Køkkenudfordringen #9 – Omeletten der aldrig slår fejl

Posted by Sacha in Forret/Lette retter, Mad, Opskrift | Tagged | Leave a comment

Endnu en opskrift i min række af udfordringer, og denne her er i den grad blevet en favorit.
Faktisk er er det pudsigt at det er blevet en favorit, når jeg tænker på at det først er inden for det sidste halve år, at omeletter og æggekage er blevet noget jeg sådan rigtigt kunne spise det og sætte pris på det.

Omelet og æggekage er noget jeg virkelig har svært ved at lave, det ender 9 ud af 10 gange med ikke at være i en hel enhed, når det er færdigt.
Så mødet med omelet i ovn, har været min store redning – plus! Det passer sig selv, hvilket tiltaler mit indre dovendyr.

Jeg lagde ud med at lave omeletten som opskriften foreskriver, men efterfølgende har jeg eksperimenteret med at hælde hakket persille, løg og revne gulerødder i æggemassen og undladt osten.
Hvorved det pludselig minder om fyldet i en tærte, bare uden mørdejen.

Til opskriften.

1 portion

Ingredienser:

  • 2 store æg
  • 17 ml mælk
  • 17 ml vand (eller også kan den dobbelte mænge mælk bruges)
  • Et nip salt
  • Et nip peber
  • Evt. 1 dl revet ost

Fremgangsmåde:
Pisk æg med væsken samt salt og peber og hæld det i et ovnfast fad og drys osten over, hvis man skulle have det hjemme.
Bag herefter omeletten ca. 30 minutter ved 175 grader.

Så skal der lyde en stor tak til Arla, for at have en opskrift på omelet for dummies.

PS. Hvis du serverer bacon til, så steg det let på panden og lad det færdigstege i ovnen, dit bacon bliver perfekt sprødt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *