Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 2)

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg, Træning | 2 Comments

De første par dage med omlægning af vaner, det var hårdt!
Sådan kort opsummeret, og den længere fortælling forsætter herunder.

20. Maj 2018 (Dag 1)

Morgenmad… hellige makrel! Så meget havregryn er jeg ikke vant til, fra WW lærte jeg om meget små morgenmadsportioner og on the side: En kop vand.
.. og lidt mere vand sammen med formiddagsmellemmåltidet.
10.000 skridt skal også nås, men hvis jeg tager halvdelen før frokost, og anden halvdel i aften burde det kunne mases ind, mellem alt det jeg skal spise.

Frokost… Note til mig selv: Tun og tomat, går ikke godt sammen! og det kræver noget af en tallerken at have plads til alt det grønt!
Puha… for en der sjældent spiser frokost var det noget af en omgang at komme igennem, der blev kæmpet igennem det kvarte kilogram grønt.

Stresser lidt mere over de der forbandede seks måltider dagligt, samt indtaget af væske og de der forbandede 10.000 skridt.

Hva’ fa’en gør man? Slår mellemmåltid to sammen med en gåtur? Købt!
Så er der også en undskyldning for at høre lydbog med god samvittighed.

Whoops… Det blev så til en tur på 7,4 km, totalt 11,5k og 11.553 skridt, hvordan det end regnes ud… [nørdmode on] måske jeg skal kigge på hvor mange skridt der går på 1 km ifølge min sladrehank [/nørdmode off]

Aftensmad: Nu forbereder jeg en pokkers grønt, så jeg ikke skal bokse med det i morgen, samt forbereder pasta til de næste par måltider.

Instasnap til coach om det kød der ligger i fryseren kan godkendes…

…. Det kan det! Super!!!

Jeg skal klart have flere bøtter til grønt, så jeg kan forberede grønt færre gange på en uge, og så fylder det forhåbentligt lidt mindre i køleskabet.

Måske meget godt at jeg har så store Middagstallerkener, ellers ville der ikke være plads til alle grøntsagerne.
…. og sjette måtid i dag er dessert, seriøst – jeg har fortæret en bakke danske jordbær selv og en lille bitte smule chokolade.
Det her er sgu lidt skræmmende, måske jeg skal anskaffe noget chokolade i en bedre kvalitet end brugsens den billige til 8kr?

21. maj 2018 (dag 2)

seks måltider!!?
Jeg laver ikke andet end at tænke på næste måltid, det er en anelse stressende fordi der skal kværnes så meget grønt til hvert måltid.
Kan jeg dog ikke tage bare en enkelt dag på sofaen, skal jeg virkelig op på 10.000 skridt dagligt?

9,6 km/ 15.505 skridt og to etagemeter senere…

22. maj 2018 (dag 3)

Første hverdag, dvs. første dag hvor jeg skal jonglere med både jobsøgning, 6 måltider, 1 Liter vand inden 16 og 10.000 skridt og så lige et par hobbyrelaterede opgaver.

Sukkercraving!! Det her er en seriøs kold tyrker sukkermæssigt, kan mærke på humøret at det påvirker mig.

Under gåturen med en lydbog i ørerne:
“De der 10.000 skridt, jeg må være kreativ – jeg må tage de nærmeste omveje for at nå i mål.”
“Hey, det skilt har jeg ikke lagt mærke til før, og er der virkelig en sti der?”
“Hvorfor glemte jeg en vandflaske hjemme?”

“Åhr.. jeg mangler forsat 1500 skridt”
Vel hjemme igen tjekker jeg sladrehanken… 9km, 14.166 skridt og 5 etagemeter blev det til.

Den der kolde tyrker slår til, jeg har lige mugget over at der var udsolgt af de grøntsager jeg ville have i Rema, og gulerødderne så mildest talt miserable ud.
En sølle peberfrugt  og nogle nye kartofler blev det til.
Så er det bare at krydse fingrene for at der er nok til frokosten i morgen.

Note til mig selv: Tomater kræver ost, som i feta eller mozzarella – de dur ikke uden følgeskab!

23. maj 2018 (dag 4)
Okay, havregryn og rosiner er faktisk ikke så slemt igen, hvorfor var jeg så længe om at opdage de grovvalsede, de når ikke at blive bløde inden sidste skefuld, og rosiner smager i grunden bedre end sukker.

Sidstnævnte troede jeg ikke at jeg nogen sinde ville tænke/sige til mig selv..

Okay, you can do it – den ansøgning skal være skrevet senest efter frokosten!

Ansøgning done! Nu indkøb af grønt, ellers er der intet til aftensmaden.

8,1km, 12.566 skridt og 2 etagemeter senere, en anden gang skal du huske at tage rygsækken med på indkøb, ikke skuldertasken.

Min Coach har postet en instastory om at hun nu har passeret 20.000 skridt, mon jeg skulle ud på en aftentur?.. nah.. jeg napper de +20.000 en anden dag.

Ulempen ved at gå så meget op i væskeindtag er: Jeg skal noget oftere på det lille hus! Der røg den selskabsblære.

24. maj 2018 (dag 5)

I dag med første sociale udfordring, de andre skulle have pizza og den var jeg ikke heeelt med på, så jeg har været på jagt efter alternativer, så jeg ikke skulle medbringe en madpakke.
Men de der måltidssalater er sovset ind i dressing, så jeg endte med en madpakke dvs en  hjemmelavet salatskål.

Når man går i gang med sådan et forløb her, så ved man at der vil dukke kommentarer op og i dag mødte jeg denne: “Der er jo hellere ingen grund til at være hellig”, og den kom da jeg forklarede at jeg havde fravalgt pizza pga. vejedag i morgen.
Normalt når jeg tidligere er blevet mødt med lignende eller den omvendte: “Må du det?!!”
Så er jeg blevet irritabel.
Men dagens kommentar bekræftede mig i at jeg har truffet det rigtige valg, at gøre noget godt for mig selv, for jeg ved hvor jeg stod for bare en uge siden.
Jeg er faktisk glad for at have fået den kommentar.

Men hvis der er noget der nærmer sig at være helligt, så er det at jeg i dag ikke har drukket andet væske end vand, jeg har end ikke rørt saftevand siden lørdag.

Jeg havde egentlig et mål der hed 15.000 skridt i dag, men det blev “kun” til 13.650 skridt/8,6km til fods og så 5,5 km på cykel.
Det kan vist godt kaldes for godkendt!

25. maj 2018 (dag 6)

Måle/Vejedag!
Okay, jeg troede ærlig talt ikke at man kunne se nogen forandring på målebåndet.. alligevel endte jeg med at stå foran spejlet for at sikre at det sad rigtigt, for ja! Der var røget centimeter på de 10 dage der er gået siden jeg indsendte de første tal.

Dagen startede godt men endte mindre fantastisk, da en eller anden idiot valgte at stjæle min cykel et sted mellem 23 og 10, fra cykelstativet ved min blok.

Heldigvis havde jeg pakket en madpakke inden den opdagelse, så et problem mindre.

Første måltid hvor jeg ikke selv stod for maden – jeg endte med at grine af hvor meget grønt og kartofler kan fylde på en tallerken.
Ordet voldsomt er ikke dækkende!
Da jeg ikke ville gå glip af god pølse tilberedt på grill, sad jeg også og vejede det af.

2 Responses to Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 2)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.