Roser er mere end røde

Man bliver ikke verdensmester på en dag, der skal træning, træning og meget mere træning til.
Det samme gælder vel i grunden også for fotografering, der skal øvelse til, lære hvad et kamera kan og forstå at tage billeder i alt slags lys (eller mangel på samme), og fange forskellige slags teksturer, osv.

Roser er en af de ting, som er frygtelig besværlig (i mine øjne) at fotografere, som i virkelig besværlig.
Det er svært at fange hvordan det menneskelig øje fanger nuancerne.

Så da jeg først på sommeren var hjemme forbi mine forældre, så tog jeg runde i deres forhave med kameraet, hvor jeg forsøgte at fange nuancerne på flere af roserne – med stor vægt på: Forsøgte.

150914_Bacarole

150914_rosenhoved

150914_rosenknop

150914_to_tonet

Posted in Aha | Leave a comment

“I want a chimichanga!”

En tur på Google fortæller mig at Chimichanga kan smides i puljen af Tex-mex retter, som på klassisk vis er en dybtstegt tortilla indeholdende kød(sauce), serveret med cheddar, creme fraiche og salat (evt. ris).

Tak Google.

140914_Chimichanga

Og sådan ser det ud i en kødfri version

Første indslag i madplanen for uge 32, ( I ved den plan jeg lagde for adskillige uger siden…) er netop Chimichanga, og kødfri udgave fundet i en kogebog af Louisa Lorang (vild med grønt).
Her arbejdes med bønner, hvilket kræver lidt forberedelse.
Så start med at sætte bønnerne i rigeligt vand aftenen i forvejen og inden bønnerne koges skylles de i rigeligt vand, af nogle omgange og bønner der skiller sig ud pilles fra.

Jeg har tilpasset opskriften til to portioner (= to måltider til en)

Bønne-delen

  • 1 dl Pintobønner (udblødt natten over)
  • ½ løg skåret i både
  • 1 hvidløg, grofthakket
  • ½ chili, befriet for kerner groft snittet
  • 1/4 dl madolie*
  • ½ tsk stødt spidskommen*
  • ½ tsk stødt koriander*
  • salt
  • vand

Samling/servering af chimichanga

  • 2 hvedemelstortillas
  • 75 g cheddar (revet)
  • Madolie til stegning
  • Iceberg, snittet
  • salsa (det fra tex-mex hylden)
  • creme fraiche eller lignende (jeg bruger fromage frais)

Hæld de skyllede bønner i en gryde sammen med løg, hvidløg og chili, hæld vand på og sørg for at der er rigeligt med vand.
Lad det koge i 1 time og 15 min. evt. mere indtil bønnerne er møre.
Hæld vandet fra gryden og over i en kande.
Mos bønneblandningen groft og tilsæt evt lidt af kogelagen.

Hvis man laver til 1 person/portion tages halvdelen af bønnemosen fra og overhældes med lidt kogelage, det skal ikke svømme, blot være fugtigt. Put det i en beholder og sæt det på køl til næste dag.

Hvis man kun laver til en portion, bør man muligvis halvere mængden af det stjernemarkerede.

Varm olien op på en pande og steg bønnerne, tilsæt evt. lidt af kogelagen og smag til med spidskommen, koriander og mere salt end du umiddelbart tror.

Nu er det tid til at samle din chimichanga.

Tag en tortilla og fordel den stegte bønneblanding på halvdelen, drys osten over og fold den anden halvdel over.

Tag den varme pande fra før, tør den evt. med lidt køkkenrulle for bønnerester.
Hæld olie på og varm op.
Når olien er varm vippes tortillaen over på panden, hvor den steges på begge sider.

Server den rygende varm på en tallerken med snittet iceberg, salsa og fraiche og evt mere ost.

Efter min smag er der for lidt grønt fyld ved siden af i forhold til mæthedsfølelsen, så en god fyldig salat vil ikke skade her.

 

Posted in Mad | Tagged | Leave a comment

Da helvede frøs til – nu med fitnessmedlemskab #2

  • Tilløbet er taget – tjek!
  • Sko købt – tjek!
  • Hængelås til skabet købt og personificeret – tjek og tjek!
  • App downloadet – tjek!

Nu hvor dankortet blev flået, forslået og forpustet, så var det på tide at få taget det næste svære skridt, nemlig det at melde sig til første time.

Så jeg beslutter mig for at klæde om hjemmefra, smider skoene i tasken og hængelåsen på min nøglesnor og begiver mig af sted i god tid for at få udleveret medlemskortet og at styr på andre praktiske ting.
Det viste sig at god tid, kun lige var til tiden, da en foran mig i køen på ingen måde havde travlt. Hvilket triggede undertegnedes “tids-tics”. For da det endelig blev min tur havde jeg kun fem minutter at løbe på.
Hvilket blev brugt på at få taget billede med et webcam, skrevet mit kundenummer på kortet og få peget i retning af hvor indtjekningsterminalerne befandt sig, sidstnævnte fordi printeren til ene af terminalerne valgte ikke at virke.

Nu kun med tre minutter til luk af tjek-ind, og spørgsmålet meldte sig: “Kan jeg finde ud af det?”
Ja, det var tryk på holdet og så håbe på at printeren ville spytte en lap papir ud, hvor efter næste spørgsmål meldte sig: “Hvad fa’en skal man bruge det til?”

Næste skridt var at finde omklædningen for at skifte sko, og et skab til sætte mine ting.

Omklædning: Done!

Hvor fa’en er så holdsalen? Jeg kan kun se et stort rum med diverse maskiner, med mennesker på nogle af dem.
Jeg spørger en kvinde om vej, og det viser sig at man skal skråt igennem maskinrummet for at finde holdsalen.
Jeg følte mig så meget som en der var faldet ned fra månen, da jeg passerede maskinerne.

Fremme ved holdsalen træder jeg ind i et rum, hvor der er grønne vinkler på gulvet,  udstyr på to af væggene, vinduer på den tredje væg, og langs den anden store væg er der spejle fra gulv til loft!

Oh! Horror!

Langsomt dukker der flere kvinder op, og instruktøren beder om papirlapperne (ahh.. det er det de skal bruges til)

Tid til Zumba og instruktøren fortæller at hun er ny og at hun ikke taler, men giver tegn, heldigvis spørger hun om der er nye og en anden stikker også poten i vejret (pænt lettet over dette).

Inden vi går i gang siger hun at hun har husket at indlægge flere vandpauser -“vandpauser? Sådan noget har jeg aldrig oplevet at have behov for før”.

En, to, tre og vi er i gang.
Jeg vælger at fokusere på instruktørens neonorange sko, for at få en idé om trinnene – men fordi hun er den tavse type, så ryger jeg ud af takt konstant fordi jeg ikke kan se når hun med armene giver tegn til ændring af retning og antal gange i den retning.

Fokus er på fødderne, så mine arme dingler rundt, som to stykker slattent spaghetti – kønt kan det ikke påståes at være.

Med et forstår jeg hvorfor der er indlagt vandpause, sveden står af mig, som var jeg et springvand.
Pludselig er de 55 minutter meget meget lang tid, med 15 minutter tilbage af timen holder jeg jævntligt øje med tiden, for den manglende væske kan efterhånden mærkes – da kroppen går ned i gear.

Pludselig er de 55 minutter gået og jeg er tørstig, har taget bad i mig selv og kan mærke det øverste af mine lår.

Turen fra holdsalen og til omklædningen går tilbage igennem maskinrummet, nu med flere mennesker… Ser frem til den dag jeg er blevet vant til det.

Hvad lærte jeg så?

  • Husk en vandflaske
  • Ret snørebåndet på skoene
  • Lad arme være arme – det kommer nok

Næste skridt er at prøve andre hold af, og jeg fik flere forslag på Instagram, som jeg nu skal kigge nærmere på – med flere centre inden for en overskuelig afstand er der rigeligt at vælge imellem.

Posted in Aha, mig, mig og lidt mere mig, Sport | Leave a comment

Da helvede frøs til – nu med fitnessmedlemskab #1

Jeg har aldrig rigtig set mig som typen der gik i fitnesscenter, det har været de der mænd med blæk op og ned af armene, som vandre rundt som bar de et bundt baguette under hver arm, og kvinder iklædt makeup, fikst klædt og flere størrelser mindre end mig.
Ikke mindst et sted hvor egoet er i højsæde.

Kort sagt, det diametrale af den sport jeg dyrkede i lige godt 20 år, nemlig folkedans – hvor det vitterligt er kom som du er, og hvor det sociale (forhåbentlig forsat) er i højsæde.
Hvor det eneste “krav” er et par sko, som ikke er med gummisål.

Så hvorfor begynder jeg så ikke til folkedans igen, det ville jo være det logiske?
Efter 8 års pause ville jeg gerne i gang igen og håbede på at stepdans alternativt Irsk step kunne findes i Odense, eller på Fyn.
Heldet følger ikke altid de tossede, for nærmeste stepdansehold ligger i Roskilde, hvilket med lidt hovedregning ville blive en anelse dyrt at pendle til.
Så et alternativ skulle findes, og her viste dans, i et fitnesscenter, sig at være den billigste løsning, frem for timer på en af byens danseskoler.

Så efter et par ugers tilløb, frøs helvede til og jeg blev medlem af et fitnesscenter.

Så følg med i en fitnesscenternewbies oplevelser.

Posted in Aha, mig, mig og lidt mere mig | 2 Comments

Challenge accepted!!

Okay, mine planer om fast budget hver uge i August, er røget lidt af sporet, primært fordi jeg kun planlagde for en uge, dernæst glemte at tage højde for diverse ting som kan slå en af sporet, hvilket i mit tilfælde er: Helt sikkert slår mig af sporet!

Jeg følte mig provokeret af en udtalelse af Adam Price, men en artikel i Politiken og ikke mindst kommentarsporet på Facebook, får mig til at ryste på hovedet.
En klog mand (her er et sæt gåseøjne, som man kan vælge at sætte om klog, hvis man lyster:””) fra en bank gik i gang med lidt talgymnastik, hvor der blev taget højde for både de officielle kostanbefalinger og prislisten for et onlinesupermarked.
Det som provokerer mig i kommentarfeltet, er når jeg læser at sund mad mindst koster 40-50kr om dagen, og der sættes lighedstegn mellem økologi og sund.
Hvor ikke økologisk mad får følgende mærkater: Giftig og selvdøde kyllinger – Bare for at nævne to eksempler.

Det er udtalelser i tråd med hvad jeg hørte i den debat fra Folkemødet, og det bekræfter min påstand at fødevare nu er blevet den nye slagmark, der hvor man kan vise sit overskud, pudse glorien og fortælle at dem der på den ene eller anden måde ikke køber hovedsagligt økologisk, enten er nogle (økonomiske) stakler, eller er nogle (onde) ignoranter.

Åh… Hvor er det dejligt at man skal svømme lidt i sin egen selvfedme ikke?

Så jeg tager det op som en udfordring, hvor lidt kan man klare sig for? Er de 15-20kr rigtigt eller skal man op på 40-50kr?

Nøgleord: Madplan

 

 

PS. Jeg har så været igennem denne udfordring før, nemlig dengang jeg var studerende.

Posted in Mad | Leave a comment

Uge 32 madplan på budget x

Jeg havde helt glemt hvor lang tid det tager at lægge en madplan, for når der står ‘dinner for one’ på menuen, så skal også tages hensyn til valg af råvarer.
For det er nemt nok at vælge retter til 6-7 dage, udfordringen er så om alle råvarer bliver brugt, eller om en god andel bliver skraldespandens aftensmad?

Så da jeg sad og sammensatte denne uges menu, opdagede jeg to ting:
1) Fem af dagene er nærmest vegetariske og det kan ende som seks vegetariske aftensmåltider.2) Tomat går igen fem af dagene.

Nu består udfordringen ikke kun af en madplan, der står også budget og mindsk madspild på den. Hvilket betyder at jeg skal være bedre til at udnytte det jeg allerede har hjemme, hvilket mit køkkenskab nok vil sætte pris på, da pladsen efterhånden er trang.

Så til ugens plan:

  • Mandag: Bønne-chimichangas med hjemmelavede tortillas
  • Tirsdag: Rester fra mandag
  • Onsdag: Aubergine parmigiana
  • Torsdag: Rester fra onsdag
  • Fredag: Tomatrisotto
  • Lørdag: Friske forårsruller med chilimamelade
  • Søndag: Tøm køkkenskabene

Jeg er spændt på om der findes nye favoritter blandt ugens opskrifter.

Posted in Mad | Leave a comment

At udfordre sig selv

Peppet havre
August har visse punkter ligheder med januar, begge er måneder man kan betragte som spritnye bøger med blanke sider, klar til at blive skrevet på.
Det er her man giver sig mulighed for at sætte streg over de forrige måneder, måske prøve noget nyt af.

Da August er måneden hvor et nyt skoleår begynder, en ny verden udfolder sig i form af uddannelses/studiestart og man møder frisk ind på jobbet (hvis man er så heldig at have et).
Det er også her man tager stilling til aktiviteter man skal gå til det kommende år, og ikke mindst det er her vægttabssæson part tre starter, fordi man opdager at man så lidt anderledes ud på feriebillederne end man selv gik og troede..

Så hvor vil jeg egentlig hen med denne pludren?
Jo, jeg har længe gerne ville udfordre mig selv i køkkenet på budgetmåden, nå op på de famøse 6 om dagen (og hvorfor hedder det 6 her, når andre Europæiske lande hedder 5?) og ikke mindst blive bedre til at udnytte de ting jeg enten allerede har i køkkenskabet og de ting jeg får læsset i køleskab og fryseren, for jeg er skyldig en god del madspild.

Hvorfor budgetmåden?
Tilbage i juni, da der var folkemøde på Bornholm zappede jeg en dag ved et tilfælde forbi en udsendelse omkring fødevarer, hvor en Price-bror, Ministeren og Bonderøven var en del af en art paneldebat omkring fødevarer. Her gik de to førstnævnte i økologisk selvsving på den selvfede måde og jeg endte med at tabe kæben og zappe videre, da Price-broderen mente at 500 kr på mad om dagen var rimeligt og naturligt leje!

Det lagde en kim i mit baghoved, da jeg blev temmelig provokeret af det, for:
500 kr er edderbroderme meget, gang det lige med 30 dage – jep! Meget stort beløb.

For hvor lavt et beløb kan man leve for, uden at der går havregrød og tørre rugbrødsmadder i den?
Det er den udfordring jeg forsøger at sætte for mig selv, hvilket først og fremmest kræver madplaner, som toppes op med intelligente indkøb der minimerer madspild og sjat-indkøb, sidstnævnte er en faktor der trækker beløbet der bruges på mad op.

kogebøger til inspiration
Når man nu kaster sig over sådan en budgetudfordring med madplan, så er det let at falde i klassikerfælden, med retter man kan på rygraden – hvilket der ikke er meget horisontudvidelse i.
Så når jeg nu har en god samling af kogebøger, så ville det være dumt ikke at udnytte det til at sammensætte en ugeplan.
Mandag skydes det for alvor i gang, så søndag er afsat til at få puslespillet til at gå op, er lidt spændt på hvad status siger om en månedstid.

For har jeg lært noget af det?

Posted in Bloggen, Mad | Leave a comment

Det der spiste du ikke!

Jeg har efterhånden været en del af de sociale medier i 10 år og der er sket en stor udvikling, en udvikling der var i gang allerede inden jeg hoppede med på vognen.
Nogle har chattet og skrevet på online fora siden den spæde start, undertegnede måtte lige vente på at internet ikke længere kostede en mindre strandvejsvilla og optog telefonlinjen med modemmets pippen og dutten.

Siden mit første alias på et onlineforum i 2004, og min første blog i efteråret 2006 – sidstnævnte blev oprettet som en reaktion på at jeg kun kendte mandlige bloggere, som primært pludrede og gjorde sig kloge på politik.
Som eneste kvinde (der var åben om at blogge) hørte jeg en del negative kommentarer fra andre kvinder, om at jeg bloggede.
Dette varede indtil at modebloggerne indtog internettet, så blev det lidt mere socialt acceptabelt at rode rundt med HTML, billeder og navlepilleri.
Det var også omkring her at man begyndte at kunne se forskellige typer af brugere på de sociale medier.
Så indenfor de seneste 2-3 år lader det til at det hele er eksploderet, med alskens forskellige måder at kommunikerer og udstille sig selv på, for er det ikke det vi gør når vi sidder i vores joggingbukser og morgenhår og forsøger at vise andre vores pletfrie verden på nettet.

Det er også her at de mere uhøjtidelige personer, bliver tydelige i deres ageren – de er her som en modreaktion på alt det perfekte, nogle der lige prikker til tingene og som minder os almindeligt dødelige om at:

Hey! Joggingbukser, morgenhår og mælk med klumper i også opleves af andre.

Så da jeg faldt over en artikel om en Instagramprofil, der med kærlig hånd håndterer lidt for opstillede madbilleder, og med navnet you did not eat that, prikker den lidt til perfekthedsboblen.
– og jeg elsker det!

For det er de færreste der kan være en størrelse petite og indtage gode mængder af Doughnuts, Maccarons og store kvantum is uden at skulle motionerer en hulens masse for at holde vægten.
I så fald, så vil jeg gerne kende til disse tips og tricks ;)

Posted in Aha, tankestreg | Leave a comment

Rabarberfromage

Hvem kender ikke citronfromage, en vaskeægte dansk klassiker fra da mor var dreng og månen lavet af grøn ost.
En anden klassiker er en lille fin lyserød forårssag, nemlig rabarberen. En af de grøntsager der får alt for lidt kærlighed, hvilket gør at den oftest er at finde som kompot, saft og som indslag i en crumble.
Hvilket jeg synes er lidt synd, så jeg tænkte at det måtte være muligt at udnytte saften til andet end saftevand, nemlig som smagsgiveren i en fromage.

Rabarber har en sart og fin smag, så det krævede mere end et forsøg at få smagen frem og jeg vil ikke mene at jeg er færdig med at lege med rabarberfromage, vil mene at den kan fintunes mere, men da rabarbersæsonen skal udnyttes så kommer her den pt. bedste udgave af rabarberfromage fra min hånd.

Det besværlige i denne proces er ikke husplassen, men at få kogt rabarbersaften nok ind – er den for tynd, drukner smagen i fløde og æggeblommer.
Man kan evt. serverer lidt af rabarberkompotten til (hvis den da ikke er endt som tilbehør til kyllingen), nu da selve fromagen er fin i smagen.
RabarberfromageRabarbersaft:

  • 200 g rabarber
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 dl vand

Skyl og rens rabarberne og skær dem i ca. 1 cm lange stykker og læg dem i en gryde.
Hæld sukkeret på og ryst rundt.
Tilsæt citronsaft og vand.

Sæt så gryden på blusset, på fuld skrue og når det koger lægges der låg på og der slukkes for blusset. Lad rabarberne stå at dampe under det tætsluttede låg. Lad det stå 10-15 min. uden at der lettes på låget. Nu skulle rabarberne gerne være møre og saften kan hældes fra, ved at hælde rabarberne igennem en sigte, pres med en ske saften ud af kompotten.
Mål op hvor meget saft du har nu, der skulle gerne være 3 dl – er der mere eller mindre er uden betydning.
Smag evt. på saften om den har brug for lidt mere syre, hvis det er tilfældet juster med citronsaft.

Nu hældes saften op i en gryde og sættes over blus igen, er saften varm kan man nøjes med svag varme hele tiden, er saften kold skal man starte på højeste varme, hvor efter man skruerne ned til 1-2 stykker. Lad det passe sig selv ved svag varme.
Efter ca. 30 min vil saften være reduceret til ca. den halve mængde.

Lad saften køle ned og nu er den klar til brug.

 

Rabarberfromage (4-6 portioner):

  • 4-5 spsk rabarbersaft
  • 2 æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 2,5 blad husplas
  • ½ lille vaniljestang
  • 2 dl piskefløde

Start med at lægge husplassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. og ja, der står 2,5 blad og da de er nemme at dele er det ikke noget stort problem.
Pisk fløden til blødt med fast skum og sæt skålen til side.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, bland dem med lidt sukker.
Pisk sukker, vanilje og æggeblommer lyse og luftige.
Pisk rabarbarsaften i æggemassen og sæt til side.

Knug husplassen fri for vand og smelt den over et vandbad, når den er smeltet tilsættes 1-2 spsk af æggemassen, som røres godt ud i husplassen.
Rør herefter den let nedkølede husplasblanding ind i resten af æggemassen og bland det godt sammen. Vend nu flødeskummet i blandingen.

Nu kan fromagen hældes op i den eller de ønskede skåle og lad det stå tildækket i køleskabet i mindst 4 timer inden servering.

Hvis man mener at der er for lidt fromage, kan man altid servere frugt ved siden af, men vælg ting som jordbær og hindbær i det de komplimenterer rabarbersmagen.

 

Posted in Mad | Tagged | Leave a comment

Hvedebagels

Tålmodighed er en dyd, siges det, og er der noget skal finde frem når man arbejder med gærdeje, så er det tålmodighed.
Så er det lidt skidt, når tålmodighed vist nok kan kaldes for undertegnedes kryptonit, for nok kan jeg lide at bage, men samtidigt så står sådan en klump dej på bordet og fylder, samt låser ens tid.

(Ja ja, det er vist nok noget jeg bilder mig ind, igen kryptonitten!)

Så da jeg forleden besluttede mig for at prøve en Bagelsopskrift af, så vidste jeg at her var noget som ville tage sin tid og ikke noget man overstår på 10 minutter.
For når man laver Bagels, så er det hævetid, forme, hævetid, skoldning og så bagning – kort sagt, det er en af de ting hvor jeg anbefaler at man kaster sig over en større portion, nu man er i gang, og brødet er lige så fantastisk når det bliver varmet op efter en tur i fryseren.

Bagels

20 stk

  • 15 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 500 g hvedemel
  • 100 g blødt smør
  • 1 spsk olie
  • 1 sammenpisket æg
  • evt. sesamfrø eller birkes

Smuldr gæren i en skål, hæld vandet på og tilsæt salt og sukker, lad det stå og arbejde selv et par minutter. Rør herefter rundt i blandingen for at sikre at alt gæren er opløst.
Tilsæt herefter ægget og pisk det ind i væsken.

Tilsæt halvdelen af melet og rør det godt rundt i dejen, rør herefter det bløde smør ind i dejen.

Kom resten af melet i og ælt dejen færdig på bordet og form det til en kugle.

Hæld olie i skålen og vend dejkuglen i olien, dæk herefter skålen med film og sæt den til hævning lunt.
Lad dejen hæve til den har dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og del den i 20 stykker, der trilles til ca. 25 lange pølser og form hver pølse til en krans, sørg for at kransen er godt lukket.

Sæt kransene på bagepapir på plade, lad dem hæve til ca. dobbelt størrelse.

Bring vand i kog i en gryde med stor overflade. Kog herefter 3-4 kranse ad gangen i ca. 15 på hver side, lad dem herefter dryppe lidt af inden de lægges tilbage på bagepladen.
Pensl med sammenpisket æg og drys evt. med birkes eller sesamfrø.

Bag kransene i ovnen ved 200 gr. i 20-25 min.

 

Tip:
Hvis man synes det er for besværligt at lave kranse, så kan man lave små aflange brød.

Posted in Mad | Tagged | Leave a comment