Brystbashing

Posted by Sacha in Boobs, Samfund | Leave a comment

Har muligvis lige opfundet et nyt ord, men jeg faldt over en artikel omkring bryster, og jeg var flad af grin over hvor pinagtig ringe det er skrevet.
Jeg har set morsommere – oprigtigt morsomme indlæg omkring bryster uanset om der har været fokus på de små eller de store (og Google er for en sjælden gang skyld ikke nogen hjælp).
Jeg kan ikke helt bedømme om det er bloggeren, eller den danske oversættelse der er mest tåkrummende.

Der er et af punkterne der skriger til himlen, i det der påstås at en D-skål vejer mellem 7 og 10 kg… jeg gentager: 7-10kg!!
– og jeg tjekkede så om der skulle være gået noget galt i omregningen fra pund til kilogram, den passer sådan cirka.
Kan afsløre, sådan rent uvidenskabeligt at vægten er omkring 1/10 af hvad der påstås, for hvor meget vil en barm større end en D så ikke veje?

Helt generelt, så er det et stykke skriv der beviser at statistik kan tilpasses, så det matcher ens hypotese(r).

Der er flere (ufrivilligt) morsomme påstande, hvor jeg tænker: WTF?!
Jeg kunne forsætte med at hive det ene punkt efter det andet frem og granske det.

Hvis skribenten mål var at forsøge at være morsom, og komme med opmuntrende kommentarer til kvinder med lille barm, så har hun ramt helt ved siden af.
Som sagt har jeg set indlæg der har været væsentligt morsommere og opmuntrende for denne målgruppe.

Det eneste sted hvor der er en grad af sandhed, er i forhold til brystcancer, for det er lettere at opdage  hos en kvinde med små bryster, desværre halter formuleringen.

Men læs indlægget selv, det er i samme liga som skinny/fat shaming og alt andet end om accept af kroppen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.