Mandelkager med frugt

Posted by Sacha in bagværk, Mad, Muffins, Opskrift | Tagged | Leave a comment

Når man er en lille marcipangris, som jeg også er – I ved en lille lækker chokoladeovertrukken marcipangris.
Ja ja, selvtilliden fejler ingenting her lige for øjeblikket 😉

Spøg til side, er man som jeg en anelse glad for marcipan, så vil man med al sandsynlighed holde af disse små mandelkager med frugt stukket ned i kagedejen, da dejen bedst kan beskrives som en mandelkage på grov marcipan.

Her har jeg brugt hindbær, men jeg kunne også forestille mig kagerne med blåbær, æblebåde eller ja, you name it.

Til 8-10 små kager.

  • 100 g afskaldede mandler
  • 150 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk reven citronskal
  • 150 g smør
  • 3 æg
  • 30 hvedemel

Pynt:

  • frugt eller bær
  1. Bland mandler og sukker i en blender, og kør til mandlerne er fintmalede. massen kan pakke sig sammen, så rør evt rundt i sukker/mandelmassen i blendere (i slukket tilstand!!)
  2. Pisk smøret luftigt med citronskal og vaniljesukker.
  3. Pisk sukker-mandelblandingen i smøret, herefter tilsættes et æg af gangen.
  4. Under omrøring sigtes hvedemelet i og vend det sammen med en dejskraber.
  5. Fyld muffinsforme 3/4 op, gerne silikoneforme.
  6. Stik bær/frugt i dejen og bag kagerne i en 180 gr varm ovn, det er muligt at sætte dem ind i en kold ovn.
  7. Bag kagerne i omkring 20 min, men hold hellere øje med kagerne, da bagetiden kan varierer fra ovn til ovn.

Kredit til denne opskrift går til:“Søde sager og nemme kager” af Lars Lian.
Bogen kan i den grad anbefales, da der er spækket med opskrifter, som jeg godt gad kaste mig over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *