Mode er til tider absurd

Posted by Sacha in Boobs, Fashionabelt, Samfund, tankestreg | Leave a comment

http://www.cosmopolitan.com/uk/fashion/style/a10401351/boobs-are-back/

Jeg så dette link på en side for undertøj i størrelserne D+, og ind imellem er dameblade og modemagasiner virkelig mærkelige.
Især når kropsdele bliver gjort til at være modemæssigt ind eller out, for det er dele som er svært at gøre ret meget ved, uanset hvad det er som har været in.
Hver gang noget har været in, som jeg selv har fornøjelsen af eks. gabet mellem fortænderne, fregner og bryster.

Jeg har moret mig over regnbuefarvede fregner, eller på anden måde tegnede fregner.
Man har endda kunne få fregner på klassisk tyggegummitatoveringsvis, jep: Gnub et stykke papir i ansigtet med regnbuefarvede prikker på.
Tror muligvis der findes videoer på youtube omkring how-to falske fregner.

Det nyeste som åbenbart er blevet in, er bryster – havde ikke bemærket at de skulle have været fraværende, for jeg har da helt sikkert haft mine opbevaret i en kasse markeret: “ting-der-gemmes-til-det-bliver-moderne-igen”
Jeg havde virkelig svært ved ikke at grine over artiklen, og jeg tænkte derfor ovenstående.

Men gemmer vi lige fornærmethederne og hønserøvsmunden væk et øjeblik, så har kropsidealet ændret sig igennem årene, og på den måde har nogle kropstyper været in på forskellige tider.
I 1920’erne var bryster ikke in, man bandt dem ind til kroppen, den drengede figur var det man gik efter, så vidt jeg husker var det det endelige opgør med korsetterne.
I 1960’erne med Twiggy blev det drengede look igen in, og i 1990’erne var Heroine Chick en betegnelse, igen det var det meget lidt kurvede look der var in.
Omvendt så har vi haft perioder hvor kurver var in, og havde man det ikke, blev det hjulpet på vej, eksempelvis med torpedo-BH’ere, som i 50’erne, hvor det handlede om overskud oven på de magre over under og efter anden verdens krig.
(Hæng mig ikke op på det, for det er lidt tid siden at jeg læste om det)

De senere år har bagdele været in modemæssigt, musikmæssigt er der blevet sunget om dem de seneste 25 år, men en hel del igennem de senere år.

Så på sin vis kan man godt forsvare overskriften “Boobs are back”, men i 2017 hvor vi prøver på at hylde alle krops typer, uanset hvor lille eller stor man er, hvor kurvet man er (for femininiteten sidder ikke i kurverne!).

Nu hvor brysterne åbenbart er tilbage, så frygter jeg lidt, at vi ikke er færdige med at “shame” bryster, noget jeg har skrevet om et par gange før… (de findes i kategorien boobs)
For det er ikke sikkert at moden helt matcher det at bryster skulle være in igen, for det bliver sikkert med dyyyyyybe udskæringer, transparente materialer og snit der sender bryster på meget mere end en 70-75C på flugt ud af tøjet, fordi der ikke er plads – der er grunde til nogle af os foretrækker ting i en jerseykvalitet, det kan give sig, så bluserne (næsten) passer både over bryst og talje, uden at skulle risikerer at lave en Tara Reid eller Janet Jackson, eller en Rihanna, som hun er afbilledet i artiklen eller værre – jo, det er muligt.
For det er de færreste kvinder med en større barm, som synes opmærksomheden er en fest, fordi kommentarerne falder, selv ved tøj der skjuler enhver antydning af kavalergang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *