Sprøde ingefærsmåkager

Indrømmet, jeg har en svaghed for ingefær og det er en af de ting der fast er at finde i mit køkken.
Jeg kan godt lide det spark det giver, det er ikke for meget – lige nok til at det prikker på tungen.

Her har jeg dog ikke brugt frisk ingefær, men den stødte variant fra krydderihylden.

Disse småkager kunne jeg sagtens forestille mig i knust og brugt som bunden til en cheesecake.
Uanset hvad, prøv dem – de tager ikke lang tid at lave, det tager ikke lang tid at vippe sammen.

Ingefærsmåkager

  • 225 g mel
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk bagepulver
  • 3/3 tsk natron
  • 125 g sukker
  • 75 g smør
  • 2 spsk sirup
  • 1 æg

Fremgangsmåde:

Sigt mel, ingefær, bagepulver og natron i en skål, tilsæt sukkeret og bland det godt sammen.
Kom smør og sirup i en gryde, varm det op ved svag varme til smørret er smeltet og afkøl til det er fingervarmt.
Pisk ægget sammen med det smeltede smør/sirup og bland det herefter godt sammen med melblandingen.
Rul dejen ud til en eller flere pølser og del dejen i passende stykker, der rulles til kugler og trykkes let flade.
Fordel kagerne på en bageplade med papir med god afstand, da dejen flyder lidt ud.
Kagerne bages ved 170*C i 15-20 min.
Køl kagerne af på bagepapiret indtil de er faste nok, til at kunne flyttes over på en rist.

Ingefærsmagen udvikler sig i kagerne, så for tvivl ikke hvis de smager for svagt som nybagte, smagen bliver tydeligere efter et lille døgns tid.

Posted in Mad | Tagged , , | Leave a comment

Cookies med hvid chokolade og lakrids

Jeg har længe ville eksperimentere med lakrids i cookies, men har bare ikke fået taget mig sammen til det.
Da jeg så skulle til kagefest her forleden med en flok veninder, så var der en oplagt anledning til at kaste mig ud i forsøget, og jeg blev på ingen måder skuffet.
Det blev som jeg ville have det, med det et hint af lakrids, der matcher den søde hvide chokolade.

De kan helt klart anbefales, hvis man har en svaghed for lakrids (og chokolade)

hvid chokolade og lakridscookie

Jeg har brugt to forskellige typer lakrids og begge dele er nødvendige, for den fulde lakridssmag. Skulle man ikke kunne skaffe rålakrids, så må man bruge en smule mere af lakridsrodspulveret, som er at finde i rigtig mange supermarkeder på krydderihylden med Urtekramsprodukter.

  • 125 g blødt smør
  • 90 g brun farin
  • 60 g hvidt sukker
  • 1-2 tsk lakridsrodspulver (fra Urtekram)
  • 1 æg
  • 170 g hvedemel, ca.
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 g hvid chokolade (hakket)
  • 1 tsk rålakrids (fra Bülow)
  • Salt

Smør, brun farin, sukker, lakridsrodspulver og æg røres godt sammen. Mel og bagepulver tilsættes gradvist.
Chokolade blandes i og til sidst røres rålakridsen i, den skal først i til sidst for at minimere at den smelter
Klattes ud på en bageplade med god plads imellem, da de flyder en del ud.
Drysses med lidt salt – bages i 8-10 min. ved 175 grader.
De skal være gyldne i kanten og er bløde, når de tages ud af ovnen, men de stivner fint, uden at blive tørre eller bløde.
Men hvis man er til den lidt mere sprøde udgave giver man dem en smule mere tid i ovnen.

 

 

Posted in Mad | Tagged , , | Leave a comment

Det lille grønne monster

Min blog har været forsømt, meget endda – så meget at jeg har haft dårlig samvittighed.

I teorien burde jeg have masser af tid, for jeg er jo arbejdsløs og laver derfor ikke andet end “bare” at søge arbejde.
Hvilket i praktisk er en fuldtidsbeskæftigelse, hvor den kroniske dårlige samvittighed ånder en i nakken, præcis på samme måde, som når den studerende kæmper med sine studier og ikke mindst i perioder med større skriftlige opgaver.
Man kan have alle intentionerne om ikke at falder i joggingbuks, sweatshirt og fedtet hår fælden, men efter nogen tid er det som om at joggingbukserne hopper på helt af sig selv og computeren skuler ondt efter en, hvis den ikke har den fulde opmærksomhed.

Man sidder der og lader fingrene danse over tasteturet, hvor slet-knapperne er dem der motioneres mest. For ordene vælter oven i hinanden i dokumentet man arbejder med, formuleringerne minder mest af alt om uld i mund.

Jeg har så i dag haft samtale med a-kassen, første møde med systemet i denne omgang og lige som sidst er jeg tilsyneladende havnet mellem to stole.
Men samtalen var overraskende positiv, vi er altså ude i at det kræver et kryds i kalenderen, for positive oplevelser er ikke det jeg har haft flest af i forhold til arbejdsløshedssystemet.
Det er første gang hvor jeg 100% har følt at a-kassen er til for mig og det ikke er det omvendte.

Da jeg lagde røret på slog det mig: Hvorfor fa’en er jeg egentlig arbejdsløs, for når jeg taler med fremmede over eksempelvis telefonen, så begynder sælgeren at kravle frem.
Jeg ved jo godt at jeg kan en masse ting, som ikke mange med min korte erhvervserfaring kan. Jeg har fået uhyggelig mange skulderklap og roser, for jeg kan noget.

Men det er som om at det hele skvatter sammen, når jeg skal få det ned på papir i en ansøgning og for den sags skyld også på mit CV.
Fra at holde fanen højt, synker jeg sammen og bliver meget meget meget ydmyg, føler nærmest det er pral og noget jeg ikke kan tage æren for, når det skal skrives ned.

Kan vi se det problemet, det problem der gør at jeg har svært ved at blive indkaldt til samtaler? oh yeah!

Posted in mig, mig og lidt mere mig, Samfund, tankestreg | Leave a comment

5/5-10 -> 5/5-13 = 3

Min udsigt lige nu – hvis jeg drejer mig lidt til venstre fra computeren, hvor jeg nyder det gode vejr på min lukkede altan med jobansøgninger.
På gulvet står basilikummen skulder ved skulder med tomaten, i håb om at det kan holde de små grønne satanner (aka bladlus) nede – tip fra en med noget mere grønne fingre end jeg.
Altanliv
Så lige til overskriften, bloggen her blev oprettet 5. maj 2010 i slutfasen af mit speciale – efter lang tids overvejelser. Jeg glemte ikke dagen, i det jeg gik i køkkenet og fejrede bloggens fødselsdag med en lille treat.
Mere om det senere, det er blot endnu en ting den rækken af opskrifter der endnu ikke er blevet uploadet her på kanalen ;)

Nå, jeg overspringshandler vist lidt rigeligt, lige som jeg gjorde for 3 år siden.

NB. Første rigtige indlæg på kanalen kom først en måned senere, men det var 5. maj at jeg svingede dankortet ;)

Posted in Bloggen, tankestreg | Tagged | 1 Comment

Tomatsuppe

Suppe er noget de fleste på en eller anden måde har stiftet bekendtskab med, og det er en type spise hvor kun fantasien sætter grænser – more or less.
Alligevel er det let at hænge fast i den samme suppe, for mit vedkommende er kartoffelsuppe en klassiker, ofte lavet når jeg har kommet for meget væde til de moste kartofler.

Tomatsuppe var noget jeg i nogle år købte i breve, der blot skal blandes med vand, indtil at jeg fandt ud af at det tog lige så lang tid at lave, på et par dåser flået tomat og en bøtte puré.
Men aldrig lavet det på en basis af friske tomater – ind til fornylig…

I kender sikkert det at tomaterne begynder at rynke lidt og være lidt for bløde til at kunne blive skåret i, her er det fristende, endda meget fristende at lade den store sorte sæk opsluge tomaterne.
Hvilket er rent spild.

tomatsuppeSå i stedet eksperimenterede jeg med at bage tomater og et par fed hvidløg, inden de røg i en gryde med en lille dåse tomatpuré, vand samt krydderier.
For til sidst at få en tur med blenderen og serveret med en god klat hytteost.

Suppen her blev vellykket, hvilket er lidt af et lotteri, når nu det bliver lavet på slump.

- og sådan fik jeg endeligt taget hul på årets udfordringer på bloggen, ved at vinge kategorien suppe af.

Posted in Mad | Tagged , | Leave a comment

Gummifjæs som fitnessinstruktør

Nogle sketches lader til at være evigt aktuelle på en eller anden sær måde, fordi der er en flig af noget genkendeligt i det.

Posted in tankestreg | Tagged | Leave a comment

Trying to be hip? – Urbangardening

såning

Mrs. Potts

Tålmodighed, tålmodighed

Lige siden jeg flyttede ind i lejligheden for to år siden, har jeg gerne ville udnytte at min sydøstvendte lukkede altan.
Jeg har før dyrket rabarber og jordbær i altankasser i en tidligere lejlighed, så når muligheden igen bød sig så kriblede det i fingrene.
Men der skulle gå to år inden jeg fik taget mig sammen til at bruge altanen til andet end opbevaring af tørrestativ, kattetårn og affald til genbrugspladsen.

Da Lock-outen kom her efter påske, kom min far på visit et par dage – da han som kursist også var ramt.
Og ja, det var ikke lige jobansøgninger der blev skrevet flest af i den uge, til gengæld fik jeg købt ind til et drivhusforsøg.
I det blev indkøbt rød basilikum, bredbladet persille, citronmelisse, chili og romainesalat, efter nogle dage kom en cherrytomatplante til.

Dagligt har jeg utålmodigt kigget efter små grønne skud og dags dato, er den sidste plantetype dukket frem – det samme er bladlus på tomatplanten og brr… sådan nogle små grønne krible-krablende satanner.
Nu er det blot at krydse fingre for, at jeg kan holde disse små krible-krablende satanner i skak, for min altan er for lille til både dem og mig!

Nej, det er ikke et forsøg på at være hip, at jeg leger med jord på altanen – det er kun for sjov, for at se om jeg for en sjælden gangs skyld kan holde planter i live.

Posted in Aha, Bolig, Mad | Tagged | 3 Comments

Køkkeneksperimenter med jordbær, ananas og lakrids

Man tager jordbær og ananas, herefter eksperimenterer man med lakrids, vanilje og kokosmel.

Det er utroligt hvad så få ting kan blive til også smagsmæssigt.

Det hele startede med en bøtte med rålakrids fra Johan Bülow, for hvordan bruger man det. Jeg er bekendt med lakridsis, fudge og andet fra slikhylden.
Men hvad sker der når man tilsætter et drys lakrids, til frugt på samme måde som man ellers anvender kanel og vanilje.
Man får noget der smager fantastisk.

Jeg lagde ud med en jordbærcrumble, hvor jeg blandede en smule rålakrids ind i crumblemassen (smør, sukker, havregryn). Da jeg gerne ville have jordbærrene i fokus blev det til kun nogle få små klatter knasende dej, med smagen af lakrids der lige prikker på tungen.
Kombinationen af lakrids og jordbær er fantastisk, faktisk giver det mere at byde på rent smagsmæssigt, end klassikeren jordbær og chokolade.
crumble med jordbær og lakrids

Efterfølgende prøvede jeg med hjemmelavet sukkerlage med vaniljekorn, sukkerlagen blev af den lidt tyndere af slagsen. Den tynde lage blev hældt hen over et par gode bidder ananas, der herefter blev bagt i ovnen. I lun tilstand blev herligheden serveret med skyr.
Kombinationen af bagt ananas, vanilje og skyr kan anbefales, da det på ingen måde blev oversødt.

ananas med skyr
Når man fået bikset en vaniljesukkerlage sammen, så er det oplagt at hælde den over en frugtsalat.
Her en frugtsalat med jordbær, galiamelon, ananas, pistacienødder og et drys rålakrids.

Frugtsalat

Da jeg var i gang med kniv og frugt fik jeg lavet vel rigeligt, resten af frugtsalaten stod og soppede i sukkerlagen i et døgns tid, hvilket gjorde den mindre spændstig, til gengæld blev smagen af vanilje kraftigere. Så jeg hældte frugtsalatresterne over en par skefulde skyr.
Dette her har lært mig at det godt kan betale sig at kæmpe med sådan en vaniljefætter.

Skyr og frugtsalat
Når man har resterne af en ananas stående, så er det oplagt at smide det i en blender sammen med noget mælk til en smoothie.
Som sagt så gjort, dog blev ananassen i denne omgang kogt sammen med kokosmælk, i håbet om at trække noget kokossmag frem.
Efter at have kogt og fået tæsk med en stavblender stod jeg med en underlig tyk masse.
Smagen af ananas var fin, kokossmagen for svag og blandingen for trådet og grynet – bevares stokken fra ananassen og kokosmelet er svær at splitte ad til atomer.
Så en anden gang tror jeg bare at jeg hopper på ananasjuice og kokosmælk.

Men hvis man ikke tager chancer en gang imellem, så lærer man ikke noget nyt, uanset om det er en succes eller en fiasko.

smoothie

 

Så ud af disse eksperimenter er jordbærcrumblen, klart den jeg vil mene er et must og en god undskyldning for at få fingrene i noget rålarids.

Posted in Aha, Mad | Leave a comment

Hang on

Hvem vil ikke gerne være kat?
Jeg er her stadig, blot ramt af en omgang skriveblokade der påvirker både jobansøgningerne, men også kanalen her.
Det er lidt som at skrive universitetsopgaver igen, bortset fra at her er karakteren hverken IB/B eller 12-trins skalaen, men en flertrinsraket med knald eller fald på hvert niveau.

Nogle gange ville det være rarere at være huskat, sådan en der kan gnubbe pelsen af i din pude, kradse i sofaen og gå efter rejerne på din rejemad.

Posted in tankestreg | Leave a comment

Der gemmer sig en kemiker i DNA’et

Det at have en to-faglig baggrund, som ikke er beslægtede gør at jeg ind imellem ikke aner hvilket ben jeg skal stå på, hvilken retning jeg skal gå og ikke mindst hvad jeg skal sælge mig selv på i jobsøgningsøje med.

Nogle gange så er kemikeren i mig næsten væk, hvor jeg er ved at kaste op over den kemibaggrund jeg har, måske fordi jeg kan beskrive mig selv som kemiker på flere måder.
Der er miljøkemikeren grundet kurser og analysemetoder, så er der spektroskopikeren aka supernørden grundet de mange teknikker jeg har været igennem, tror sgu jeg har været hele raden rundt på den ene eller anden måde.
Så er der klimagøgleren, som kommer af mine grad-projekter og sidst men ikke mindst er der bare kemikeren.

Det der får mig til at kyle kemikeren bort er det at jeg på en og samme tid både er specialiseret, men også rammer bredt.
Så de stillinger derude der passer til mit specialiserede jeg, så er det ikke mig man søger – det er ikke nørden/teknikeren man søger, nej det er kommunikatøren/den bløde generalist der kan sælge et budskab der går lige i hjertet.
Så er der de stillinger der passer til den brede kemiker i mig, der hvor man forsat søger nørden/teknikeren – tjah der mangler jeg erfaring.

Det er lige her at jeg er ved at kaste op og råbe: Så kan det også være lige meget!

Hver gang det sker, så bliver jeg reddet af en eller anden kommunikatør/blød generalist ofte i skikkelse af en journalist eller en gennemsnitlig bekymret kvinde i min egen aldersgruppe, dvs. 25-40 år.

I lørdag muggede jeg meget oven på et afslag jeg havde fået fredag oven på en jobsamtale – hvor det velkendte ord: “erfaring” lød.

Tirsdag morgen, nærmere bestemt 6-radioavisen hører jeg følgende, som vækker mig: Akry-lamid.
A’ hva’ sagde hun lige?
Igen var en journalist blevet sat til at lægge trykket det rigtige sted i en knudret kemisk betegnelse, uden held, fordi en gammel farlig traver var blevet slæbt fra fra et laboratoriearkiv, knyttet sammen med ordet: Kræft!
I løbet af dagen var diverse politikere hoppet på denne gammel traver – agurkertiden starter tidligt i år…
Det bliver ikke bedre af, at jeg ude på det store internet i denne forbindelse støder på en anden klassiker, nemlig de farlige E-numre (don’t even get me started!).

- Og så kom min indre kemiker kravlende tilbage, hende der kan lide fakta og alskens nørdede detaljer, for når mine tæer kan krølle sig sammen over dette, jamen så er der brug for nørderne med hang til tekniske detaljer : “Ordnung must sein” som de eftersigende skulle sige i det store land syd for os.
Udfordringen er så bare at overbevise andre om at det. Så er der den lille ting kaldet erfaring, sorry men den er lidt svær at få, hvis man ikke nogen tør give den uden erfaring chancen.

Så tak til de bløde mennesker derude, tak fordi I lige fik kemikeren frem i mig igen, endnu en gang.

Det var så de jobansøgninger jeg kom fra…

 

 

PS: Kræft er noget møg rent ud sagt.

Posted in mig, mig og lidt mere mig, Samfund | Leave a comment