Flødekarameller

Posted by Sacha in Mad, Opskrift, Snacks | Tagged | Leave a comment

Karameller
Der er nærmest tradition for at de store supermarkeder i dagene op til jul har knaldtilbud på piskefløde, så hvorfor ikke lige udnytte dette tilbud til en lille ting i køkkenet, når man alligevel står og våger som en høg over risengrøden, nemlig at lave flødekarameller selv – det tager noget tid, nærmest den samme tid som at koge risengrød, så hvorfor ikke?

Opskriften her faldt jeg over på dr.dk og kreatøren bag er Fru Blomsterberg og karameller kan være lidt tricky, hvor ved det bedste resultat nok fås ved brug af et sukkertermometer.
Skulle man ikke have et sukkertermometer, så fortvivl ikke – der er karamelprøven, men mere om den længere nede i selve opskriften.

Jeg kogte kun en halv portion, for lige at finde ud af om vi, dvs. mig og opskriften spillede sammen, og det viste sig at være en passende mængde.

Flødekarameller:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 125 g sukker
  • 65 g glucosesirup (dansukker har en, der findes i velassorterede supermarkeder)

Fremgangsmåde.

Det hele koges sammen til karamelmassen er gylden og tyktflydende, rør lidt ind imellem i massen.
Massen kan godt koge op, hvis der røres for meget i massen (note to ’self).
Har man et sukkertermometer skal temperaturen op på 135 grader C, for lidt mere bløde karameller lidt mindre (hvis intet termometer se nedenfor)
Når karamelmassen er færdig, den skal kunne slippe grydens bund rimelig let, hældes den i en bagepapirsforet form der er olieret, det sidste er pænt vigtigt – papir ødelægger lidt fornøjelsen ved karameller.
Drys evt med draculabolcher der har fået slag med en kagerulle, lad køle.
Skær karamellerne ud, pak dem ind eller læg dem i en bagepapirsforet bøtte.

Karamelprøven!

Skulle man ikke have sådan et termometer, eller have det men forlagt det/glemt det/andetså er der den gode klassiker: Karamelprøven.
Karamelprøven kræver:

  • Et glas
  • Koldt vand
  • Tålmodighed
  • Fingerfornemmelser

Når man ikke har et termometer kan man teste om karamellen er klar ved at dryppe dråber af den tyktflydende karamel ned i et glas med koldt vand, stivner karamellem med det samme og danner en lille dråbe lækker karamel på bunden af glasset, så er den klar.
Karamellen giver i sin meget varme tilstand lidt hints til hvornår den muligvis er klar, når man rører i karamellen og massen ikke længer løber af grydeskeen, men bruger betænkningstid på at dryppe ned i gryden, så kunne den godt være klar.
Jeg havde ikke mit sukkertermometer ved hånden, så dette er metoden jeg brugte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *