18. Januar 2018: At finde sig til rette

Posted by Sacha in Jobsøgning, Samfund, tankestreg | Leave a comment

Som jobsøgende har man reelt al den tid til rådighed man vil have, man kan arbejde med jobsøgning 24/7, lægge arbejdsdagen hvornår det passer en, så længe man overholder de regler der er.
Regler der på den ene side er blevet mere forenklet end de var i 2010 og på den anden side mere krøllede.
Der er lidt gyngerne og karrusellen over det, men det går efter min mening den rigtige vej.

Fordi man har fuld bestemmelse over arbejdstid, så skal man finde en indre selvdisciplin frem, for hvis man skal kontakte en virksomhed, så er man nødt til at være klar ved telefonen mens kontaktpersonerne burde være på jobbet.

For mig har det især krævet tilvending at at holde mig til en normal arbejdsuge, fordi jeg bliver så opslugt af det jeg sidder og arbejder på, så der er dage hvor jeg har siddet og nørklet med enten CV’et eller ansøgningen frem til klokken 22, og jeg gør det fordi jeg kan.
Det er en af de ting, som jeg arbejder på – at få arbejdsugen ned på max 40 timer, og at holde weekenden fri, dvs. holde lørdagen fri, da min ugentlige dates med jobnet og joblog finder sted søndag.

Hvordan er status så på min jobsøgning?
Der har allerede nu været to opslag, hvor kontaktpersonerne er nogen jeg er rendt forbi igennem årene, og min indre kylling gjorde at jeg kun fik ringet på det ene af opslagene.
Men skal jeg vende den om, så er en ud af to, bedre end slet ikke at ringe.

I dag fik jeg endelig sendt ansøgningen til det job, jeg rent faktisk ringede på, efter at have brugt det meste af ugen på at nørkle med CV og ansøgning.
Da jeg endelig fik ramt ‘send’, fik jeg så mange sommerfugle i maven, at jeg fik voldsom kvalme.
Fordi nu er det ude af mine hænder, og jeg kan ikke gøre andet end at vente på jobopslaget udløber og jeg skal glemme ansøgningen og komme videre til den næste.

Åh.. det her er et af disse opslag, som bare måtte ud som tankerne kom kravlende, simpelthen for at give plads til nye tanker, omhandlende den næste ansøgning, det næste blogindlæg, det næste billede.
Åh.. alle de ting man burde have tid til, hvis man arbejdede max 40 timer om ugen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *