Kogebogskampen #21 – Lakridsfudge

Posted by Sacha in Mad, Opskrift, Snacks | Tagged , , | 3 Comments

Dette er for lakridslovers og skulle man være en anelse fan af saltlakrids, så er der god sandsynlighed for at du helst ikke deler denne fudge med nogen, medmindre du er et meget stort og yderst gavmildt menneske (tænk på den klassiske reklame for “vores” øl ).

Til sagen – lakridsfudge:

Lakridsfudge 1Fantastisk syn ik’?

  • 4,5 dl sukker
  • 2,5 dl piskefløde
  • 50 g smør
  • 1 tsk eddike
  • Engelsk lakridspulver (kan findes i Tiger til tider)
  • Rå lakrids pulver (Johan Bülow)
  • Salmiakpulver (Med lidt held findes det i Tiger)
  • Sidst min ikke mindst et sukkertermometer og en god portion tålmodighed.

Rør sukker, og lakridspulverne sammen (ikke salmiakken!) i en tre liters rustfri gryde, tilsæt herefter fløde, smør og eddiken.

Sæt gryden på kogepladen og skru op på middelvarme.

Når massen koger, skrues der ned for varmen igen, massen skal kun småboble og ikke stormkoge, da det så risikerer at brænde på.
Rør forsigtigt med en grydeske en gang imellem.

Nu hvor massen er begyndt at boble, så tjek temperaturen på termometeret og hold det i massen.
Nu kommer tålmodigheden for alvor på prøve, for temperaturen vil kun langsomt kravle fra 100 grader og op til 110 grader.

Lakridsfudge 2 massen kogerSmå fine bobler.

Kog massen til du når 118 grader og ryk så gryden over på en kold kogeplade eller varme brik.

Massen skal nu chokafkøles, dette gøres ved at sætte gryden i en balje/gryde/skål med koldt vand.
Fudgen bliver tyk i bunden, så det er vigtigt at røre i massen for at sikre en jævn afkøling.
Når temperaturen er 75 grader tages gryden op af vandbadet og over på en varmbrik.
Nu kan mere lakridspulver tilsættes hvis lakridsmassen ikke smager nok af lakrids og det er også nu at salmiakpulveret tilsættes – lidt af gangen.

Start så elpiskeren og pisk massen kraftigt, smag evt. til med mere lakridspulver og salmiak – ellers forsæt med at piske massen til den bliver lysere i farven og temperaturen er faldet til 50 grader.

Hæld massen ud i en form foret med bagepapir og stil den koldt i nogle timer og gerne natten over.

Når massen er helt kold kan den skæres ud i tern.

Lakridsfudge 3 - de færdige bidder.Hapsere…

Opskriften stammer fra bogen: Alle tiders slik – lakrids og karameller af Helle Beisheim.

3 Responses to Kogebogskampen #21 – Lakridsfudge

  1. Louise says:

    Uhh, jeg skal forbi en tiger biks i morgen, må huske alt det dér pulver! Menøhh, bülow, hvor får man det?

  2. Sacha says:

    Bülow lakrids burde kunne findes i Magasin eller velassorterede vin/delikatessebutikker.
    Jeg kan ikke garantere at lakridsen er at finde i Tiger, det er lidt op og ned om de har det.
    Men jeg har luret lakridspulver og salmiak i Panduro til bolchebrug.
    Rålakridsen er det der giver de sorte klatter på billedet.

    Hvis du ikke kan finde rålakridspulveret, så burde du kunne klare dig med de andre to dele.

  3. Sacha says:

    Du kan også lave kakaofudge, her erstattes lakridspulveret med usødet kakao (det til varm kakao og bagværk) – har ikke prøvet dette selv, men det er hvad bogens forfatter skriver.
    Regner dog med at skulle prøve at lave kakaofudge en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *