Da gammeldanser blev nydanser

Posted by Sacha in Hobby, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg, Tapdance, Træning | Leave a comment

Det er sgu lidt vildt, en hel sæson er snart gået og jeg har “klasket” metalplader i gulvet i en hel sæson.
Hvilket har givet mig en masse at tænke over, især i forhold til det at være nydanser.
For der er ting man undre sig over, måske tager for givet når man har danset i mange år og jeg tror det er uanset hvilken stilart der sidder på rygraden og man kan i søvne.

Har med al sandsynlighed nævnt det før, men jeg dansede folkedans fra jeg var 4 til jeg var 24 år, og har i den forbindelse lært min andel af nydansere op og har derfor undret mig en del over både fodstillinger og kropsholdninger.
Jeg har undret mig over hvorfor chassé og hurretrin skulle være så svære, og hvorfor nydansere havde en forkærlighed til store skridt og bevægelser.

Ikke mindst kom jeg her for nylig til at tænke på hvor mange dansetimer der rent faktisk ligger i benene på mig, og at jeg et enkelt år som teenager brugt mellem 3 og 7 timer om ugen på at danse, på tre forskellige hold.
– og der er forsat danse, indenfor folkedansen som jeg ikke er helt sikker på.

Så det at kaste sig over en for mig ny stilart, har været sundt. Det at være nybegynder igen, at opdage at man selv gør alle de der nybegynderting så som at kæmpe med balance, tyngdepunktet og lære nye trin, som så kan danses på flere måder alt efter rytmen i musikken.
Ikke mindst at skulle lægge indgroede vaner og trin på hylden, har været svært til tider – meget svært endda. Eksempelvis har jeg kæmpet med chassé, hvilket kan lyde grinagtigt. Men et chassé i folkedans og et i tapdance er ikke det samme, der er en my forskel på betoningen af de enkelte deltrin, og en kæmpe forskel på udførelsen af selve trinnet. Det ene kan kaldes for slæv-sko og i det andet løftes fødderne.
Jeg er faktisk ikke helt sikker på om jeg har fået tap-chasséet ind på rygraden endnu, fordi det andet sidder så godt fast.

Men det allersværeste, har været at anerkende at er tempoet er noget helt andet.
At gå fra at kunne tage trin/danse i lyntempo til at danse i snegletempo og være ved at skvatte over egne ben, når det går lidt hurtigere end sneglefart.
Samt at hovedet er hurtigere end fødderne.
Men det er samtidigt en motiverende faktor, fordi jeg vil kunne bevæge mig hurtigere end en snegl, og kunne de lidt mere avancerede trin/kombinationer

Jeg vil bevæge kunne bevæge fødderne hurtigere i tap, fordi jeg ved jeg kan bevæge dem lynhurtigt i folkedans – så jeg kan det, nu handler det om at få timer i benene og trinnene ind på rygsøjlen, så jeg nærmest kan det i søvne.
Bevares, jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne 20 års dans med 1 år, når man ikke danser mange timer dagligt.

Hvor fa’en vil jeg egentlig hen med denne lange smøre? Jo, man bliver aldrig for gammel til at kaste ud i nye eventyr. Bevares man bliver næppe professionel trompetist af at starte som voksen, eller den nye Messi af at begynde til fodbold i 30’erne (som er pensionsalderen indenfor sport..)
Men hellere kaste sig ud i det, end at gå og ærgre sig hver evigt eneste dag.

Nå ja, så blev jeg en smule starstruck i dag – så endnu en snas af en livekoncert med PMJ på deres Facebookside og jeg skrev:

“This is what makes me wanna keep getting better at tap”

Trods de mange mange svar på opslaget med liveoptagelsen fik jeg følgende kommentar, det er ingenting, men nøj… blev sgu lidt rørt af det. Svaret:

“That’s the spirit!”

Så nu skal der kilometer af dans i benene, og det bliver både i form af “soft shoe tapping” og med tapshoes på tapboard – førstnævnte vil give alle et billigt grin og sidstnævnte vil mine naboer sikkert bande over, især når det har det med at ske et sted mellem 22.30 og midnat…

Så hvad venter du på, få gjort alvor af drømmen og meld dig til når den nye sæson starter til august/september – Just do it!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *