En magisk aften med musik, og lidt om at turde

Posted by Sacha in Bloggen, Foto, Odense, Reklame | 2 Comments

[REKLAME]

For et årti siden var der en der sagde til mig: “Hvad er det værste der kan ske?“, når jeg mumlede lidt om at tale med nye mennesker, eller at indtage et rum.
Jeg forsøgte dengang at tage ordet til mig, noget der er svært for en som i bund og grund er hamrende introvert.
Det hang dog ikke ved, for samme sætning, dukkede igen op for et par år siden i arbejdssammenhæng, hvor jeg blev bedt om at lære at indtage rummet og ikke kun kravle langs panelerne.

Det seneste år har jeg igen arbejdet med den sætning, og kastet mig ud i det ukendte igen og igen.
Det er lige skræmmende hver gang, og da der dukkede en invitation op, om at høre Odense Symfoniorkester med Fynske Influencers, gik jeg mentalt 17 millioner gange rundt om mig selv, for turde jeg?
Så det var nervepirrende at dukke op nede ved Møntergården alt for tidligt, og jeg følte mig som en elefant i en glasbutik, for ville jeg passe ind?
Jeg havde dog advaret om at jeg tog en lille håndfuld LEGO med, for det er hvad jeg bruger når jeg prøver at fortælle en historie på Instagram.

Folk kom derefter trippende, nogle virkede lige så usikre som jeg og andre virkede langt mere afslappede.

Endelig blev døren åbnet ind til Kirkesalen, som for en bogelsker er et magisk sted med høje reoler fyldt med bøger langs den ene væg.
Som vi kom ind fik vi stukket et langstilket glas med bobler i hånden.

201217FynskeInfluencers1

201217FynskeInfluencers2

Herefter fik vi en kort præsentation af, hvad et symfoniorkester er og det var yderst pædagogisk, hvor jeg blev fik genopfrisket gammel viden og præsenteret for ny (med mindre jeg var mentalt fraværende da det blev forklaret i 1.G tilbage i Ruder Konges tid).
Som kommunikationsmedarbejderen forklarede, så er forskellen på et symfoniorkester og på en Rasmus Seebach koncert at hvor Seebach spiller de samme sange på en ny scene ved hver koncert, så spiller symfoniorkestret på den samme scene, men en ny koncert hver uge – sådan groft sagt.
Herefter var der Instagramvenlig hapsere, som udover at være utroligt pænt også smagte godt.
Blandt andet smagte jeg Confit de Canard for første gang og fik en helt igennem fantastisk brownie med kirsebær (jeg skal helt klart lege lidt med brownieopskrifter!).

201217FynskeInfluencers3

201217FynskeInfluencers4

Tiden fløj simpelthen afsted, og det var tid til at bevæge os over mod koncerthuset.
Jeg har en forkærlighed for akustisk musik, det kan noget som elektriske instrumenter ikke kan.
Så genhøret med et symfoniorkester var gåsehudsfremkaldende, og de numre hvor det fynske kammerkor var på, var ubeskriveligt. Kunne ikke lade være med at lytte efter hvor mange stemmegrupper der var i gang, for der var sopranerne som skærer igennem, og alterne så lå lige under og støttede sopranerne. I den anden ende brummede basserne og lod tenorerne blødgøre bassernes brummen.

Jeg kunne ikke lade være med at kigge på musikerne, for nogle lod til at føle musikken og være i et med deres instrumenter, virkelig fascinerende at kigge på.
Aftenens vært, en tenor med en helt igennem fantastisk stemme, fik introducerede de forskellige musikstykker og sange med humor og et glimt i øjet.

201217FynskeInfluencers5

Nakkehårene rejste sig for alvor og hjertet slog en galop under fællessangene, for hold op hvor lød det smukt, tænk sig at få lov at synge sammen med et helt symfoniorkester, især på sidste vers når messingblæserne stemmede i.

201217FynskeInfluencers6

201217FynskeInfluencers7

Som med et trylleslag var aftenen forbi, og det var på tide at tage hjem.
Men jeg havde det som Eliza efter ballet, jeg var slet ikke træt.

Nu ved jeg godt at der står reklame i toppen, og man kunne tro at jeg kun ville skrive rosende ord pga. det, men jeg har mange gange overvejet at tage ind for at høre en koncert.
Men koncerten mindede mig om dengang jeg sammen med mit gymnasiekor, og alle andre (?) fynske gymnasiekort sang Carmina Burana med Odense Symfoniorkester dengang årtusindet var dugfrisk.

Vi er en tid hvor musikken vi eksponeres for er lette popsange, og filmmusik er der hvor symfoniorkestre leverer underlægningsmusikken, prøv selv næste gang at lytte til underlægningsmusikken og se om du kan gætte på hvilke instrumenter der anvendes.

Jeg er dybt taknemmelig for at opleve lidt julemagi en mørk onsdag lige før jul.

2 Responses to En magisk aften med musik, og lidt om at turde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.