Godt nyt hår – eller er det godt nyt år?

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Tagged , | 4 Comments

Tiramisu

Det er en årligt tilbagevendende begivenhed at sætte sig nogle mål for det spritnye år, for så at bryde målene allerede den tredje mandag i januar (dvs. den 21. januar i år), også kaldet blue monday, hvis målene ikke er faldet som fluer inden da.

Igen i år har jeg min madudfordring, noget jeg hverken kom i hus med i 2011 eller i 2012, mere om 2012-udfordringen i sit – helt – eget – statusindlæg.
Men altså jeg satser på at 2013 er året hvor jeg kommer i hus med de mål jeg sætter mig i køkkenudfordringen.
Samtidigt skal jeg have gang i løbetræningen igen, nu hvor anklen ser ud til at have det fint – så er det blot tiden jeg skal tage mig til træningen… (Mmm… Mørke).
Min vægt har stået stille, faktisk er den gået op siden april 2012, flot ikk’? Så der er lige en lille bitte hest jeg skal op på igen.

Så er vi tilbage ved klassikerne, nemlig mad, motion og de famøse 5 kg motivation.

Godt nytår derude.

PS. Jeg har også noget arbejde der skal jagtes…

PPS. Opskriften til kagen på billedet, skal jeg nok få griflet ned 😉

4 Responses to Godt nyt hår – eller er det godt nyt år?

  1. Litzy says:

    Ak de famøse nytårsløfter – jeg har for mange år siden opgivet at lave nogen. Hvert år vil jeg gerne tabe 10kg og hvert år “glemmer” jeg alt om det 😛
    Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg ikke stået på en vægt i mere end 2 år så det kan sagtens være mere end 10kg jeg skal tabe mig 😛

  2. Paulsen says:

    Jeg er med på det med vægten.. For nu er der totalstop af indtag af chokolade, som jeg ikke er blevet budt, samt jeg vil forsøge at få os til at spise lidt sundere herhjemme. Med fortstående specialeaflevering er det dog kun bonus hvis sidstnævnte kan holdes, mens førstnævnte SKAL holdes -chokolade hjælper anyway ikke!!
    Og så skal jeg på vægten i morgen :S

    Og så skal jeg også have fundet mig lidt motion, for pr. 1/3 skal jeg kun cykle sølle 2 km ned til stationen og tilbage igen og så de 2 km i alt til vuggestuen… Kan hænde man skulle spørge sig for ang. træningsfaciliteter på arbejdspladsen 🙂 For løb kan jeg lige så godt droppe først som sidst.

  3. (A+K) says:

    Årh, kagen ser god ud, jeg vil hvertfald gerne se en opskrift på den 😀 Elsker tiramisu

    – Anne

  4. Sacha says:

    @Litzy.
    Jeg frygter lidt at jeg er tættere på de manglende 10kg end 5kg, har ikke været på vægten siden slutningen af oktober.
    Men altså jeg er ikke-ryger, så heldigvis har jeg ikke det løfte at slås med 😉

    @Paulsen
    Hvem siger at du skal nøjes med at cykle til stationen ? :p
    Det koster intet at tage cyklen med toget, så du slæber den med og hopper af før Valby/Frederiksberg bakke = gratis motion (fantastisk bakke til det formål :p )

    @Anne
    Jeg skal nok komme med den, skal lige finde bog med oprindelige mål frem, inden jeg kan stoppe mængdeangivelser på mine små twists 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.