Kogebogskampen #19 – Verdens bedste brune kager

Posted by Sacha in bagværk, Mad, Opskrift, småkager | Tagged , , | 7 Comments

Dette er absolut verdens bedste brune kager og sådan nogle behøver ikke billeddokumentation…

Okay, okay.
Brunkagedej er ikke ligefrem det mest fotogene bagværk der findes, det giver nogle mindre heldige associationer.

Denne opskrift er hellere ikke totalt fremmed for mig, da jeg har lavet den en enkelt gang før… julen 2004.

Selve opskriften stammer fra Femina anno 2002 og det er ikke mig der har døbt kagerne for verdens bedste, det hedder de også på siden jeg har fra Femina.
Når det er sagt, så er jeg fuldt ud enig med skribenten bag – for det er absolut verdens bedste brunkager, dem man køber i butikkerne kan virkelig ikke hamle op med de der kommer ud af denne opskrift.
I den oprindelige opskrift er en portion den dobbelte mængde af hvad jeg har lavet, men så er der også brunkager nok til en større juletræsfest.

Nok snak, nu til:

Kogebogskampen #19– Verdens bedste brune kager

Antal: Mange!

  • 250 g smør
  • 250 g melis
  • 125 g sirup
  • 75 g smuttede, hakkede mandler
  • 1 tsk st. nelliker
  • 1 spsk st. kanel
  • 2 tsk potaske
  • 100 g finthakket pomeransskal
  • 100 g finthakket sukat
  • 500 g hvedemel

Kom smør, sukker og sirup i en gryde over varmen, rør til sukkeret er smeltet.
Mandler, pomeransskal, sukat, kanel og nelliker røres i gryden med sukkermassen (som nu er taget fra varmen!).
Rør potasken ud i ganske lidt vand og rør det i massen.
Melet sigtes ned i den varme masse, dejen bliver hurtigt meget tung at røre i – så klør fem skal i dejen.
Vent med at hælde dejen ud på bordet til at massen ikke er brændvarm længere.
Ælt dejen sammen og del den ud i stænger eller firkantet, disse pakkes ind i bagepapir og sættes i køleskabet dagen over (eller fryseren hvis de ikke skal bages dagen efter).

Er dejen rullet til stænger skæres disse i ganske tynde skiver der lægges på bagepapir og bages i ovnen ved 200 grader i få minutter – så hold øje.
Dejen kan også rulles meget tyndt ud til udstikning.

7 Responses to Kogebogskampen #19 – Verdens bedste brune kager

  1. Nina Hartmann says:

    Tusind tak, opskriften var blevet væk. Juleglæden blev pist væk, da det er en tradition, at min nu voksne søn og jeg bager et hav af dem hvert år, for at glæde alle venner og familie.
    De er nemme- og fantastiske.

  2. Sacha says:

    Jamen, det var da så lidt – vi kan da ikke have at juleglæden forsvinder 😉

    Det er nemlig nogle fantastiske kager, har selv fået dem bagt netop i denne weekend (dvs. taget dejen ud af fryseren).

  3. Pia says:

    Hej og tak for opskriften, den lyder rigtig lækker!!

    Men, inden jeg går igang har jeg lige et par dumme spørgsmål *ROFL*
    Er det flor melis eller alm. sukker man skal bruge og skal det være lys eller mørk sirup? Hilsen Pia
    -total ukyndig til bagning 🙂

  4. Sacha says:

    Hej Pia.
    Melis er hvidt sukker og om du bruger lys eller mørk sirup har ikke nogen betydning.
    Jeg har brugt begge dele, helt afhængig af hvad der har stået på hylden i skabet.

    Du er velkommen til at skrive igen, hvis der er noget du ikke forstår.

    /Sacha

  5. Pia says:

    Mange tak 🙂

  6. She as wsll as her partner redesigned the kitchen area
    of their cottage-style house for regarding $12,000 after experiencing a quote from a
    service provider for $32,000.

  7. Pingback: Nu har vi altså (næsten) jul igen.. | Jordforbindelse(n)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *