dl Kahlua (eller anden likør, kaffe, kakao eller mælk)
  • 1 bæger pasteuriserede æggeblommer
  • ½ liter piskefløde
  • evt. 50-100 g hakket hvid chokolade

Fremgangsmåde:

  • smelt den mørke chokolade over et vandbad.
  • Pisk fløden til skum
  • Pisk kahlua og æggeblommer sammen.
  • Pisk chokoladen i ægge/kahluablandingen.
  • Vend piskefløden i chokolademassen.
  • Vend den hakkede chokolade i.
  • Hæld moussen i enten en stor form eller i portionsforme og lad den sætte sig i omkring 6 timer.

Her blev moussen serveres i nøddekurve og opskriften på dem skal I ikke snydes for, skulle man lægge inde med en omgang mandler, hvad enten det er i form af hele, hakkede eller som mel, så er jeg temmelig sikker på at det kan bruges.
Bruges der nødder, så skal de ikke afskalles – dette forsøgte jeg, men endte med at kassere den portion af nødder, da olien blev trukket frem i nødderne så hasselnøddemelet blev noget klumpet møg.

Nøddekurve

Ingredienser:

  • 50 g hasselnødder
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 1 spsk mælk
  • ½ spsk hvedemel

Fremgangsmåde:

  • Tegn 8 cirkler med en diameter på 11 cm på to stykker bagepapir.
  • Blend nødderne fint, dog gør det ikke noget at det ikke er fintmalet.
  • Bland alle ingredienserne sammen i en tykbundet gryde og bring gryden i kog under omrøring – hold øje, der er ikke meget væske at gøre godt med, det hele skal smelte sammen.
  • Tag gryden fra og lad massen køle lidt af.
  • Sæt en 1 spsk dej (plus lidt mere alt efter hvor meget volumen spiseskeen rummer) midt på cirklen, og bare rolig dejen flyder ud.
  • Bag en plade af gangen ved 200 *C i 6 min eller til de er gyldne i kanten.
  • Find glas med en passende størrelse til kurvene bund, der skal min. bruges 4 glas som forme.
  • Tag pladen ud og før bagepapiret med de varme kager på over på en rist, lad dem køle af i ca 1-2 min til kagerne kan løftes af papiret og formes til en kurv på glasset.
  • Lad kurvene køle af på glasset, inden de lægges i en bagepapirsforet æske.
  • Tag anden plade og gentag proceduren fra før.
  • Kagerne kan sagtens laves en dag i forvejen, muligvis to.

Når desserten samles på billedet i toppen tages 2-3 spk chokolademousse og sættes i en nøddekurve, hvor der pyntes med et chokoladedyppet jordbær, et hindbær (eller to) og nogle granatæbler.

 

Opskriftene her kan jeg ikke tage æren for, igen har arla været den fantastiske kilde – dog har jeg pillet en lille bitte smule ved begge opskrifter, udfra hvad jeg havde til rådighed i køkkenet.

3 Responses to Mousse au chocolat

  1. Mmh! det ser bare super lækkert ud! 🙂

    Mia Andersen

    http://miaskageside.blogspot.dk/ – Lynet McQueen kage

  2. Sacha says:

    Tak, det er også uforskammet godt.

  3. Pingback: Is af julens søde rester | Jordforbindelse(n)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *