Man må (ikke) lege med maden!

Posted by Sacha in Mad | 2 Comments

Da min mormor fyldte 81 år her for et par uger siden, lavede vi lagkage til hende.
Hvis der er noget hun har gjort opmærksom på utallige gange i min opvækst, er det at blå er hendes yndlingsfarve.
Faktisk havde mine mormor og morfar et badeværelse med blå fliser i det hus min morfar byggede tilbage i slut-60’erne.
– og når jeg siger blå, så mener jeg mørkeblå fliser.
Hun har sågar haft blå (og lille) skyllefarve i sit grå hår da jeg var 5-7 år, og igen for et par år siden fik det hvide hår et skær af blåt.

Så da vi skulle lave lagkagen til hendes fødselsdag, faldt beslutningen på en othellolagkage, med lidt modifikationer.
Da vi havde blå pastafarve i overskud efter min søster og svogers bryllupskage, en kage jeg helt har glemt at skrive om.
Tilbage til den blå othello’ish lagkage, for den var et større eksperiment.
For:

  1. Lagkagebundene er bagt på grillen, hvilket sagtens kan lade sig gøre hvis man sørger for at der er luft omkring springformen, ellers risikerer man at bunden får lidt for mørke kanter…
  2. Der er hjemmelavet blåbærmamelade i.
  3. Der er blå flødeskum på kanten i stedet for marcipan.
  4. Glasuren er blå, fremfor at være kakaobrun.
  5. Den er pyntet med ananaskirsebær og lyserøde marengstoppe.

091016 Othello i forklædning

En ting der irriterer mig ved selve cremen, er hvor blød den er, kagen kunne på ingen måde bestå Blomsterbergs snit, det sagde splat når man skar i den, hvilket den langt fra knivskarpe side afslører, men ellers smagte kagen godt.

Jeg er fristet til at prøve at lave den en anden gang, for det må kunne lykkes mig at lave en kage der kan levere det knivskarpe snit.

Hvor vil jeg hen med det her? Jo, hvor mange af os er ikke vokset op med ordene: “Man leger ikke med maden”, men faktum er at det er når man leger med maden, at man får nye idéer.

2 Responses to Man må (ikke) lege med maden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.