Weekly Obsession #10

Posted by Sacha in Foto, Hobby, LEGO, Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

Bum bum… Så fløj der hele to uger afsted, men det er der en rigtig god grund til da jeg i forrige uge brugte det meste af min fritid på LEGO, i det jeg skulle færdiggøre min MOC, der skulle med til klodsfest.

LEGO har fyldt meget de seneste to uger, men det største har været noget helt andet.
Jeg har kæmpet med eksamensangst, præstationsangst og præsentationsangst; førstnævnte slap jeg af med i forbindelse med et eksamensangsforløb, men de siamesiske tvillinger præstationsangst og præsentationsangt ville ikke rigtigt slippe, så dem har jeg haft fornøjelsen af med mellemrum, ofte har jeg kunne holde dem på afstand ved at mentaltræne og gøre plads til dem, og jeg har slået mig selv i hovedet så mange gange, fordi det har været frustrerende at øverste etage har låst og flugtinstinktet er slået til.
Men i forbindelse med mit stepdans, som er på en danseskole har man som bekendt en opvisningsdag og længe har jeg været helt ude at svømme ved tanken om at skulle stå midt på et gulv og danse foran mange mennesker, og det blev ikke bedre da vi tre fik tildelt 8 takter – solo!
En dag da hjernen igen slog knuder, gav de andre mig et kærligt los (et af de helt store) og det var den nøgle der skulle til.
For da vi ramte hallen og stod og ventede på at det skulle være vores tur, hvor musikken befandt sig på min telefon – som var tilsluttet anlægget.
Så var det som cirkushesten der lugtede savsmuld – for sandheden er at jeg som barn og teenager har danset for mange mennesker, har danset foran mange kritiske mennesker hvor vi kun var to par på scenen, har danset foran et snurrende kamera.
Så det at gå på gulvet med kun en lille smule sommerfugle i maven, den der følelse af at give tegn til at musikken skulle startes og så være på og have en fest de lidt over 2 minutter vi dansede. Det at danse igennem fejl, og utakt uden at blive slået ud.
Det var fedt, det var så fedt at jeg nærmest var svævende flere dage efter og jeg kunne sagtens have taget en opvisning mere dagen efter.

Dette smittede også af på mit LEGO-byggeri, for jeg var ikke nervøs for at vise det frem.
Jeg vidste at mit byggeri forsat er på rookiestadiet, men jeg var og er forsat stolt af det.
I konkurrencen havde jeg ikke en chance, men jeg fik feedback og ny inspiration.

Obsession som overskriften er på denne serie, oversættes til besættelse på dansk og er sådan set ikke videre positivt ladet, men jeg har valgt at twiste det til noget positivt.
Netop fordi jeg i mange år har kæmpet med en hjerne der har det med at lege kluddermor, og forsat gør det.

Jeg har været mentalt i kulkælderen, faktisk er store dele af 2015 gemt i en tåge for mig – hvis man er en af de heldige der har haft old og i den forbindelse har hørt om Ate, eller rullegardinet Ate som hun blev beskrevet af min oldlærer, så er det sådan 2015 har været for mig.
Så det at beslutte sig for at anskue verden mere lyserødt har været en kæmpe beslutning, vi er knap en tredjedel inde i 2016 og allerede nu overgår den de forgående år.

Disse Weekly Obsession indlæg kan godt virke lidt overfladiske, men det er min ventil.
Det er der hvor jeg vil have lov til at være ekstremt navlebeskuende (noget jeg har skulle lære at omfavne) og vise hvad der kværner rundt inde i skalden på mig.
Uanset om det er dybere tanker (måske pænt pakket ind), eller musik og film/tv.
Der er 10 dage til at jeg rammer midten af 30’erne og selvom jeg har panikket lidt over det, så glæder jeg mig til at fylde 34.

For jeg har oplevet teenagere på tæt hold, og særligt et møde gjorde at jeg er glad for at det er nogle år siden, for at sige det mildt, at jeg selv var teenager på kanten til 20’erne og voksenlivet.

Tilbage til LEGO, for det har som nævnt fyldt meget og det fylder forsat en del på mit spisebord, i det at der er en del elementer der nu skal sorteres og lægges i rette æske til en anden god gang.
Til Klodsfest (det hedder vores årlige samling, hvilket også inkludere en publikumsdag) tog jeg en hel del billeder, så det som en oplagt mulighed at teste kameraet i en hals elendige gule belysning.
Ikke alle billeder er lagt ind på Flickr endnu, i det ting tager tid når man kun har netforbindelse via mobilt bredbånd, for når der uploades et billede, så er det eneste internetforbindelsen kan klare.

230416Klodsfest2
Jeg besluttede mig for at min figur skulle ind på de fleste layouts, som en rigtig turist.
Her på besøg et sted i ridder/borguniverset – hvilket endte med at slå det klassiske bylayout i størrelse (godt hjulpet på vej af mandefald blandt bybyggerne).

250416Klodsfest12
Her photobombed af sigfig’en tilhørende “borg-bagmanden” – en sigfig står for signaturfigur, hvilket vil sige: en selv i LEGO, og den behøver ikke at ligne en, det skal blot repræsentere en.

250416Klodsfest9
Var også lige et smut forbi et kvindecykelløb (meget apropos snakken om kønsopdelt svømning).
På filmsiden så har netflix netop lagt de to film Friends with Benefits samt No Strings Attached, som begge er fra 2011 og har samme emne som omdrejningspunkt – det man med en pæn betegnelse kalder for “venner med fordele”. Det er interessant hvordan samme emne kan give to i mine øjne så forskellige film – dog uden de store overraskende slutninger.
Jeg er mest til Friends with Benefits, da den på en eller anden måde er mere let i det, hvor hovedpersonerne ikke har behovet for støttehjul til at få handlingen til at køre.
Hvor imod No Strings Attached i min optik kun er seværdig pga diverse sidekicks, herunder Jake Johnsons karakter (skuespilleren er bedre kendt som Nick Miller fra New Girl). Det er alle sidekaraktererne der er de interessante, som gør at filmen ikke falder igennem som komedie, med nogle få ændringer kunne den helt sikkert have fungeret som et romantisk drama i stedet for romantisk komedie.

Se filmene selv, og bedøm selv – hvilken en af dem I synes fungerer bedst.

På musikfronten så er det desværre de samme numre som forsat rumsterer i baghovedet.
Men mon ikke der sker en lille rotation indenfor den næste uge?

Det var denne udgave af Weekly Obsession – en mere alvorlig og knap så lyserød udgave, selvom jeg har gjort et ihærdigt forsøg at få bare lidt lyserød ind.

Lidt om Odense og odenseanere

Posted by Sacha in Danmark Rundt, Odense | Leave a comment

I weekenden fik en deltager i et radioprogram glemt at tænke før vedkommende talte, hvilket betød at Fyn blev omtalt i mindre pæne vendinger uden begrundelse.

Noget der sjovt nok fik Fynboerne op ad stolen, for at forsvare vores lille grønne ø.
For nok kan vi tale rigtig skidt om vores ø, vores nabobyer og endda egen by og dem der bor der, men når andre gør det samme, uden begrundelse, som rammes vores stolthed.

Jeg hørte ikke programmet, da jeg var opslugt af en bunke LEGO-klodser og Netflix, men de mange knap så sjove jokes der findes om Fyn har jeg hørt en hel del gange.
Men det der fik mig til at tænke over de små ting der fortæller noget om hvor vi kommer fra i landet, var da jeg på Instagram så et sted nævnt som: “Rådhuspladsen Odense”, hvilket odenseanere (og sikkert også en hel del fynboer, som ikke er odenseanere) ved at det hedder det ikke… No hard feelings, men en odenseaner vil smile overbærende af dig, hvis du siger det og måske rette dig.

Så tænkte jeg at en lille Guide til Odense og odenseanere ville være på sin plads, jeg er ikke indfødt odenseaner, men det er mine forældre (jeg er dog fynbo).

  1. Flakhaven, det er navnet på pladsen foran Rådhuset.
  2. Hvis nogen spørger om I en sommerdag skal mødes i Mosen, så hentydes der til Munke Mose, men det kan også i hvilke tilfælde henvise til bydelen Vollsmose.
  3. Kongens Have er området der forbinder Banegården med Centrum, her er der underholdning i løbet af sommeren, hvor af nogle er gratis.
  4. Tusindårskoven, som er hvor blandt andet Tinderbox afholdes ligger nogle km. fra Banegården.
  5. Centrum eller gågaden, og hverken Strøget eller Midtbyen.
  6. Striwerne, henviser til byens Superligahold, men sig aldrig byens hold – hvis der er en 9’er eller 13’er (supporter af hhv. B1909 og B1913) tilstede vil masken sandsynligvis stivne.
  7. Skovsøen, et sted man tager ud når vejret er godt for at spise (dyre) isvafler.
  8. HC. Andersen er over alt, hvilket der er delte meninger om.
  9. Harry Potter Festivallen finder sted i efterårsferien, hvilket vil sige børn med kapper og pinde i hånden er at finde i gadebilledet i centrum, og Vintapperstræde er forvandlet til Diagonalstræde.
  10. Æggekage blev indtil i sommers indtaget på Carlslund ude i Fruens Bøge.
  11. Tarteletfestival, her vil jyder nok øffe en smule – men det er en stor begivenhed.
  12. Rustenborg = Universitetet. Et øgenavn for universitetet pga. udsmykningen.
  13. Teknikum, stedet der indtil sidste år uddannede ingeniører og som blev til Teknisk Fakultet inden de byggede nyt ved Rustenborg, fra næste år rykker bla. de sygeplejeskestuderende ind.
  14. Dalum Landbrugsskole, som i virkeligheden ligger i Hjallese (folk er før kørt forkert).
  15. Vollsmose, anden bydel i Odense – måske den mest kendte.
  16. Lufthavnen ligger i Beldringe og ikke i Bellinge (førstenævnte ligger vist nok i Odense Kommune og ikke Nordfyn – det ligger lige på grænsen). Bellinge ligger sydfor motorvejen.
  17. Bolbro, her afslører fordelingen af trykket om man er odenseaner, på samme måde som man bliver afsløret i at komme udefra når man udtaler Jægersborg (område i Gentofte)
  18. Spisesteder og en festlig aften i byen? Der må jeg give fortabt, jeg ved hvor man gik hen da jeg var i gymnasiealderen, hvilket er nogle år siden… 😉

Det her er ting som jeg for alvor lærte at kende, da jeg selv flyttede til Odense første gang tilbage i 2003, selvom et par af punkterne først er kommet til senere.

Vi er et lille land, men alligevel er det lykkedes os at have de der små ting der adskiller os, hvilket jeg ser som en charme.

Weekly Obsession #9

Posted by Sacha in Musical, Musik, Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

Nu tager vi lige ja-hatten på, for den seneste uge er fløjet afsted som en anden F-18’er (eller det er vist et dårligt eksempel..), så jeg har langt fra nået de ting som jeg havde planlagt.

  • Alder, når de i radioen spiller Saturday Night med Whigfield og taler om at den strøg ind på hitlisten i 1994, og at hun lige har fejret sin 46. fødselsdag – altså 22 år siden, hvilket jo var i går!?
  • P4 er egentlig en ganske okay kanal, de spiller jo musik man genkender – også ny musik – Meghan Trainor har også fundet vej til den kanal. Hvornår blev P3 lige sat i bås med Voice og andre kanaler med larm?
  • Sidste uges nummer hænger forsat fast i hovedet, det er blevet spillet i repeat, originalen fra 2002 med Sutton Foster er fantastisk, men det er udgaven fra Twisted Broadway fra 2013 også AUS pendant til Broadway Backwards, og nej det er ikke fordi at der er et indbygget tap-nummer i, at det er godt – det er godt fordi den hænger fast i øregangen.
  • Broadway Backwards anno 2016 har flere fantastisk perler, nu vil jeg lige trække tiden for at se om de hænger ved, hvilket de med al sandsynlighed gør, og så vil jeg gerne have dem i baghånden til næste uge.
  • Planter, jeg nedstirrer mine små spirer – som netop i dag er begyndt at titte frem, men grundet en kat kan jeg ikke afgøre om det er skovjordbær eller Thai Basillikum (de røg på gulvet)
  • Netflix har lige fået tilføjet første sæson af Jane the Virgin”, som har et syret plot. 23 årig kvinde blive ved en fejl insemineret, i stedet for at få et tjek. Derudover er flere utro, et frieri, et forsøg på at blive insemineret med mandens sæd uden at han ved det og det er kun pilotafsnittet. Det lyder som en handling der ville give amerikanske advokater dollartegn i øjnene, hvis det skete i virkeligheden.
    Ud fra de første to afsnit, så fungerer serien rigtig godt, trods sit plot – og som en ekstra lille ting, så foregår noget af dialogen på spansk. Den er twisted, men det er ikke værre end at se en adventure/fantasy serie.

Grashopper Pie

Posted by Sacha in Dessert, Dessert - kage, Mad, Opskrift, USA | 2 Comments

Jeg kan ikke huske hvornår jeg første gang stødte på Grashopper Pie, om det var i tv, eller et sted ude på det store internet er mig lidt uklart, men en ting er sikker: Jeg var helvedes nysgerrig.

280316GrashoppersPie1

Årsag?
Fyldet de fleste steder indeholder skumfiduser – det er vist så amerikansk som det overhovedet kan blive.
Hvis man på et eller andet tidspunkt har været i staterne, så er man sandsynligvis stødt på farvede popcorn, slik i alverdens sjove farver, samt kanelslik.
Det mest mærkelige jeg oplevede den sommer for efterhånden mange år siden *mimre* er salatbaren på en af de mere lødige steder, her fandt man blandt pastasalater, coleslaws og andet vippet ind i dressing en frugtsalat med flødeskum og skumfiduser, det står forsat klart for mig at jeg sætter tænderne i en hvinende sød salat til forret.

Og et hastigt skridt ind i fremtiden til Påsken, hvor jeg kastede mig ud i en Grashopper Pie. Anledningen var den at min bror skulle holde påskefrokost sammen med nogle venner og han spillede på alle de rigtige tangenter for at få søster til at bage kage.
Hey! Med ros kommer man langt, med rigtig meget ros kommer man længere.

Så jeg kastede mig ud i en Grashopper Pie, hvor jeg endte med at måtte lave fyldet om, fordi det pludselig begyndte at skille og panikken begyndte at brede sig, fordi jeg havde gjort som opskriften foreskrev – ind imellem skal man simpelthen ignorere forskrifterne og trække på egen erfaring.
Grashopper Pie eller andet hvor man arbejder med smeltede skumfiduser er et godt sted at starte, hvis man er lidt usikker på at arbejde med husplas/gelatine, det er noget mere taknemlig end gelatine, men ikke mere end at det kan “gå i kage” for et erfarent kagemonster (pun intended).

Grashopper Pie filling gone wrong
Jeg, er ikke bange for at vise hvordan det ser ud når der opstår en fejl i køkkenet, fejl er læring.

Fra How not to do, til opskriften, som rækker til ca. 10 personer.

Kiksebund

  • 270 g Oreos inkl. creme
  • 150 g smør, smeltet

Fyld

  • 180 g Hvide Marshmellows (brug en ordentlig kvalitet)
  • 1,75 dl mælk (let eller sød)
  • 0,25 -1 tsk Pebermynteessens (afhængig af hvor koncentreret det er)
  • et nip grøn frugtfarve – brug pastafarve.*
  • 7 dl piskefløde (3 dl til fyldet, 4 dl til pynt)

Fremgangsmåde

  • Blend kiksene til fine krummer og bland dem sammen med det smeltede smør, til massen har samlet sig.
  • Kom kiksemassen i en form (diamenter 23 cm, evt med løs bund) og tryk det ud i formen, sæt det evt. i køleskabet 10 min inden den trykkes helt fast, afkølingen gør det mere medgørligt. Lad det stå på køl i 40 min inden fyldet kommes i.
  • *Lav fyldet ved at smelte marshmellows i en gryde sammen med mælk, og lad det smelte ved lav varme. Tag det af blusset og rør farve og essens i, lad det køle af – tålmodighed er vigtigt her, det skal køles ned til lidt over stuetemperatur.
  • Pisk 3dl fløde til blødt skum og tag 1-2 spsk skum og rør det ud i marshmellowblandingen, herefter vendes denne blanding i flødeskummet.
  • Hæld fyldet ud over kiksebunden og glat toppen, stil det på køl i 1-2 timer.
  • Inden servering piskes 4dl fløde til blødt skum, som lægges på kagen og pynt evt kagen med chokolade eller knuste oreos.

*Bruges der flydende farve så tilsættes dette fra start, for at sikre at farven bliver fordelt i massen.
280316GrashoppersPie2

Weekly Obsession #8

Posted by Sacha in Musical, Musik, Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

Det var så den første uge af april og hold nu op hvor sker der meget udenfor, det er nærmest en farveeksplosion. Vi går fra brun i forskellige nuancer til alskens udgaver af grøn, gul, blå og hvid.

Koger jeg seneste uge ned til punktform, så bliver det til:

    • Fik forårskuller og slæbte to tomatplanter hjem fra Bilka, selvom det endnu er for koldt på altanen – de bor nu midlertidigt i stuevinduet – og jeg overvejer endnu en plante…)
    • Udvidede haven i vindueskarmen med Thaibasilikum og skovjordbærplantefrø
    • Leder forsat efter myntefrø, måske en bredbladet persille?
    • Har haft fornøjelsen af to morgener i træk at vågne op efter den slags drømme, der føles virkelige på den positive måde – og så vågner man op til den rigtige virkelighed, det føles sgu lidt som spand vand i hovedet når det sker to dage i træk.
    • Genset de to første sæsoner af “Call the Midwife” og set de to efterfølgende på Netflix, og jeg synes at de to første sæsoner er de bedste, selvom alle fire sæsoner der er på Netflix er seværdige (den femte sæson er kun lige afsluttet i england, så den må vi vente lidt på)
    • Er begyndt at se den nyeste originale Netflixserie: “The Ranch”, serien er lidt svær at beskrive. Den forsøger lidt at spille på flere heste på en gang (for at blive indenfor temaet). Den forsøger at holde sig fra fordomme om folk fra Midwesten og alligevel falder serien i fælden, men serien er når der skal kobles fra, den kræver ikke så meget hjerneaktivitet, som “Call the Midwife”.
    • Så er der musikken, der er to numre som hjemsøger min hjerne, den ene er det nummer vi skal tappe til, og det andet er pudsigt nok også et nummer med et (tap)dancebreak. Jeg har hørt “Forget about the boy” fra “Thoroughly Modern Millie” i Broadway Backwards’ udgave +10 gange siden jeg opdagede den version onsdag aften! Inden da er andre udgaver, herunder også originalen, blevet spillet flittig.

Nu en af Powerpuffpigerne

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig | Leave a comment

animated

Jeg faldt i fælden og måtte gøre Powerpuffpigerne selskab, hårfarven er en smule ved siden af, da jeg ikke er helt så blond længere, men hellere ikke ægte brunette. Når leverpostejsfarven ikke findes som valgmulighed, så bliver det blond.

Men kamera, fletning og briller er ikke helt ved siden af.

Hvorfor fotograferer du LEGO?

Posted by Sacha in Foto, Hobby, LEGO, LEGO365 | 2 Comments

Det spørgsmål har jeg fået en del gange her i 2016 og jeg kan sagtens sætte mig ind i spørgernes sted.
For det er sgu en pudsig ting at fotografere, hvis man ikke selv er en del af et eller flere toycommunities uanset om det er online eller fysisk.
Det er en af de her lidt mærkelige hobbies man som voksent menneske kan have, uanset hvor socialt et menneske man er.

Instagram har gjort det lettere for legetøjsnørder at finde hinanden, uanset om man interesserer sig for barbie, LEGO eller pokémon (blot for at nævne ting os der var børn i 90’erne eller starten af årtusindet kender til).

På Instagram startede nogen, og det er for mig ukendt hvem, en udfordring for et par år tilbage under #LEGO365, hvilket er en udfordring hvor man udfordre sig selv til at tage et billede hver dag med LEGO, eller blot poste et billede hverdag med LEGO.
Kort sagt 365 dage på et år = 365 billeder, og hvad så med skudår vil klogesen nede på bagerste række så spørge? Da udfordringen hedder 365 er den eneste “regel” 365 billeder.
Resten er op til en selv, og i skudår kan man vælge at lave en 366’er.

Umiddelbart lyder det som en let udfordringe, og det er det på sin vis også. For man kan tage en legoklods og så uploade det samme billede hver dag, men det får man ikke så pokkers meget ud af.
Klikker man sig ind på linket #LEGO365 vil man kunne se spændvidden i udfordringen, hvilket gør at alle kan være med og den eneste man konkurrerer med, er sig selv.

Det er ikke første gang at jeg deltager i udfordringen, jeg forsøgte mig med den i tre mørke vintermåneder i vinteren 13/14 og så løb jeg sur, og hvorfor ved jeg egentlig ikke.
Jeg var ikke skuffet over mig selv, det er rent faktisk en af de få gange hvor jeg ikke har slået mig selv oven i hovedet over ikke at fuldføre, nogle gange skal man blot acceptere at det ikke er rette tidspunkt.

Jeg følger en som vist er på sit fjerde år i udfordringen og den udvikling hun har gennemgået fra første billede og ikke mindst det at hun kan blive ved med at få nye idéer tændte ilden i mig igen.
Så i slutningen af 2015 lavede jeg nogle få kruseduller på et papir, for at skitsere mine idéer ned, for med forberedelse må man komme bare lidt længere.
Januar var uden den vilde retning, det var ren leg for jeg havde nok minifigurer at tage af. Men det er lidt kedeligt at fotografere den ene figur efter den anden figur, uden have nogen tanke bag andet end nogle mikrotemaer, eks. nytårsfortsætter.
Så jeg begyndte at lave små mindsmaps over temaer, både dem der på papiret lyder lette og dem der kræver lidt mere arbejde.
Så i februar besluttede jeg mig for at have et tema med et hashtag, for så var jeg forpligtet til at tænke kreativt.
Her i marts gjorde jeg det samme, hvor det viste sig at mit valgte tema (forår) er utrolig svært at legoficere.

070316LEGO67-366Her forsøger jeg at illustrere pollenallergi (67/366)

Det at blive udfordret på kreativiteten, planlægning og samtidigt gribe muligheder når de dukker op gør det rigtig sjovt, sjovere end sidst.

Det blev vist en rigtig lang smøre, der mest af alt kunne lyde som en politikertale…
Jo, jeg fotograferer LEGO fordi billeder af små ting finder jeg sjovere at fotografere, end at fotografere mennesker, samtidigt bruger jeg det at fotografere LEGO til at blive bedre til mit kamera, at få fornemmelsen af hvilke indstillinger der skal bruges hvornår. Da LEGO ikke brokker sig over at få taget 23 billeder i streg, de bliver allerhøjst udfordret af fysikkens love.
Jeg er nu på det 91. billede, hvilket vil sige at jeg er en dag længere end da jeg stoppede i 2014 og jeg er langt fra løbet tør for idéer.

Så hvad vil jeg egentlig med dette indlæg?
Har du et kamera og vil gerne blive bedre venner med det, eller har du et billedbehandlingsprogram og vil blive bedre venner med det. Så er en lille fotoudfordring måske noget for dig, og hvilket objekt du vælger er sådan set underordnet, men et lille stykke legetøj kan let være i lommen og er derfor oplagt.
Da de fleste af os er vant til at se modebloggere med deres kamera under armen, for at få taget billede af dagens outfit, så er den gennemsnitlige dansker også moden til at se voksne mennesker tage billeder af legetøj 😉

Lad mig så slutte af med et af mine absolut bedste 365billeder til dato.

300316LEGO90-36690/366 Cherry Blossom

Weekly Obession #7

Posted by Sacha in Musical, Weekly Obsession | Leave a comment

Så er det torsdag igen og tid til endnu en udgave af Weekly Obsession.

  • Kage, kage, kage, kage – jeg har bagt i påsken, det blev både til “ølkage” og Grashopper Pie.
  • Grashopper Pie fik jeg lov til at lave fyldet til af tre omgange, første forsøg gik i kage *ba dum tshh* og opskrift er på vej.
  • Alt kan grilles, eller laves på en grill.. pandekager, scramble egg og bacon kan sagtens laves på en grill, nå ja ikke at for glemme butterdejsbund kan bages i en grill, bare for at nævne nogle få ting.
  • Mængden af smør der skal i “ølkagen”, der er lige før at man kan høre Brdr. Price når man dumper pakken med smør ned i gryden.
  • Fugle, især de fugle der flyver så snart man finder kameraet frem – stå så stille lille gulspurv!
  • At jeg opnåede 50 likes på endnu et billede og ja det er fuldkomment åndssvagt, men det passer ind i indlægget – og det er et billede som ikke helt blev som jeg havde forestillet mig det.
  • At det lykkedes mig med hjælp af øjeskygge at lægge en sort skygge i bunden af vipperne og samtidigt give lidt volumen til vipperne.
  • At lægge et billede op på Instagram under #stopspildafmad hvorefter jeg måtte smide maden ud, fordi rødkålen smagte dårligt, noget jeg hverken kunne se eller lugte.
  • Rejsefeber, lad være med at tage den der test på Facebook.. man bliver mindet om at det er længe siden, at det rødbedefarvede er brugt til andet end en tur over grænsen.
  • Anything Goes spiller på det Ny Teater til efteråret, det er forestillingen som jeg så klip af på Youtube og så fik mig til at drømme om tapshoes (det reddede lige min Onsdag og det mener jeg dybt seriøst).

Pip på hjernen

Posted by Sacha in Foto, Hobby | Leave a comment

Indrømmet, jeg er lidt fascineret af fugle og det gælder både de små der finder vej til baghavernes foderbrætter, samt den store flok af måger der skriger udenfor mine vinduer.
Men det er alligevel lidt sjovere at forsøge at fotografere de små hurtige spurvefugle, især da jeg “kun” har standdardobjektivet på 18-55mm, hvilket kræver en enorm ro at komme tæt nok på til at tage et billede, som enten kan bruges ubeskåret eller at tage et billede som kan tåle at blive beskåret.

På billederne herunder har jeg beskåret billederne og justeret lidt i farven, da de er skud igennem en rude.
270316Musvit

270316Blåmejse2

270316Blåmejse1

Chokoladekage med øl

Posted by Sacha in bagværk, Kage, Mad, Opskrift | 1 Comment

Hvis der er en kage jeg længe, som i virkelig længe gerne har villet bage, så er det “The Hummingbird Bakery”‘s chokoladekage med Guinness.
Af den simple grund: Det lyder som en ret mystisk kombination med øl i en chokoladekage.

250316Chokoladekage2
Selvfølgelig skulle jeg lege med kameraet, mens jeg hældte øl i målebægeret.

At jeg så ikke har bagt den før nu, skyldes at kagen i følge bogen rækker til 12-14 personer, det er pænt meget kage til fryseren, når man kun er en i husholdningen (plus en rejespisende kat), med andre ord en lidt voldsom portion.

Nu hvor kagen er bagt, kan jeg kun sige en ting og det er: Kagen er fantastisk, en af de absolut bedste kager indeholdende kakao. Normalt er jeg ikke den store fan af kakaokager, da de har en tendens til at være mere end almindeligt tørre i både konsistens og smag.
Men denne her, den er blød og svampet, og selv på andendagen, hvis man husker at opbevare den i en frysepose.
Måske kan mængden af smør have noget at sige i forhold til svampetheden, da der bruges en hel pakke, og jeg gentager: En hel pakke!

250316Chokoladekage3
Øl møder 250 g smør!

250316Chokoladekage4Fordi et billedet ikke er nok, og kemikeren her er fascineret af den væskeskyende klump smør.

Kagen kan sagtens spises som den er, men en creme cheese frosting gør nu underværker, men jeg tror også at den vil kunne flækkes og fyldes med andre gode sager.

Jeg valgte at følge opskriften og indkøbte en Guinness til formålet, men vi har så mange bryggerier i Danmark, så det burde være muligt at vælge en dansk fætter, som man evt. lader stå og dovne inden brug. Jeg kunne forestille mig at Ørbæks Choco Ale, måske kan bruges hvis man skal være lokalpatriot, som fynbo.
Som ekstra note skal det tilføjes, at øllen ikke kan smages i den bagte kage.

I forhold til den oprindelige opskrift så har min kage bagt kortere tid, hvilket med al sandsynlighed skyldes valget af form, så hold øje med tiden. Måske skal din kage have længere tid, måske kortere (hvis du vælger at lave dem som muffins). Så tiden er kun vejledende.

Til sagen, rettere kagen.

12-14 personer

  • 2,5 dl Guinness (eller lignende)
  • 250 g smør (delt ud i mindre stykker)
  • 80 g kakao
  • 400 g sukker
  • 2 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 dl kærnemælk
  • 280 g hvedemel
  • 2 tsk natron
  • ½ tsk bagepulver

Creme cheese frosting

  • 50 g blødt smør
  • 300 g flormelis
  • 125 g neutral flødeost

Varm ovnen op til 170 grader.
Hæld Øl og smør i en gryde, og varm det forsigtigt op indtil smøret er smeltet, tag herefter gryden af varmen.
Rør sukker og kakao i blandingen i gryden.
I en skål piskes æg og kærnemælk sammen, og rør det herefter i blandingen i gryden.
I skål blandes mel, bagepulver, natron og vaniljesukker, tilsæt grydens indhold mens der røres rundt.
Bland Herefter dejen godt sammen indtil den er glat og blank, det kan sagtens røres i hånden.
Hæld dejen i en form med bagepapir og lad det bage i 35-45 minutter, helt afhængig af formens størrelse.
Tjek om kagen er færdig med en pind, og den er klar når der intet hænger ved.

Lad kagen køle helt af inden frostingen fordeles over kagen.
Her valgte jeg at flække kagen og fylde frosting i mellem de to lag, i stedet for at fordele det oven på kagen, hvilket kun kan anbefales.

250316Chokoladekage1