Fields of Light – en lysintallation i Eventyrhaven

Posted by Sacha in Foto, Odense, tankestreg | 3 Comments

I 1867 markerede man at H.C. Andersen blev æresborger i byen med et fakkeloptog, 150 år senere fejres det med lysintallationen Fields of Light af Bruce Munro i Eventyrhaven.

Jeg var forbi Eventyrhaven et par dage før, hvor jeg så de satte de ufatteligt mange lys op, og i dagslys er det ikke lige frem et kønt synt – mildest talt.
For der ligner det en masse knappenåle i overstørrelse  der er strøet over hele Eventyrhaven.
Men i mørket er det en helt andet, og helt igennem imponerende oplevelse.

For de af os som forsøgte at komme ned i Eventyrhaven onsdag aften krævede det en enorm portion tålmodighed, fordi mange andre havde fået samme tanke.
Hvilket betød at en del af os, var endt på den forkerte side af snoren, og nogle valgte endda at vade igennem intallationen, hvilket betød at ledninger blev revet fra hinanden.
Det må have kommet bag på arrangørerne at der var så mange første aften, for ellers havde de forhåbentlig gjort indhegningen knap så usynlig i mørket.

Normalt er jeg ikke den store fan af mange mennesker på et lille sted, men nu havde jeg kameraet på mig og jeg fandt tålmodigheden frem, for efter nogen tid tyndede det ud i menneskemængden og det blev lettere at få billederne af lysene uden at slås med blitzen fra smartphones.
For mig lignede det små lysene knappenåls hoveder når man går tæt på, og når man ser det lidt længere fra ligner det små udsnit af vores nervesystem.

En af de ting der virkelig imponerede mig, var hvor tæt Odenseanerne var på Kronprinsen da han gik tilbage mod Rådhuset, efter at have set kunstværket.
Hvilket for mig var betryggende, med tanke på al den vold vi hører om igennem medierne.

Hvis man ikke har fået set det, men skulle have lysten til det, så kan det ses frem til 18. februar 2018.

HCA150

HCA150

HCA150

HCA150

HCA150

HCA150 – “Sammen lå de i en skuffe”

Posted by Sacha in Foto, Odense, tankestreg | 2 Comments

Hvor ofte har man ikke tænkt: “Der kommer nok noget lignende på et tidspunkt”, som en undskyldning for ikke at gribe en mulighed eller oplevelse.
Hvilket egentlig er en dum undskyldning, for hvem siger at der kommer en lignende oplevelse eller mulighed?

Så da jeg i onsdags havde muligheden for at overvære fejringen af 150 året for dagen hvor H.C. Andersen blev æresborger i byen, greb jeg chancen.
For begivenhederne begyndte kl. 16, et tidspunkt som jeg kun havde fri på grundet mine nuværende arbejdstider i mit nuværende job.

Da jeg samtidigt med ikke har den store erfaring i at tage billeder i mørke/svag belysning var det en oplagt mulighed at få nogle billeder ind på rygraden.

Jeg havde hørt lidt om showet fra et par af danserne, og så blev det endnu mere oplagt.

Eventyret der blev udført i dans, er eventyret om Toppen og Bolden eller Kjærestefolk som det retteligt hedder.

Det var virkelig smukt udført, at se forskellige stilarter spille sammen i en fortælling, er imponerende.
Mellem dansen var der et gospelkor og en gruppe “trommere” som gav deres twist til hele showet.
Det hele sluttede af med at Kronprinsen tændte lysinstallationen i Eventyrhaven.

Billederne? Jo, da jeg fik dem overført til computeren, flaksede en sommerfuglefarm i maven, for billederne blev langt bedre end håbet – hvilket siger en hel del, for jeg er ekstrem selvkritisk når det kommer til mine billeder.

Det eneste jeg reelt skulle have gjort anderledes, var at placere mig lidt længere ind mod midten, for jeg kæmpede konstant med pæle der skar danserne over.
HCA150

HCA150

HCA150

HCA150

HCA150

Mens vi venter…

Posted by Sacha in Aha, Bloggen, Jul, tankestreg | Leave a comment

Så gik der lige små to måneder med larmende tavshed, og det er ikke fordi jeg ikke har villet skrive.
Jeg har stirret på min side mange gange, har et ton af idéer til indlæg.
Men når man rammer ind i tre ugers sløjhed der bare ikke vil slippe, så er der ikke meget energi tilbage.
Den energi der er, bruges på at holde en oppe, så man ikke rammer Drømmeland og Ole Lukøje allerede klokken 19.
Hvilket igen betyder at der opstår en hulens masse hængepartier, som man halser efter og her blev bloggen prioriteret lavest, af flere grunde.
En af dem skal jeg nok komme ind på nærmere, om ikke andet engang i starten af 2018.

Jeg har endda forsømt mine LEGO-billeder, så lige nu har jeg end ikke fået skudt de sidste to billeder tilhørende november og jeg nåede at komme 10-14 dage bagud.

Nu sidder jeg så her, den 30. november klokken langt over sengetid og lader fingrene danse over tastaturet og med en stor lyst til at sætte en masse indlægskladder i gang.

Det er sgu lidt et positivt problem: For mange idéer og for lidt tid.

Måske jeg snart burde skrive et ordentligt indlæg om min LEGO-hobby på dansk, og hvor meget tid jeg i snit bruger på den om ugen.
Lad mig sige det sådan: Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg udførte en hurtig hovedregning.

Men lige om lidt er det December = julekalendertid (og jeg aner ikke hvor alle mine julekalendere på dvd gemmer sig).
291117LEGO365 696-365

Sugar sugar honey honey

Posted by Sacha in Samfund | 2 Comments

Der er dage hvor man sætter sig foran computeren, med alle intentioner om at være produktiv, men kommer i tanke om at der rent faktisk kommer noget i tv, som man gerne vil se.
Hvilket sker rimelig sjældent her i min lille skotøjsæske.
På Instagram blev jeg mindet om at sæsonen for sukker, sved og tårer gik i gang her til aften, som den kagegris jeg er, måtte jeg selvfølgelig kigge med.
At se dem bage snitter, gav mig lyst til selv at bage snitter.

Anyways…

Da programmet var slut ville jeg lige se hvad de andre DR-kanaler havde på programmet, fordi der sjældent er noget interessant.
Her faldt mit blik på et program på DR3 om sugardating, hvilket lød lidt interessant.
Især fordi vedkommende programmet handler om, for år tilbage var en af de større danske bloggere.

Sugardating er kontroversielt, det er en af de ting der ligger i en gråzone.
Er det en mere eksklusiv form for prostitution, eller er det bare dating med lidt mere uden at det ryger ud i kategorien “friends with benefits”.
Min første indskydelse er det første, men vil gerne have et åbent sind og se bliver jeg klogere af programmet og på hvad det egentlig går ud på, og hvorfor man gør det.
Der er i alt tre afsnit, og efter første afsnit blev jeg ikke klogere, men det satte en del tanker i gang hos mig, som jeg håber at få besvaret.

For det første: Der findes åbenbart et helt forum tilegnet sugardating, hvilket jeg synes er helt vildt.
Dernæst er der kvinder der sugardater, og hvad får de ud af det? Både materielt og mentalt.
Men også: Hvem er de mænd som er sugardaddies, hvorfor gør de det og hvad får de ud af det?

I programmet får vi næppe svaret på det sidste, selvom det er lige så interessant.

Jeg skal helt klart se de næste to afsnit, for emnet er i min optik vildt interessant, da det som sagt befinder sig i en gråzone, og det ville være fedt at kunne debattere emnet på et sagligt grundlag.

Har man ikke set programmet, så set det.
Jeg vil ikke røbe for meget, men jeg nåede at tabe underkæben ved programmets afslutning, hvor jeg virkelig forsøgte at have et åbent sind, jeg forsøgte virkelig.

Det er jo bare billeder af LEGO…

Posted by Sacha in Aha, Foto, Hobby, LEGO, tankestreg | Leave a comment

Jeg skrev egentligt dette i en statusopdatering på facebook, selvom det muligvis mere hører hjemme her.

“Jeg bliver lige overrasket hver gang, nogen reagerer mere end almindeligt positivt på at jeg fotograferer LEGO.
Jeg gætter på at jeg ikke er eneste AFOL, som har LEGO over alt..
Teknikeren spørger om jeg sælger LEGO, hvor til jeg svarer at jeg fotograferer det, hvorefter jeg viste en bid af det jeg har skudt ind til videre.
Begejstringen over især Benny med lyskæden gjorde, at jeg tilbød at han da godt måtte få det til baggrund på telefonen.
Billedet var ikke mere end overført, før det var blevet lagt på som baggrund.

Jeg blev lidt stolt, men også temmelig benovet over det.
For jeg fotograferer jo bare, jeg bygger jo ikke store imponerende MOC’s.”

Jeg tilhører en meget lille gruppe AFOL’s (Adult Fans Of LEGO), som primært fotograferer LEGO, fremfor at bygge med det.
Hvilket betyder at sparring med andre som tilhører denne niche, primært foregår online og på engelsk, hvilket gør det til en anelse ensom affære at arbejde med LEGO på denne måde, fordi man ikke får samme feedback, som man gør når man stiller op med et imponerende byggeri (kaldet MOC = My Own Creation), samtidigt med er det svært at sparre med nogen ansigt til ansigt, fordi vi er spredt ud over det meste af verden.

Så da jeg i weekenden tog forbi en stor LEGO-udstilling som gæst, anede jeg ikke at jeg ville gå derfra med adskillelige projekter og idéer i baghovedet, det var lidt surrealistisk – for når man tilhører en lille niche indenfor en hobby, så havner man let i et hjørne.
Så da jeg i dag oplevede at en vildt fremmed, reagerede på det jeg laver, blev jeg overrasket.
For er det jeg laver interessant, det er jo bare billeder?
Det er en kunstform, og som med al anden kunst er smag forskellig, så jeg har altid paraderne oppe, når jeg fortæller at jeg fotograferer LEGO, for ofte minder folks ansigts udtryk mere om at jeg har sagt til dem: “Jeg blender fisk for at udtrykke min kunst”.

Det er jo bare billeder af LEGO…

 

250917LEGO365 635-365

Livet efter et liv i flyttekasser #4 – mens man venter på teknikeren

Posted by Sacha in Bolig, tankestreg | Leave a comment

Jeg måtte i dag lege Speedy Gonzales på min cykel, for at komme hjem for at sidde og vente på en tekniker, som skulle komme et sted mellem 12 og 16.
Så nu sidder jeg her, og er ufornuftig.
For at skrive et lille indlæg her på kanalen, er ikke det mest konstruktive jeg kunne foretage mig på en computer, med de ekstra timer hjemme.

Jeg håber dælme at teknikeren snart dukker op, så jeg kan få en ordentlig internetforbindelse, noget jeg ikke har haft siden december 2008, hvor jeg fraflyttede min ungdomsbolig.
For da jeg flyttede ind på kollegiet i det Storkøbenhavnske, var der godt nok en internetforbindelse, men den var tilsyneladende lavet på en måde, så det ofte føltes som om at man sad 20 mand med hvert sit sugerør nede i en sodavandsflaske – med andre ord, ikke nok “sodavand” til alle mand og forbindelsen derfor crashede på alle andre tidspunkter en ekstremt sent og uhørt tidligt.
Så jeg fik mig net-på-en-pind aka mobilt bredbånd, hvilket jeg har haft lige siden, også i min tidligere lejlighed, da det billigere (kun set på pris om måneden) end en fast forbindelse.
Men ikke længere, her skal jeg give 10kr mere om måneden for pænt meget hurtigere netforbindelse, og uden den der begrænsning som gør at man er nødt til at administrere sit Netflix-forbrug.

Der hvor jeg især kommer til at få glæde af det, er i forhold til upload af billeder, for der har jeg ind imellem måtte kæmpe rigtig meget for at få uploaded mere end et billede af gangen.

050917LEGO365 615-365

– og så kom teknikkerne, så er det spændende om der er signal.

Livet efter et liv i flyttekasser #3

Posted by Sacha in Bolig, tankestreg | Leave a comment

En måned er fløjet forbi, og jeg er rykket ind i den nye lejlighed.
De fleste kasser blev hurtigt tømt, men der er lige de der sidste kasser, dem hvor indholdet mangler et sted at bo.
Selvom jeg er flyttet til noget der er godt 20m2 mindre, så er det eneste sted hvor jeg reelt mærker det, er den manglende reolplads, hvilket jeg godt kunne finde plads til, hvis jeg smed et par stigereoler op, men der er ingen grund til at klemme lejligheden sammen rent visuelt.
Så jeg prioriterede LEGO over bøger, sidstnævnte kan jeg lettere fiske op. Førstnævnte bliver opprioriteret, således skal jeg have anskaffet et arbejdsbord hvor jeg ikke skal pakke projekter sammen, som jeg har skulle hidtil.
Det er svært at gå i gang med et større byggeprojekt, hvis det tager en time at finde alle ting frem og lige så lang tid at rydde dem væk igen.
Samtidigt får jeg skabt et hjørne til mit foto.

Alle de planer, de afhænger af at jeg får fjernet de sidste flyttekasser, så der kan blive plads til mit “LEGO-hjørne”.

Som sagt er jeg flyttet til noget mindre, og det er vildt som denne lejlighed er bedre indrettet, med færre spildte kvadratmetre.

Jeg stod endda og hoppede første gang jeg trådte ind i den, for det viste sig at der var et helt køkken i stuen og ikke kun et forkølet tekøkken a la en ungdomsbolig.

Da jeg så begyndte at fylde køkkenskabene op, undrede jeg mig over hvordan jeg kunne have plads til alle mine køkkenting i den gamle lejlighed, plus jeg stødte på en del ting, som jeg ikke rigtigt bruger.

Det er som om at det at flytte, og have levet uden sine ting i et par måneder viser en, hvad det er man vitterligt savner og hvad det er man bliver overrasket over at se, når man pakker en flyttekasse ud.

Ting jeg indtil videre har været begejstret for at gense:

  • Fjernbetjeningen til tossekassen
  • HDMI-kablet
  • Dolce Gusto maskinen
  • Mit LEGO
  • En bestemt kjole
  • Mine DVD’er

Lidt nogle sjove ting at blive glad for at gense efter godt fire måneder.

Weekly Obsession #38

Posted by Sacha in Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Okay, efteråret begyndte vist 1. august – så meget som det har regnet, har det følt mere som efterår end sensommer, og den seneste uge.. oh boy…
Hvor har jeg dog ikke bandet over regnen igen og igen og igen og igen – ikke mindst fordi jeg synes at jeg har skudt nok billeder af LEGO i regnvejr.

Planlagt hvad jeg skulle forbi på Strøget, når jeg alligevel skal til København, de planer blev flået fra hinanden, da halvdelen af en tand smuldrede væk.
I stedet har jeg kunne dunke mig selv i hovedet med min tandlægeskræk, som har holdt mig fra tandlæge i lidt for mange år – vel vidende at det kun bliver dyrere, jo længere man trækker den.
Tandlægeskrækken bliver ikke tilsvarende mindre.

Nå men, oprindelig tanke med Weekly Obsession var jo positive tanker – positive tanker.

Så: Jeg har genfundet mine gamle Kinasko, og det er nu en fantastisk opfindelse – det er vel på tide at de kommer på mode igen?
Vi er lige nu i slut-90’erne ifølge H&M, så kinaskoene må vel snart dukke op alle vegne.

Mad Men, det tog mig så også hele syv afsnit, inden jeg så fidusen – hvor den tålmodighed er gravet op henne, undres jeg over…
Måske hjalp påklædningen lidt på tålmodigheden, altid godt med lidt inspiration.

LEGO-sortering, lyder måske kedeligt. Men det er et tidspunkt hvor jeg bliver inspireret til ting, som jeg skal teste af.

Denne udgave af Uptown Funk, det er utroligt hvad a capella musik i grunden kan.

 

Engang havde vi billedmapper…

Posted by Sacha in Bloggen, Fashionabelt, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Leave a comment

Det var egentlig meningen sidste år, at jeg skulle lave en lille serie om mine 10 år som del af blogosfæren.
Jeg nåede kun 2006, 2007 og 2008.
Så nu var det muligvis på tide at jeg forsatte, især med tanke på at det snart er 11 år siden at jeg åbnede min første blog, lidt i protest mod at alle dem jeg kendte som “klogede” sig var mænd.

Så jeg fandt her til aften harddisken frem og bladrede igennem billeder fra 2009 og 2010, og her kunne jeg se fordelen ved de digitale billeder – og billedmapper på en harddisk: Det har gjort det lettere at skyde og gemme billeder, som aldrig nogen sinde ville nå et gammeldaws billedalbum. Tror måske end ikke billederne ville være blevet taget i den analoge tidsalder.
Jeg blev nostalgisk og faldt over en hel del billeder hvor der har været alkohol involveret, billeder i sjovt tøj, som jeg rent faktisk har bevæget mig rundt i, udenfor kollegieværelset dør, samt de der mere billedalbum-i-reolen-venlige billeder.

Så nu har jeg en lille udfordring: Vil jeg vælge de allermest polerede billeder, eller billeder jeg har postet før (som jeg græmmes lidt over i dag) eller billeder fra gemmerne.
For beklædningsmæssigt der prøvede jeg vitterligt grænser af, noget af det var kimen til min fascination af vintage, andet… yikes!

Weekly Obsession #37

Posted by Sacha in Musical, Musik, Tapdance, Weekly Obsession | Leave a comment

Nogle gange, så genser man en youtubevideo og pludselig har sangen boret sig fast på indersiden, og man er simpelthen nødt til at trykke replay igen og igen og igen og igen…
Sådan er det med “We tapped that Ass” fra serien Crazy Ex-Girlfriend, en serie som er at finde på Netflix, og man skal ind imellem lade være med at undersøge IMDB for mere info, for så opdager man at yndlingskarakteren skrives ud, fordi man har været nogle snøvlehoveder i forbindelse med om serien skulle have mere end en sæson.
Undskyld for spoileren, men det er forsat værd at se sæson 1 pga. Santino Fontana, hvis karakter jeg havde håbet på at vores hovedperson ville ende med, grundet den optakt der lægges i første sæson.
Igen, udskyld for spoiler – nogle gange er det vigtigt at vide hvad man går ind til.

Første sæson har flere catchy numre, der er også “Settle for Me” som også er et dansenummer, hvor det ligner at inspirationen er hentet fra Swingtime med Fred Astaire og Ginger Rodgers.

Min tøjsamling, når man beslutter sig for at dresse up og det så går op for en, at man har meget basis i (bomulds)jersey…

At kunne steppe igen, selvom min fod forsat trænger til lidt kærlig behandling, da jeg forsat spænder en anelse i foden, men den burde være klar når sæsonen starter, så længe jeg ikke kaster mig ud i de “skæve” trin.

Madplaner, og det blev lige lidt mere aktuelt da jeg så det klip jeg uploadede på Instagram lørdag eftermiddag, nok er jeg tilfreds i mit hylster – men hvis jeg nu kunne slæbe rundt på lidt mindre vægt, så ville det ikke være så ringe igen.

Det manglende sommervejr…

Læbestift…