Cookies med hvid chokolade og lakrids

Posted by Sacha in bagværk, Mad, Opskrift, småkager | Tagged , | 1 Comment

Jeg har længe ville eksperimentere med lakrids i cookies, men har bare ikke fået taget mig sammen til det.
Da jeg så skulle til kagefest her forleden med en flok veninder, så var der en oplagt anledning til at kaste mig ud i forsøget, og jeg blev på ingen måder skuffet.
Det blev som jeg ville have det, med det et hint af lakrids, der matcher den søde hvide chokolade.

De kan helt klart anbefales, hvis man har en svaghed for lakrids (og chokolade)

hvid chokolade og lakridscookie

Jeg har brugt to forskellige typer lakrids og begge dele er nødvendige, for den fulde lakridssmag. Skulle man ikke kunne skaffe rålakrids, så må man bruge en smule mere af lakridsrodspulveret, som er at finde i rigtig mange supermarkeder på krydderihylden med Urtekramsprodukter.

  • 125 g blødt smør
  • 90 g brun farin
  • 60 g hvidt sukker
  • 1-2 tsk lakridsrodspulver (fra Urtekram)
  • 1 æg
  • 170 g hvedemel, ca.
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 g hvid chokolade (hakket)
  • 1 tsk rålakrids (fra Bülow)
  • Salt

Smør, brun farin, sukker, lakridsrodspulver og æg røres godt sammen. Mel og bagepulver tilsættes gradvist.
Chokolade blandes i og til sidst røres rålakridsen i, den skal først i til sidst for at minimere at den smelter
Klattes ud på en bageplade med god plads imellem, da de flyder en del ud.
Drysses med lidt salt – bages i 8-10 min. ved 175 grader.
De skal være gyldne i kanten og er bløde, når de tages ud af ovnen, men de stivner fint, uden at blive tørre eller bløde.
Men hvis man er til den lidt mere sprøde udgave giver man dem en smule mere tid i ovnen.

 

 

One Response to Cookies med hvid chokolade og lakrids

  1. Pingback: Lakridscookies med hvid chokolade | Jordforbindelse(n)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *