Weekly Obsession #38

Posted by Sacha in Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Okay, efteråret begyndte vist 1. august – så meget som det har regnet, har det følt mere som efterår end sensommer, og den seneste uge.. oh boy…
Hvor har jeg dog ikke bandet over regnen igen og igen og igen og igen – ikke mindst fordi jeg synes at jeg har skudt nok billeder af LEGO i regnvejr.

Planlagt hvad jeg skulle forbi på Strøget, når jeg alligevel skal til København, de planer blev flået fra hinanden, da halvdelen af en tand smuldrede væk.
I stedet har jeg kunne dunke mig selv i hovedet med min tandlægeskræk, som har holdt mig fra tandlæge i lidt for mange år – vel vidende at det kun bliver dyrere, jo længere man trækker den.
Tandlægeskrækken bliver ikke tilsvarende mindre.

Nå men, oprindelig tanke med Weekly Obsession var jo positive tanker – positive tanker.

Så: Jeg har genfundet mine gamle Kinasko, og det er nu en fantastisk opfindelse – det er vel på tide at de kommer på mode igen?
Vi er lige nu i slut-90’erne ifølge H&M, så kinaskoene må vel snart dukke op alle vegne.

Mad Men, det tog mig så også hele syv afsnit, inden jeg så fidusen – hvor den tålmodighed er gravet op henne, undres jeg over…
Måske hjalp påklædningen lidt på tålmodigheden, altid godt med lidt inspiration.

LEGO-sortering, lyder måske kedeligt. Men det er et tidspunkt hvor jeg bliver inspireret til ting, som jeg skal teste af.

Denne udgave af Uptown Funk, det er utroligt hvad a capella musik i grunden kan.

 

Engang havde vi billedmapper…

Posted by Sacha in Bloggen, Fashionabelt, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Leave a comment

Det var egentlig meningen sidste år, at jeg skulle lave en lille serie om mine 10 år som del af blogosfæren.
Jeg nåede kun 2006, 2007 og 2008.
Så nu var det muligvis på tide at jeg forsatte, især med tanke på at det snart er 11 år siden at jeg åbnede min første blog, lidt i protest mod at alle dem jeg kendte som “klogede” sig var mænd.

Så jeg fandt her til aften harddisken frem og bladrede igennem billeder fra 2009 og 2010, og her kunne jeg se fordelen ved de digitale billeder – og billedmapper på en harddisk: Det har gjort det lettere at skyde og gemme billeder, som aldrig nogen sinde ville nå et gammeldaws billedalbum. Tror måske end ikke billederne ville være blevet taget i den analoge tidsalder.
Jeg blev nostalgisk og faldt over en hel del billeder hvor der har været alkohol involveret, billeder i sjovt tøj, som jeg rent faktisk har bevæget mig rundt i, udenfor kollegieværelset dør, samt de der mere billedalbum-i-reolen-venlige billeder.

Så nu har jeg en lille udfordring: Vil jeg vælge de allermest polerede billeder, eller billeder jeg har postet før (som jeg græmmes lidt over i dag) eller billeder fra gemmerne.
For beklædningsmæssigt der prøvede jeg vitterligt grænser af, noget af det var kimen til min fascination af vintage, andet… yikes!

Weekly Obsession #37

Posted by Sacha in Musical, Musik, Tapdance, Weekly Obsession | Leave a comment

Nogle gange, så genser man en youtubevideo og pludselig har sangen boret sig fast på indersiden, og man er simpelthen nødt til at trykke replay igen og igen og igen og igen…
Sådan er det med “We tapped that Ass” fra serien Crazy Ex-Girlfriend, en serie som er at finde på Netflix, og man skal ind imellem lade være med at undersøge IMDB for mere info, for så opdager man at yndlingskarakteren skrives ud, fordi man har været nogle snøvlehoveder i forbindelse med om serien skulle have mere end en sæson.
Undskyld for spoileren, men det er forsat værd at se sæson 1 pga. Santino Fontana, hvis karakter jeg havde håbet på at vores hovedperson ville ende med, grundet den optakt der lægges i første sæson.
Igen, udskyld for spoiler – nogle gange er det vigtigt at vide hvad man går ind til.

Første sæson har flere catchy numre, der er også “Settle for Me” som også er et dansenummer, hvor det ligner at inspirationen er hentet fra Swingtime med Fred Astaire og Ginger Rodgers.

Min tøjsamling, når man beslutter sig for at dresse up og det så går op for en, at man har meget basis i (bomulds)jersey…

At kunne steppe igen, selvom min fod forsat trænger til lidt kærlig behandling, da jeg forsat spænder en anelse i foden, men den burde være klar når sæsonen starter, så længe jeg ikke kaster mig ud i de “skæve” trin.

Madplaner, og det blev lige lidt mere aktuelt da jeg så det klip jeg uploadede på Instagram lørdag eftermiddag, nok er jeg tilfreds i mit hylster – men hvis jeg nu kunne slæbe rundt på lidt mindre vægt, så ville det ikke være så ringe igen.

Det manglende sommervejr…

Læbestift… 

 

 

 

Instastories: En fredag aften som introvert

Posted by Sacha in Bloggen, Instastories, mig, mig og lidt mere mig | Leave a comment

Jeg nåede aldrig at blive hyper over Snapchat, har manglet mennesker at interagere med. Har den dog forsat liggende, primært pga. filtrene, meget voksent…
Men Instastories synes jeg er genialt, fordi dem jeg følger er lige der i toppen af mit IG-feed med deres Instastories og det er fra hele verden, og det er lettere at interagere med dem man kender.

Kort fortalt: Instastories er genialt.

Det var fredag som introvert jeg kom fra.
Jeg er en af disse introverte, eller som det hedder på dansk: Indadvendt, hvilket er fuldstændigt forkert ord, da det er et negativt ladet ord.
Er man indadvendt er man underligt.

Derfor har jeg i rigtig mange år benægtet at jeg skulle være det, og har tillært mig at være ekstrovert/udadvendt, fordi det er det rigtige.
Det var først efter test nummer to i jobsøgningssammenhæng, at jeg måtte erkende at jeg er introvert og det også har sine styrker.
Jeg har i en hel del sammenhænge oplevet, at når snakken er faldet på introvert/ekstrovert og jeg så har fortalt, at jeg er hamrende introvert.
Så kigger folk vantro på mig og siger: Ahh… det kan nu ikke passe!
Men jeg har lært at være på og agere ekstrovert, men det dræner mine mentale batterier, for jeg duer ikke til det for en introvert, som mig, overfladiske small talk eller at være selskabspapegøje.
Det ville da være fedt at have det sådan, men det har jeg ikke og vil efter et par dage hvor jeg har været på, være fuldstændig smadret. Hvilket ofte falder sammen med fredag eftermiddag.
I går var sådan en fredag, og hvor jeg under normale omstændigheder ville pusle med lidt LEGO og et glas med procenter i, så måtte jeg i går nøjes med lidt foto af LEGO og ellers min computer.

Så hvad pokker kunne en introvert der lader batterierne op i fredag aften så  lave, jo: Takket været Instastories, er her et bud.

Det her er så mit første upload til Youtube, da jeg måtte erkende at Flickr ikke er pokkers fantastisk til videoer…
Har et par stykker som skal flyttes til Youtube med tiden.
Måske lidt step finder vejen dertil også?
En ting er sikkert, videoerne vil som hovedregel kun kunne ses via link her på siden, de er ikke søgbare inde på youtube.

Når man helst vil gå i med væggen

Posted by Sacha in Fashionabelt, Krigsmaling, mig, mig og lidt mere mig | 1 Comment

Jeg gjorde det!  Jeg kom afsted i pænere tøj end normalt, og jeg opdagede at min tøjsamling består af rigtig meget basis i en eller anden form for jersey.
Jeg trak ikke i kjole og petticoat, det var alligevel for grænseoverskridende, når jeg nu havde besluttet mig for at tage læbestift på, en ting jeg normalt kun har på når jeg skal noget festligt.
Jeg turde næsten ikke kigge mine kollegaer i øjnene, så grænseoverskridende var det.
Men onsdag kommer min teamleder forsigtigt hen til mig og fortæller mig at læbestift klæder mig, ikke at det ændre meget ved, at jeg føler det er grænseoverskridende at have læbestift på i dagtimerne udenfor hjemmets vægge.
Så her i dag fredag, var det med en smule mere sikkerhed at jeg tog læbestift på, faktisk har jeg fundet ud af, at mine to læbestifter, så er det den mørke jeg føler mig lidt mere komfortabel med, end med den lidt lysere.
Hvilket er en kæmpe hjælp, til når jeg skal ud at have en ny læbestift, da udvalget i læbestifte er gigantisk og at vælge en føles nærmest som raketvidenskab.

Ulempen ved at have taget denne beslutning, er at det er sværere at gå tilbage til at gå i et med tapetet.

Mandag:


Tirsdag:

Et opslag delt af Sacha (@sacha1982) den

Onsdag:

Et opslag delt af Sacha (@sacha1982) den

Synes mit fjæs er blevet postet vel rigeligt på Instagram på det seneste, og nu også her…

Mode er til tider absurd

Posted by Sacha in Boobs, Fashionabelt, Samfund, tankestreg | Leave a comment

http://www.cosmopolitan.com/uk/fashion/style/a10401351/boobs-are-back/

Jeg så dette link på en side for undertøj i størrelserne D+, og ind imellem er dameblade og modemagasiner virkelig mærkelige.
Især når kropsdele bliver gjort til at være modemæssigt ind eller out, for det er dele som er svært at gøre ret meget ved, uanset hvad det er som har været in.
Hver gang noget har været in, som jeg selv har fornøjelsen af eks. gabet mellem fortænderne, fregner og bryster.

Jeg har moret mig over regnbuefarvede fregner, eller på anden måde tegnede fregner.
Man har endda kunne få fregner på klassisk tyggegummitatoveringsvis, jep: Gnub et stykke papir i ansigtet med regnbuefarvede prikker på.
Tror muligvis der findes videoer på youtube omkring how-to falske fregner.

Det nyeste som åbenbart er blevet in, er bryster – havde ikke bemærket at de skulle have været fraværende, for jeg har da helt sikkert haft mine opbevaret i en kasse markeret: “ting-der-gemmes-til-det-bliver-moderne-igen”
Jeg havde virkelig svært ved ikke at grine over artiklen, og jeg tænkte derfor ovenstående.

Men gemmer vi lige fornærmethederne og hønserøvsmunden væk et øjeblik, så har kropsidealet ændret sig igennem årene, og på den måde har nogle kropstyper været in på forskellige tider.
I 1920’erne var bryster ikke in, man bandt dem ind til kroppen, den drengede figur var det man gik efter, så vidt jeg husker var det det endelige opgør med korsetterne.
I 1960’erne med Twiggy blev det drengede look igen in, og i 1990’erne var Heroine Chick en betegnelse, igen det var det meget lidt kurvede look der var in.
Omvendt så har vi haft perioder hvor kurver var in, og havde man det ikke, blev det hjulpet på vej, eksempelvis med torpedo-BH’ere, som i 50’erne, hvor det handlede om overskud oven på de magre over under og efter anden verdens krig.
(Hæng mig ikke op på det, for det er lidt tid siden at jeg læste om det)

De senere år har bagdele været in modemæssigt, musikmæssigt er der blevet sunget om dem de seneste 25 år, men en hel del igennem de senere år.

Så på sin vis kan man godt forsvare overskriften “Boobs are back”, men i 2017 hvor vi prøver på at hylde alle krops typer, uanset hvor lille eller stor man er, hvor kurvet man er (for femininiteten sidder ikke i kurverne!).

Nu hvor brysterne åbenbart er tilbage, så frygter jeg lidt, at vi ikke er færdige med at “shame” bryster, noget jeg har skrevet om et par gange før… (de findes i kategorien boobs)
For det er ikke sikkert at moden helt matcher det at bryster skulle være in igen, for det bliver sikkert med dyyyyyybe udskæringer, transparente materialer og snit der sender bryster på meget mere end en 70-75C på flugt ud af tøjet, fordi der ikke er plads – der er grunde til nogle af os foretrækker ting i en jerseykvalitet, det kan give sig, så bluserne (næsten) passer både over bryst og talje, uden at skulle risikerer at lave en Tara Reid eller Janet Jackson, eller en Rihanna, som hun er afbilledet i artiklen eller værre – jo, det er muligt.
For det er de færreste kvinder med en større barm, som synes opmærksomheden er en fest, fordi kommentarerne falder, selv ved tøj der skjuler enhver antydning af kavalergang.

Weekly Obsession #36

Posted by Sacha in Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Undskyld men… *blink*
Hvor blev den uge af?

Hvad pokker har egentlig optaget mig denne uge?
Altså udover vejret? Seriøst! Regn, regn, regn og så lidt regn i form af skybrud, så lidt mere regn.
Man bliver sgu lidt træt i ansigtet af al den regn, det er som om at sommeren faldt i Kristi flyvfætter, hvor jeg rendte rundt og svedte blandt LEGO-klodser på Godsbanen i Århus.
Tilbage til ugen der blev væk, udover regn så har jeg forsøgt ikke at tænke på den kommende uges opgaver, den tanke har optaget en hel del tankevirksomhed.

Jeg har også erfaret at min fod endnu ikke kan klare ujævnt underlag, efter en times kiggen på roser i Bogense, havde jeg lyst til at sætte mig ned, og timehop har været så venlig at minde mig om at både for 1 og 5 år siden havde jeg foden bundet ind – tak for at minde mig om, at jeg er klodset.

Musisk har jeg været draget af rytmer, lige fra mine rødder i folkemusikken til noget langt mere moderne.
I forhold førstnævnte er det skræmmende, hvordan jeg kan huske trin, når jeg hører musikken, eksempelvis så er det første jeg tænker når jeg hører dette stykke er: Ponyvognen! Hvilket skyldes den formation man har i første del af dansen, da man i sin to-pars kreds bevæger sig som en vogn.

Jeg har forsat en ting for Newsies – og det ligger helt i tråd med overskriften på dette indlæg, og da jeg linkede i forrige indlæg i denne serie, vil jeg undlade det her.
Til gengæld så er Herkules (som reelt burde hedde Herakles – når nu de påstår at han er græker). Zero til Hero på engelsk er et fantastisk gospelnummer, på dansk falder nummeret en del til jorden i forhold til oversættelsen.
Nu vi er ved Herkules, så er “I won’t say I’m in love” også en jeg har ledt youtube tynd for forskellige udgaver, og der er flere gode derude.

Ikke mindst er der Scott Bradlee’s “Dream a little dream about me”

 

At tage skeen i den anden hånd – en ændring af tankegangen

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig | 1 Comment

Juli var mildest talt ikke nogen fantastisk omgang, sommerdage var der ikke rigtigt nogen af, altså med undtagen på falderebet hvor få områder i lille Dannevang nåede op på 25,1 grader eller højere.

På det personlige plan præsterede jeg at træde forkert, og rive to ruder ned af et drivhus, med et forslået haleben og en forvredet ankel til følge, utroligt nok ingen rifter fra faldende glasskår.
Det skete selvfølgelig dagen inden jeg skulle være afløser på nogle opgaver på jobbet.
Godt to uger senere formår jeg at vride om IGEN, denne gang på vej fra arbejde, hvor jeg træder forkert ned fra et trappetrin og her var jeg ved at tudbrøle og ønskede vitterligt at jeg var fem og ikke fem-og-tredive så jeg tudende kunne råbe:“Bær mig!”.
I stedet måtte jeg “suck it up” og humpe ned til bilen, fordi jeg er en “strong independent woman” som kan klare sig selv.
Min ankel var, og jeg lyver ikke, når jeg siger at den var mindst dobbelt størrelse.

Nu er jeg ikke den der har lettest ved at forholde mig i ro, slet ikke når jeg rent faktisk skal.
Det hjælper ikke når venner skriver/siger: “Pas nu på!”, det har den stik modsatte virkning og jeg bliver Rasmus Modsat, for jeg kan godt.
Det siger kroppen altså fra overfor på et eller andet tidspunkt.
Så selvmedlidenhed har jeg haft en hel del af, også af den ufortjente af slagsen – fordi jeg blev Sacha fem år, der ikke ville lytte og derfor måtte føle konsekvenserne.

Så dan Juli blev til August og jeg på den første aften i måneden lå på kanten af et angstanfald (jeg fik det afværget i løbet af natten). Det var her jeg besluttede at ændre min tankegang for august.
Ikke mere selvmedlidenhed og selvynk – det er dælme svært, kan jeg hilse at sige, når der lige pludselig kommer en meddelelse om, hvad jeg skal lave den kommende uge på jobbet.

Så jeg tager skeen i den anden hånd og for at gøre august fantastisk, så bliver tøjet lige en ekstra tand fancy den kommende uge.
Satser på at samle mig mod til at trække i kjole og petticoat, måske skjortebluse med bling på kraven, måske læbestift,men ingen høje hæle!
Dernæst skal jeg komme i omdrejninger og komme i indretningsstemning.
Glæde mig til at dans begynder igen (og så vidt muligt holde foden i ro indtil da..)

Uhh… måske kigge lidt på nogle gamle kogebogslister, med efterårsopskrifter.

 

– Og måske, kun måske lytte når venner siger: “Pas nu på!”.

Livet efter et liv i flyttekasser #2

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Leave a comment

Igen i dag blev jeg spurgt: Hvordan vil du indrette lejligheden og svaret var igen: “Det ved jeg ikke, bare der er plads til min seng og sofa, så er jeg tilfreds”
Jeg har ikke set hvordan lejligheden ser ud, andet end udefra og umiddelbart ligner det lidt det jeg kommer fra, bare mindre, ældre og umiddelbart i en bedre stand.

Udover køkkenet, som faktisk er at finde langs den ene væg i stuen, så er jeg nødt til at have en praktisk ting som: Gardiner og her har soveværelset førsteprioritet, da det ligger lige ved siden af hoveddøren og apropos at sove, rettere at vågne.

Så er en af de ting jeg virkelig ser frem til er mine morgener. Jeg er A-menneske, mere udpræget om sommeren end om vinteren, men samtidigt med er jeg så absolut ikke morgenmenneske, hvilket egentligt er lidt pudsigt.
Faktisk er det at være A-menneske noget lærte igennem de jobs jeg har haft, både avis, post og som pendler.
Morgenmenneske der i mod, det har jeg aldrig rigtigt været – ikke hvad jeg kan huske.

Jeg skal have lov til at vågne helt ud i fingerspidserne, og gøre klar til en ny dag mentalt, så selvom jeg sagtens kan vågne lidt over fem og være frisk, så er jeg ikke god til andre mennesker før klokken otte. Sociale medier er okay, men ude i den virkelige verden er jeg ikke, jeg skal lige lade op først.
Jeg er eminent til himmelvendte øjne, når jeg cykler afsted om morgenen.
Åh ja, og ingen nyhedsudsendelser – hellere ikke radio, skal helst ikke nå at blive i dårligt humør, inden dagen er gået i gang.

Til gengæld så er jeg (som regel vågen og hurtig i spyttet) når klokken rammer otte og den første tår kaffe rammer ganen.

Det at blive udsat for at leve i flyttekasser i et par måneder, viser en hvad det er man sætter pris på i hverdagen (og weekenderne for den sags skyld også)

Weekly Obsession #35

Posted by Sacha in Musical, Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Puuuuuuuuuuuuuuuust *host*

Den kategori nåede da godt nok at støve til, men det er da klart på tide at få den afstøvet og taget i brug igen.

For der er bare de der små ting, som jeg har lyst til at grifle om, men som mjahh… ikke rigtigt bliver til noget, blandt andet hvad det er der strømmer igennem mine hørebøffer af ganske udmærket kvalitet fra Tiger (eller hvad det er de nu hedder) til 80kr.
Til prisen gør de det de skal: De lukker lyd ude, gør det muligt at skrue knap så højt op for musikken og de kan bæres når jeg løber, eller da jeg løb og når jeg forhåbentlig kommer til det igen.

Anywho…!

Musik, muzak, musica eller hvad man nu foretrækker at kalde det.
Jeg er glad for youtube og de mange videoer der findes der.

Så på det seneste, dvs. i uge 30 fik jeg trykket repeat på adskellige videoer og lærte nye at kende – som jeg helt sikkert kommer til at trykke repeat på i de kommende uger.

Den første, som også er den nyeste er: Cheerleader (OMI) sunget og fortolket af et noget af castet fra Newsies på Broadway.
Nok ikke det mest rene man kommer til at høre, fra nogen som synger i 8 forestillinger om ugen, når de er på scenen i en Musical på Broadway.
Jeg kan altså ikke lade være med at smile, når jeg hører den – ergo: Musik der kan vende ens mandagshumør (og jeg er bare ikke fan af mandage).

Nu vi er ved Newsies, så er Sieze the day altså fantastisk – og dansenummeret er f*cking fantastic.

Ladies Choice fra filmversionen af Hairspray, gør det også svært at holde fødderne i ro, noget jeg sådan set burde gøre (vredet rundt på anklen to gange på 14 dage…)

Treblemakers fra PP2 med Lollipop gør ikke meget ved Mikas udgave, men den måde denne version er blevet skåret på, gør at den ryger under bæltestedet, når man ser videoen. Lytter man til musikken er det knap så slemt.

Sidst men ikke mindst for denne runde er der “That Wicky Wacky Hula Hula Honka Wonka Honolulu Hawaiian Honey of Mine” med Sutton Foster, Christian Borle og Megan McGinnis. Den er svær ikke at ramme replay adskillige gange i træk!