Jordforbindelse(n)

Når man går i køkkenet, så sker der ind imellem det at resultatet ikke bliver helt som man ønskede.
Nogle gange så foreskriver opskriften noget der ikke giver mening, andre gange forsøger man sig med noget, hvor man håber på det bedste udfald – og som regel lykkes disse forsøg også.
Men så er der de gange hvor det går skævt, hvor fejl 40 er hovedårsagen…

I søndags forsøgte jeg mig delvist efter den opskrift som Sofie havde lagt ud dagen forinden.
I princippet er det linser man laver, blot med æbler i som fyld.
Jeg havde dog lyst til en kombination af æbler og creme, elsker denne kombination i kringler, så kombinationen har jeg prøvet før.
Det samme gælder mørdej, normalt foregår det på slump for mit vedkommende, men jeg ville prøve at følge en opskrift – bare for en gang skyld.

Da jeg havde noget cremepulver stående i køkkenskabet (og hvorfor jeg overhovedet købte det sidste forår, kan jeg ikke komme på), så det tænkte jeg kunne bruges, for der stod ikke noget om “kun til kold brug”.
Så jeg fik bikset mørdejen sammen og sat den i køleskabet.

Da jeg fik den ud igen, var den stenhård meget ulig hvad mørdej fra min hånd ellers plejer at være.
Men jeg fik rullet dejen ud og stukket fine cirkler ud, som kom i de smurte huller.
Æblemos og creme kom ovenpå dejen og et låg blev trykket på og en lille dampflænge blev lavet.

Formen kom i ovnen og så gik det ellers ned af bakke, der gik ikke længe inden at den første kage “bristede”…

I mellemtiden stod jeg med noget dej, creme og mos i overskud, som jeg da lige ville rulle sammen på bordet og lægge op på en plade.
Da jeg havde samlet kagen stod jeg og stirrede på dejen, for jeg havde lige overset den lille detalje at der ikke var papir under kagen og dejen hang godt fast på bordet, så den ville gå i stykker ved det mindste forsøg på at flytte den.

Her mugger jeg en anelse over mig selv og min geniale måde at samle kagen på, så jeg ender med nærmest at vælte brudstykker af kagen fra bordet ned i en springform og ind i ovnen med det.
Kønt var det bestemt ikke, men at smide kage ud det var jeg hellere ikke indstillet på.

Hvor mine små kager lignede mindre udgaver af Vesuv, hvor æblemosen var et tyndt lag og cremen ikke eksisterende, så endte mit kagerod i springformen noget bedre, hvis vi lige ser bortset fra at cremen også her var nærmest fordampet.
Faktisk kunne jeg godt finde på at lave æblekage på sådan en måde igen, hvor dej, mos og (hjemmelavet!) creme bliver vendt rundt i formen.
For resultatet er ikke helt skidt.

Hmm.. utroligt hvor meget man kan få skrevet om en kagekatastrofe…

PS. Det der kagecreme, det bliver lavet fra bunden fremover – det kan alligevel ikke betale sig at hoppe over hvor gærdet er lavest.
Så det der sidste brev pulvercreme – det ryger i skralderen, så meget madspild er der næppe over det…