Faking it – makeup

Posted by Sacha in Krigsmaling, kvinde, Samfund, tankestreg | Leave a comment

Forrige indlæg fik mig til at tænke.

Hvis man skal acceptere sig selv 100%, så er spanx, BH’er med fyld, og makeup jo snyd, for der hjælper man jo ting på vej, som ikke ville være der uden denne lille hjælp.

Tag nu bare makeup, det er utroligt hvor meget makeup kan ændre udseendet på en.
Man kan lægge en hulens masse skygger og fuske sig til en anden ansigtsform, fjerne alle små “fejl” i ansigtet ved hjælp af en masse produkter og give sig selv bambivipper, ved at lime falske vipper på.
Ændre på både bryn og læbers form ved at tegne dem op.

Når det kommer til makeup, så har jeg undret mig over at vi kvinder roser hinanden nærmest det øjeblik der kommer et enkelt strøg mascara på, hvorved vi indirekte fortæller hinanden, at vi er grimme som vi er.

Hvor tit har man ikke hørt: “hvor ser du dog træt ud”, hvis man efter et par dage med blot en anelse mascara, ikke har noget på.

Naturlig skønhed er noget der er malet på, ikke som vi ser ud med nøgne ansigter.
Samtidigt er der også uskrevne regler for hvor meget krigsmaling man kan tillade sig at kalke sig til med, uanset om det er hverdag eller fest og der er også lige aldersfaktoren.

Jeg synes makeup er et fantastisk koncept, men samtidigt så kan det polerede ydre også betyde at nogen ikke kan forlade hjemmet, uden at have krigsmaling på også selvom turen kun går ned i supermarkedet for en liter mælk.

Gymnasiefesterne står tydeligt i min hukommelse, her var jeg i festudvalget (simpelthen fordi så var jeg nødt til at komme til festerne) og her så jeg hvordan nogle af pigerne i festudvalget nærmest ikke var til at kende igen, efter de havde været i gang med hele arsenalet.
Hvor jeg selv “kun” havde haft gang i skygge, flydende liner og mascara.
Jeg var dybt fascineret over hvordan fregner pludselig forsvandt, og glatte ansigter stod tilbage, uden den mindste “fejl”.

Da jeg for et par år siden legede med falske vipper for første gang, så var det noget af det underligste jeg havde udsat mig selv for.
For sådan et par vipper og briller er ikke noget match.
Bedre blev det ikke, da jeg ved højlys dag var med tog på vej til en 30 års fødselsdag (med Bondtema – derfor vipperne), for så meget makeup lørdag mellem 12 og 15 giver nogle blikke. Der er helt sikkert været et par stykker der har tænkt “Walk of Shame” – jeg ville selv have tænkt tanken, hvis det var mig der mødte en der så ud som mig.
Så er vi tilbage ved hvornår man har for meget makeup på, for grænsen er hårfin for almindeligt dødelige der ikke står på en scene med stærkt lys til at lyse en op.

Denne søndag fandt jeg de sørgelige rester af min makeup frem, det meste trænger til en udskiftning.
Jeg havde ikke ret meget andet at foretage mig, da der i stueetagen lå unge mennesker med en god promille og sov.
Okay, jeg kunne have lavet noget mere fornuftigt.. sidespring.

Jeg forsøgte mig med noget 1920’er-ish makeup, fordi jeg læste et sted hvordan man lettere kan forme amorbuen, hvis man nu ikke skulle være så heldig at være udstyret med en tydelig en selv.
Det betød at jeg havde fire lag på læberne.
Først foundation, så en læbeblyant, så en læbestift og tilsidst en flydende læbestift/lipstain. Resultatet blev ikke helt perfekt, men okay af et første forsøg.
Spørgsmålet er så om, jeg tør gå udenfor huset med så meget farve på læberne (igen, hvad er for meget makeup?).
Øjnene skulle have været mere smokey og uden den lille vinge, men hey – det er kun 1920’er-ish.
160717Ego1

Og så lige: Au natural inkl. fedtet hår.

160717Ego2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *