Kogebogskampen #18 – karrysuppe

Posted by Sacha in Mad, Opskrift, Suppe | Tagged , | Leave a comment

Jeg elsker suppe, men jeg er på ingen måde fan af Karolines Karrysuppe.
Den er simpelthen for kvalm i smagen og konsistensen, men så ved et tilfælde falder jeg over en yderst simpel opskrift på karrysuppe.
Seriøst, suppen bygges i princippet op på en opbagning, så i princippet kan man lave en omgang boller i karrysuppe.

Suppen er god som basis for noget fyld – for i sig selv er den rimelig tynd.
Jeg havde lyst til rejer i min og så havde jeg noget revet ost liggende, som også røg i til sidst.

 

Kogebogskampen #18– Karrysuppe

2 personer

  • 1 stort æble (skrællet og i tern)
  • 1 løg (finthakket)
  • 15 g smør
  • 1 tsk karry
  • 1½ spsk mel
  • 0,75 l hønse- eller grøntsagsboullion
  • ½ spsk tomatpuré
  • ½ dl fløde 13% (eller Milda cremefine til madlavning)
  • Salt, peber

Smelt smøret og svits karry, løg og æble her i.
Rør melet i og spæd til med boullionen lidt af gangen (eller rør lidt vand i af gangen og rør boullionterningerne ud i suppen).
Lad suppen koge en 10 minutters tid ved svag varme under låg.
Rør tomatpuré og fløden i til sidst, smag så til med salt og peber.
Suppen kan lige gives en tur med stavblenderen, hvis æblestykkerne er for store.

Suppen her er en grundsuppe der kan kommes fyld i, eks. rejer, stegt kyllingebryst, revet ost.
Kun fantasien sætter grænser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *