Farlig mad

Posted by Sacha in Mad, mig, mig og lidt mere mig | Tagged | 6 Comments

Har vi ikke alle noget mad der er farligt, ikke farligt som i Mwuhhahahah…, nej farligt som i eksempelvis: Det lyder sørme kompliceret, lad mig hellere beundre at andre kan finde ud af det, eller jeg kunne også springe over hvor gæret er lavest – hej Knorr…

Altså ufarlig mad, hvor sandheden er at man blot er en kæmpe kylling.

Hvad der er farlig mad, er i virkeligheden pokkers individuelt – for mig er opbagninger, hjemmelavet creme, parfait, risengrød og sovsejævning er en smal sag, hvor andre får sved på panden ved tanken om at skulle kaste sig over en opbagt sovs.

For mig har vandbakkelser været farlige, for der er jo det med ovnen der skal holdes lukket, trinnet ind til er jo bare en opbagning, men turen i ovnen – puha…
Det var jo ikke så slemt igen, man skal blot holde nallerne fra ovnen (altså “bare”).

Så da jeg skulle lægge slagplanen for 2012 udfordringerne, besluttede jeg mig for at smide flere af de farlige ting på listen, så som:

  •  Hollandaise – selvom jeg lavede mormors humorversion
  • Franske makroner – de er rent faktisk svære, hvis man går efter en 100% perfekte kager
  • Artiskok – farlig grøntsag, min lange griflen om det findes i linket.
  • Kage med blødende hjerte – Det er lidt tricky, men ikke værre end at det kan gives lidt mere tid i ovnen, igen ovnen… 

– så er der lige Bearnaisen, mayonnaisen, gedeosten smørbirkes, roulade og ehm… brune kartofler.
Her har jeg taget et meget langt tilløb, for det virkelig noget der skræmmer mig i et køkken.
Men jeg er nu gået på google for at få tingene gjort mindre skræmmende, er ved at lægge en slagplan for hvornår jeg kaster mig over tingene, især fordi de beskrevne mængder ikke er beregnet til solister, hvilket jo ikke er noget nyt.

Nå ja, gedeosten skal jeg ikke lave selv, den skal købes – meeeehhhn… det er en ting jeg skal prøve af spise, fordi der findes så mange spændende opskrifter der lige toppes op med gedeost.

6 Responses to Farlig mad

  1. Mette says:

    Brune kartofler er NEMT og noget nær det eneste mad jeg laver længere…

  2. Sacha says:

    Se, det er lige det – nogle ting skal man igennem for at fortælle sig selv at det ikke er svært og det er en af grundene til at brune kartofler er på min liste 😀

  3. Mette says:

    sig til, hvis du vil kende mit “trick”

  4. Sacha says:

    Kom med det 😛

  5. Mette says:

    på en varm pande smeltes sukkeret
    så snart sukkeret er smeltet hældes fedtstoffet ved – jeg bruger bare flydende margerine
    når blandingen er bruset af, hældes kartoflerne op – jeg bruger tørre kartofler, andre bruger våde – MEN de tørre kartofler reducerer mængden af spruttende varm sukker. Dernæst synes jeg også sukkermassen køles for hurtigt hvis der kommer væske med – kartoflerne må gerne have stuetemperatur når de kommer på panden.

    Når kartoflerne er kommet på panden vendes de stille og roligt i sukkeret – jeg plejer have lidt over middel varme på mens jeg smelter sukkeret.

    Når jeg har vendt kartoflerne et par gange, skruer jeg ned til lige under middel varme og lader dem stå længe, for megen røren rundt gør at sukkeret køles og dermed ikke sætter sig på kartoflerne. Samtidig gør den lavere varme, at sukkeret ikke branker så hurtigt. Jeg vender kartoflerne nogle gange på den lavere varme, så de dækkes jævnt i sukkermassen. Fordelen ved at have dem på under middel varme, er at man kan have dem stående længere på panden og kartoflerne bliver varmet hele vejen igennem – det er så trist at få en brun kartoffel som kun er varm på ydersiden. De smager også af mere, uden af smage branket, når de sådan står og småsimrer i sukkermassen – gerne 10-15 minutter hvis man kan holde sukkermassen fra at branke – det er et spørgsmål om at skrue tilpas ned for varmen.
    Du ved tilpas meget om at smelte sukker tror jeg, sådan en kemiker som dig og vigtigheden af at styre temperaturen – så det tror jeg sagtens du kan finde ud af

  6. Sacha says:

    Du er sgu en stjerne, det er lige sådan en vejledning jeg har behov for – det er mine fars brune kartofler – bare på skrift (og det var lidt det jeg manglende *ahem*)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *