Køkkenudfordringen 2012 #4 -Cheesecake-brownie

Posted by Sacha in bagværk, Kage, Mad, Opskrift | Tagged | 4 Comments

Jeg har længe ville kaste mig over en cheesecake-brownie, opskriften har jeg haft liggende i en mappe i flere år, for selvom at jeg godt kan lide både brownie og cheesecake, så har jeg ikke turde kaste mig over det – det lød lidt for eksotisk.

Men denne weekend skulle det være og jeg kan kun sige: Nøj, hvor er det godt!
Faktisk kunne jeg godt bruge mere ostemasse på toppen, men også lidt chokoladestykker i dejen og så ville den være perfekt.
Så nu er jeg faktisk ikke så bange for at kaste mig over den anden cheesecake-brownie, som jeg har på min udfordringsliste.

Brownie:

  • 125 g smør
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 dl sukker
  • 2 æg
  • 2 dl mel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk kakaopulver

Fyldet:

  • 200 g flødeost
  • 1 dl sukker
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk vaniljesukker

Smelt smør og chokolade i et vandbad ved medium-lav varme.
Pisk sukkeret og æggene sammen  til det er lyst og luftigt, pisk her efter den lune chokolademasse i.
Bland mel, kakao og vaniljesukker sammen og sigt det i skålen, bland det hele godt sammen.
læg bagepapir i en form på 20 x 25 cm (alternativt kan en springform anvendes) og hæld kagemassen her i.

Pisk fyldet sammen, dvs. ost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker med en elpisker og hæld det over dejen, marmorér kagen ved at trække en kniv igennem fyld og dej.

Smæk det i ovnen i 25-30 min ved 175 grader.

Når den er færdig, lad den så køle lidt og sæt den i køleskabet.

Opskriften stammer fra femina nr. 45/2007

4 Responses to Køkkenudfordringen 2012 #4 -Cheesecake-brownie

  1. Øj, det vil min kæreste elske. Det bedste fra to verdener. Tak fordi du tog udfordringen op. 😀

  2. Sacha says:

    Det var så lidt, jeg har planer om også at kaste mig over den famøse raspberry cheesecake-brownie.

    Jordbær er godt til, det giver noget friskhed til kagen.

    Jeg tænker allerede på nu, hvornår jeg mon skal lave den næste gang 😀

  3. Bliver nok aldrig den store fan af cheesecake selv, men Humles version af oreo cheesecake lød virkelig lækker også. 😀

  4. Sacha says:

    Den prøvede jeg så ikke, jeg fik istedet chokoladekagen med lemoncurdcreme (og den var også god).

    Kunne ske jeg skulle prøve oreo-fætteren.

    Jeg kan godt lide cheesecake, lige med undtagen den danske variant med hytteost – klassikeren fra 80’erne…
    Bagte for en del år siden en chokoladecheesecake, men ja sådan en cheesecake har lidt samme syrlige smag som kage med creme fraiche.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *