Kogebogskampen #3

Posted by Sacha in Forret/Lette retter, Mad, Opskrift | Tagged | Leave a comment

For tredje gang ud af tre mulige, har jeg valgt en opskrift fra “Gyldendals store kogebog”, som i øvrigt har spottet på tilbud hos en af boghandlerne til omkring 150kr. Jeg kan varmt anbefale den kogebog, den er for mig en langt bedre basiskogebog, end klassikeren “God mad let at lave”, som jeg også har på hylden. Ikke mere udenomssnak, til opskriften. Denne uges valg er Omelette Mousseline, lad det være sagt med det samme, jeg har kun ganske få gange en vellykket omelet eller æggekage, det er for det meste endt som en omgang scramble egg wannabe. Så hvorfor ikke kaste sig ud i en forholdsvis simpel ting? Omelette Mousseline kaldes også for hæve-omelet (i følge bogen). Bogen (4 pers.)| Mig (1 pers.)

  • 4 æg | 2 æg
  • 2 spsk fløde 13% | 2 spsk mælk 0,1% (fordi jeg glemte at halvere mængden)
  • salt | et nip salt
  • 15 g smør | 15 g smør

Fremgangsmåde (som jeg gjorde det, men forskellen er nok til at regne ud ;)):

  • Del æggene i blommer og hvider. Bland æggeblommer, mælk og salt.
  • Pisk hviderne til hårdt skum og meget gerne i hånden, da luftboblerne bliver langt finere.
  • Vend de stiftpiskede hvider i blommerne med en let hånd, ellers hjælper det lige fedt at de er blevet pisket luftige.
  • Brun smøret på en pande og bag omeletten 6-8 minutter over svag varme (det overså jeg lige, hvilket er årsagen til den noget mørke farve).
  • Stik lidt i massen med en gaffel, men rør ikke i den.
  • Omeletten er færdig, når den lige akkurat er stiv.
  • Jeg blandede lidt hakket persille i æggeblommerne, lige inden hviderne blev vendt i.

Hvis omeletten skal serveres som hoveddelen af et måltid, så vil jeg mene at et æg pr. person er for lidt. Jeg tror også den kunne være fin med andet grønt vendt i massen, eventuelt lidt revet ost drysset oven på massen, når den er lagt på panden. I øvrigt så skal massen hjælpes til at blive fordelt på panden, da den ikke er løs nok til at gøre det af sig selv.

Først æggemassen på panden, en fluffy omgang.

Så den færdige og “lidt” mørke omelet, serveret med bagte rødbeder (der ikke var sorte i virkeligeheden), gulerødder, bacon og bearnaise.

Det kan godt ske at den blev lidt vel mørk, tilgengæld var den hel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *