Måneformørkelse og stjernehimmel

Posted by Sacha in Aha | Leave a comment

Ind imellem er det helt i orden og kalde mig for småtosset, for man skal være lidt tosset for at sætte sit vækkeur til at ringe 03:59 mandag morgen, for at gå ud og se på en måneformørkelse, som er blevet beskrevet som noget helt særligt og som ikke er blevet observeret lignende siden 1982, hvilket en hurtig hovedregning bliver til 33 år.
Jeg stod op, trak i joggingtøjet og regnjakke, tog kameraet plus stativ under armen for nu skulle jeg prøve at fotografere i mørke, for de kloge sagde at der ville gå mange år inden vi ville se det igen.

Tadaa.. resultatet ses her: Altså månen er den der lille bitte røde prik lidt under midten på billedet.
280915_bloodmoon4
Jeg skal gerne indrømme at min første tanke var:
“okay, gad vide om det har været en brugtvognsforhandler der har solgt dette fænomen, for det er godt nok blevet oversolgt”
Jeg mindes at have set en større måne i nogle lyserøde toner, faktisk blev jeg som barn bange første gang jeg så sådan en stor lyserød måne, for jeg troede noget var helt galt med månen.

Så ja, jeg blev en anelse skuffet over sådan en lille rød-orange måne, det blev ikke bedre da det gik op for mig hvor meget lys der er tændt i mørket i byen, faktisk kunne jeg ikke rigtigt få stjernehimlen med på billedet fordi mellem mig og månen, var der et lyshav af gadelygter.

Jeg endte med at vende ryggen til månen, både fordi jeg var lidt skuffet og fordi jeg skulle udnytte at jeg havde været så tosset at stå op midt på natten. Så i stedet fotograferede jeg stjernehimlen – uden måne! – og straks blev resultatet noget andet og mere interessant, fotografering i mørke er ret sjovt.
280915_bloodmoon5
Lidt vildt hvad der sker når man man fotograferer med lang lukketid, pludselig vrimler det med stjerner.

280915_bloodmoon3

At billederne synes lysegrå skyldes delvist lysforureningen, delvist den lange lukketid.

280915_bloodmoon2 280915_bloodmoon1

Det endte med at stjernehimlen opvejede klart skuffelsen over den lille rød-orange måne.
Men ser jeg på oplevelsen igennem mit kamera, så var det klart det værd at stå op midt om natten, for jeg endte med ret mange gode billeder, hvilket er fantastisk taget i betragtning af, at dette reelt var første gang jeg rigtigt fotograferede i mørke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *