Come to me pumpkin

Posted by Sacha in Mad, Opskrift, Suppe | Tagged , | 2 Comments

Når man prøver Mous græskarsuppe og tænker: “Det der kan jeg helt sikkert gøre langt bedre selv!” (Synes jeg efterhånden lidt for tit tænker sådan om halv og helfabrikata)
Ja, hvad gør man så når Netto så frister med græskar en fredag? Jo, man slæber sådan et med hjem.
Jeg kunne huske noget med en opskrift, hvor der skulle anvendes chili, men det kunne jeg ikke købe enkeltvis hos Netto.
Da jeg så ville kaste mig over græskaret og prøve en ny opskrift af, så krævede de alle langt flere ting, end hvad jeg lige havde hjemme, så det endte med en gammel klassiker, med en kartoffelsuppe som base og piftet op i farven med græskar.

Men nu hvor det er suppetid, så regner jeg med at få muligheder nok for at kaste mig over diverse supper med græskar – skal dog lige have de der ekstra smagsgivende ting hjemme.

Så lige en hurtig fremgangsmåde på denne kartoffel-græskarsuppe:

  • 1 lille Hokaidogræskar
  • 2 bagekartofler ( i en god størrelse)
  • 1 løg – gavmildt i størrelse.
  • 2 fed hvidløg.
  • 1 boullionterning
  • 1 l vand
  • Et skvæt olie (solsikke/raps/oliven – alt efter smag)
  • Paprika
  • Salt/peber
  • Bacondrys
  • Fromage frais (eller creme fraiche hvis man er til det)

Hak løget i tern, halver hvidløgsfeddet og omdan græskar og kartofler til nogle rustikke terninger.
Svits det i olien sammen med et drys paprika.
Hæld vand på og smæk låg på gryden.
Her hygger det sig ind til det er mørt – i med en stavblender og pas på det ikke sprøjter til alle sider.
Hvis mosen er for fast, så fyr i med noget mere vand.

Så er der ikke andet at gøre end at servere suppen med bacon og en klat fromage frais.
Af min portion blev der tre gavmilde portionsstørrelser – med lidt med gods i fyldet og noget brød, så kan det nok række længere.

2 Responses to Come to me pumpkin

  1. Guapizimo says:

    Jeg har smagt græskarsuppe én gang fordi min mand bestilte det på en restaurant. Jeg var meget skeptisk, men det smagte overraskende godt, så jeg kunne godt finde på at kaste mig ud i at lave det selv.

  2. Sacha says:

    Jeg synes helt klart du skal springe ud i at lave græskarsuppe, min version er bygget på: “Klassisk kartoffelsuppe a la Sacha”, men arla har et par stykker der er værd at kigge nærmere på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *