Bullshit Bingo – undertøjsvarianten

Posted by Sacha in Fashionabelt, tankestreg | Leave a comment

Hvis der er noget jeg hader at købe, som i H.A.D.E.R !!! (udråbstegn er nødvendige her).
Så er det undertøj, og nærmere bestemt BH’er.

Årsag: Jeg er plussize dvs. større end en D-skål, og omkreds spiller ingen her, kun skålen. Hvilket vil sige er du en 65DD er du en plussize – i undertøj.
Åh hvor jeg dog elsker disse normal og unormal kasser..

Jeg er så lidt mere end en DD, det er skålstørrelsen jeg muligvis kan være i ved et BMI lige omkring 22, hvilket jeg er langt fra.

Igennem årene har jeg oplevet en del floskler brugt om plussize-skålstørrelser, og det begyndte allerede da jeg som teenager kun var en E-skål.

Følgende er eksempler jeg har oplevet igennem årene, nogle af dem har jeg været udsat for mere end en gang.

Ekspedient:” Når man har en stor skålstørrelse, så er BH’en nødt til at være fuldskål”
Mig (tænker): “Aka model Brynje og BS!”

Ekspedient:“Der findes ikke nogle der ikke lukker brystet inde”
Mig(tænker): “Nej ikke her i butikken.”

Ekspedient: “Prima Donna er sådan et fantastisk mærke, vores kunder er virkelig glade for det”
Mig -responderer: “Det sidder desværre ikke godt på mig, har prøvet det mange gange”
Ekspedient: “Men, du har ikke prøvet denne seneste model vi lige har fået hjem” – hvorefter hun henter den.
Mig med BH’en på: “Den sidder absolut ikke godt, det kan du vel se nu?”
Ekspedient: “Det har du helt ret i, men vores kunder er vildt glade for Prima Donna”

Mig: “Har I det i andre farver?”
Ekspedient: “I det store skålstørrelser der har vi desværre kun de farver der” (sort, og ubestemmelig kødfarve)
Mig: “…”

Mig: “Har I modellen i en mindre omkreds?”
Ekspedient: “Nej, så små omkredse har vi ikke i de store skålstørrelser” (der var tale om en 70/32)

Mig iført en BH til en mindre formue: “Den sidder og gaber ved brystbenet”
Ekspedient: “Det betyder ikke noget, den passer fint i størrelsen”
Mig (tænker): “Hmm.. Det er så ikke hvad de forskellige guides fortæller, de fortæller at pasformen her er forkert og dermed forkert model til mig”

Mig: “Har I noget billigere end det her (står med en 700kr BH i hånden)?”
Ekspedient: “Altså; nu er der jo tale om en stor skålstørrelse, så de koster jo mere end de små skålstørrelser”
Mig: “….”

Så hver gang Triumph har deres “80% af alle kvinder går med den forkerte størrelse”, så trækker jeg på smilebåndet. For mange storbarmede kvinder går med forkert størrelse og pasform, fordi udvalget i Danmark er elendigt.
Bryster er forskellige og har man ikke den form som butikkerne sælger, så har man valgmuligheden: Brug en mindre formue på noget der sidder dårligt eller gå i den gamle slidte BH.
Jeg misunder århusianerne for at have en undertøjsbutik med bredde i både skålstørrelser, omkreds og mærker.

Tilbage er der kun lotteriet ved onlinehandle og jeg mener virkelig lotteri, i det jeg for nogle måneder siden prøvede undertøj. hvor der var variation i både omkreds og skålstørrelse, så fordi man er størrelse XX i en model og mærke, så kan man sagtens være en anden størrelse i en anden model i samme mærke.

Det er lige før at det at købe undertøj kan sammenlignes med raketvidenskab…

Weekly Obsession #19

Posted by Sacha in Mad, Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

Hej du danske sommer, du holder af traditioner og her mener jeg:
Godt vejr i slutningen af maj og starten af juni, hvorefter regn står på menuen.
Således at regntøj er en nødvendighed at have på sig, hvis ens transportmiddel er en cykel.
Hvilket betyder at man vinder i lotteriet, hvor gevinsten er vådt regntøj på begge sider.
Fordi sveden hagler af en fra indersiden, fordi det er lunt og vådt på ydersiden i små pytter på ærmerne fordi det pisser ned (undskyld mit franske).
Tager jeg lige de lyserøde briller på, så betyder regnen af mit baghjul har bedre vejgreb og kræver knap så meget energi at få rundt, som vejen er tør.

De to seneste uger har jeg:

  • tænkt på kage, og kageeksperimenter.
  • forsøgt at arbejde med champagnemousse der skilte ad, tak til husplas for pludselig at være besværligt at arbejde med, efter alle de år. Moussen røg ud – Farvel du halve liter piskefløde (blandt andet)….
  • …I det mindste kunne jeg trukne sorgen i resten af Verdi’en (champagne er lidt uden for mit budget)
  • lavet Chokolademoussen som kom i kagen, kunne også have trængt til lidt husplas..
  • …Chokolademousse smager ikke overaskende godt sådan en lørdag morgen (chokoladegris! og jeg skammer mig ikke)
  • dækket siderne på kagen med pålægschokolade, fordi moussen var for blød og frostingen for hård = giver perfectionisten tics.
  • set tomatplaner få fine blomster… og som derefter falder af.
  • chiliplanter der ser ud til at give mig nok chili til at lege i køkkenet med.
  • afsluttet mit LEGO365 tema for juni, hvem skulle have troet at dansk sommer er svær at fortælle med få LEGO-elementer..
  • takket været det danske sommervejr, er der masser af undskyldninger for at se Netflix.
  • fået set Arrow og Flash to gange, og for en sjælden gang skyld holder jeg poterne fra Imdb, for at undgå for mange spoilers.
  • takket været regn og netflix fået begyndt på Gilmore Girls, hvor jeg nu får mulighed for at se samtlige afsnit og ikke kun dele af de forskellige sæsoner (har aldrig set det fra start til slut før..)
  • beundret tomatplanter i et drivhus, hvor der både er masser af blomster og masser af tomater.
  • fået købt min første bikiniunderdel i 10 år, valgte den mindst grimme. Det lader ikke til at det er moderne med typerne som klæder mig bedst.
  • forsøgt at lægge planer for hvordan jeg kommer i kalorieunderskud, så BMI kan komme ud af det røde felt, dernæst det gule felt og hele vejen ned i det grønne felt – hvor der er en stor smiley der hopper tosset rundt.
  • kørt en vw caddy ud af en kælder med betonpæne, dvs. baglæns slalom mellem pælene halvvejs ud, dernæst håbe på at der ikke kommer nogen ned af den stejle og smalle snegl, når jeg er på vej op.

Layered cake with chocolatemousse and buttercreamfrosting
Den fine kage med pålægschokolade.

Layered cake with chocolatemousse and buttercreamfrosting
Kage møder “ninjakniv”

Layered cake with chocolatemousse and buttercreamfrosting
Ikke et snit der ville blive godkendt af Blomsterberg i Bagedysten.

 

Weekly Obsession #18

Posted by Sacha in Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

I sidste udgave anbefalede jeg “The Secret Life of the American Teenager”, fordi den viste gode takter i de første 8 afsnit, da sæsonen sluttede ved afsnit 23 så var jeg irritabel og det skyldes primært hovedpersonen. Det undre mig hvordan den overhovedet nåede til fem sæsoner og 121 afsnit, inden den blev afsluttet.
Jeg har tænkt en del over serien, fordi den satte nogle tanker i gang, blandt andet nogle huller i selve opbygningen af serien/karaktererne. Fordi i nogle serier og film er det let at acceptere disse huller, fordi andre ting fylder mere, eks. i Glee – hvor man heldigvis vender disse huller i serien på en komisk måde og dermed imødekommer seernes undren.
Men i en serie, som forsøger at være seriøs med en god portion alvor, så er det frustrerende at se hvordan så godt som alle forsøger at smide ansvaret over på andre.
Jeg skrev at karaktererne virkede mere hele, det gjorde de også op til afsnit 10 og så røg det hele ned af bakke.
Den serie formåede virkelig at grave sig ind under huden på mig.

Så jeg droppede den serie og kastede mig over Flash, som fornylig er kommet på Netflix. Det har været muligt at se den på kanal 5, men jeg har konstant glemt at tænde for tossen, når serien har været der, så jeg har set brudstykker af 3 afsnit i tv.
For en som nok har en forkærlighed for tegneserier, rettere for Andeby, Lucky Luke, Tin Tin, Asterix og Splint. Tegneseriekassen var mit yndlingssted på biblioteket, lånte gerne en god stak, som jeg fik læst igen og igen og igen.
Jeg har aldrig rigtigt været fanget af Batman, Superman og hvad der ellers er – har ikke styr på hvem der er Marvel og hvem der er DC Comics.
Tilbage til Flash, for her har jeg holdt nallerne fra IMDB fordi jeg ikke ville læse spoilers, jeg har set serien, som om det ikke var muligt at læse forud i handlingen. Det har været lidt som at se sidste års julekalender, hvor jeg gættede på hvem der var hovedskurken og hvorfor.
Det er først da jeg er godt i gang med serien, at det går op for mig at det er en form for spin of af serien Arrow.

Jeg er solgt!

Da første sæson var slugt, kastede jeg mig over Arrow og jeg er hellere ikke her skuffet.

Ting jeg har moret mig over ved de to serier:

  • Flash.
    Flash/Barry Allen – skuespilleren bag kender nogle af os fra Glee, han kan synge, danse (og tappe!), men han er ikke den eneste med en fantastisk stemme. Hans plejefar Joe West spilles af en som også kan det der med at synge, han var med i Rent. Manden der spiller Cisco kan også synge – han var med i StarKid og har også stået på en scene.
  • Arrow.
    De to der spiller far og søn (Merlyn) har også stået på en Scene som Musicalperformere, faktisk har de spillet den samme karakter, nemlig Billy i Anything Goes. Den ene i London og den anden i New York.

Vejret har ikke lige frem været strålende, eller jo det har det sådan set været i bogstaveligste forstand. Faktisk havde noget ondt af dem inde på Tinderbox lørdag aften, da det væltede ned med vand.
Jeg synes det er vildt at halvdelen af 2016 næsten er gået og vi har passeret sommersolhverv, at dagene langsomt bliver kortere igen.

Så kort opsummeret: Se alligevel ikke “The Secret Life of the American Teenager”, men se i stedet Arrow og Flash. Det er sommer og skulle det pisse ned, så er det sjovere at se en serie end al den sport der sendes (Wimbledon, Tour de France og OL, samt resterne af EM)

Weekly Obsession #17

Posted by Sacha in Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

Det lader til at øverste etage har kørt i frigear den seneste uge, når jeg tjekker mit IG-feed (som er inspirationen til disse indlæg), så har den seneste uge været mere sløv end en opblødt kiks.

Har man set New Girl og husker man Winstons midlertidige job, hvor han pakker kuverter, endda prøver at konkurrere med sig selv på tid. Det beskriver også mit job og min til gang til det. Jeg har siden jeg startet, haft en lille konkurrence med mig selv om hvor mange ark, jeg har kunne plukke pr. arbejdsdag og i den forgangne uge lykkedes det mig at slå min hidtidige rekord.
Det skal lige siges at det ikke er første gang at jeg har kørt sådan en konkurrence mod mig selv i et job, det har jeg gjort i nærmest samtlige jobs, på opgaver der har været trivielle – simpelthen for at udfordre de små grå.

Jeg har haft lidt sommerfugle i maven over at skulle på skolebænken her i fredag og lørdags, det var første gang i flere år og det var et kursus relevant for mit fagområde.
Det var fedt igen at være i rum med andre med samme faglige baggrund, fedt at kunne være nørdet – og fedt at føle sig som en kemiker igen.
Men hvor var det hårdt pludselig at sidde ned og modtage undervisning, når man til dagligt står op/går og arbejder.

Sommer er i grunden et svært tema at gengive i LEGO, hvilket betød at jeg kom bag ud på min lille fotoudfordring. For hvordan beskriver man sommer i 30 billeder – hvor LEGO indgår? Der er selvfølgelig adskillige udgaver af regnvejr, men det at gengive de lyse nætter med solnedgang klokken sent og solopgang alt for tidligt. Det er lidt som når man skal forklare en udefra hvad hygge er.

Seriemæssigt tog jeg lige en omgang mere af Glee, og faktisk er det en af de serier hvor jeg ikke synes at sidste sæson er den værste.
Så udskød jeg denne udgave af WO med en dag, fordi jeg har kastet mig over en ny serie, nemlig: “The Secret Lifte of the American Teenager”.
Som med så mange andre serier med fokus på “High School Kids”, så har dem vi følger hver deres at slå med.
Hvis man ikke skulle vide det, eller blot har brug for en reminder, fordi skuespillere der spiller High School elever ofte er i 20’erne, så er High School elever aldersmæssigt et sted mellem 14 og 18 år gamle.
Eksempelvis så er hovedpersonen 15 år gammel og gravid (det plot er vist brugt en gang eller to før..), og hende følger vi så.

Der er et eller andet ved serien som drager mig, men samtidigt er der noget ved den som får mig til at sukke dybt. Det der gør at jeg hænger ved at det er en serie der ikke servere det hele i pilotafsnittet, men hvor man får lov at komme tættere og tættere på hver enkel karakter, hvilket gør dem mere sammensatte.
Det der gør at jeg sukker dybt kan jeg ikke helt beskrive, og det skyldes ikke at det er nogle år siden at jeg var teenager, men det er den måde de forskellige problemer håndteres på, herunder graviditeten.
Selvom jeg ikke er kommet længere end afsnit 8 i sæson 1, så tør jeg godt anbefale serien, om ikke andet – så prøve at komme igennem de to første afsnit.

Weekly Obsession #16

Posted by Sacha in Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Som at se maling tørre, det beskriver temmelig godt mit yderst spændende liv, så derfor er ugens WO:

  • Skriveblokade – seriøst, jeg har haft bloggen åbent hver dag og blot stirret på det indlæg jeg har arbejdet på.
  • Mere skriveblokade, de der ansøgninger skriver (desværre) ikke sig selv.
  • Kreativ blokade på månedens fototema, som er sommer
  • Søvn, jep.. jeg er vågnet klokken lidt over solopgang i denne uge også.
  • Kaffe, se ovenstående fire punkter.
  • Jordbær! E-n-d-e-l-i-g er det sæson for danske jordbær.
  • Min ene chiliplante er godt i gang med sine chilier og den anden har masser af blomster – fantastisk.
  • En af mine tomatplanter har smidt blomsterbladene og viser tegn på en lille bitte tomat, dvs. der nurses ekstra meget om tomatplanterne. Det er en succesrate på 1 ud af 4 planter.
  • EM er i gang, så Netflix er min ven (hvornår er det i øvrigt ikke det?).
  • At cykle langs Odense Å.
  • Snapchat – de der filtre er simpelthen så sjove.
  • Juicy i en Jazzy udgave, der er et eller andet over den som siger doven sommer søndag morgen med en kop kaffe i den ene hånd og en ostemad i den anden.

Weekly Obsession #15

Posted by Sacha in Musik, Netflix, Weekly Obsession | 2 Comments

Jeg er sgutte god til dette skriveri, så mange planer og så lidt tid – onde tunger vil påstå at det handler om at prioritere…
Hmm.. måske, men alligevel ikke. For nok holder jeg af at putte ting i regneark, men der er også grænser for galskaben.

Således starter jeg på et sidespor fra første linje.
Ugens ting..

  • Jeg tror sgu at jeg flytter det fra torsdag til søndag, i stedet for forsinkede udgivelser.
  • Sommervejret: Fedt at altanen kan indtages og planterne skyder som ukrudt.
  • Sommervejret part 2: Varme sommernætter: I’m not a fan – jeg får ikke nok søvn pga varmen.
  • De lyse nætter – nok er jeg A-menneske, men når man ikke kan falde i søvn og vågner, få timer efter fordi lyset virkelig har gang i en mindre fysiktime i min lejlighed der klokken kvart i fem om morgenen.
  • Kaffe.. se ovenstående.
  • Jordbær – danske jordbær! (Det smager i øvrigt i en salat med feta og spidskål)
  • Rugbrød til morgenmad, tror sgu at jeg er ved at blive rigtig voksen.
  • Endnu en gang rammer snapchat listen, fordi jeg nu har fundet ud af hvordan filtrene virker.
  • Min ene chiliplante! Der er chilier på vej og ja, det er chilier i flertal.

Jeg har den seneste uge delvist genset Glee, med delvist mener jeg at de første 3 sæsoner er et gensyn. 4 og 5 delvist (tak til DR for konstant at ændre sendetiden) og 6 er helt nyt – igen: Tak DR. Lige nu er jeg ved at afslutte serien.
Det er i grunden imponerende at det er en serie der har kørt på FOX, med de temaer der er taget op i seriens 6 sæsoner. Serien holder forsat, selvom den fik en på sinkadusen da en af skuespillerne døde af en overdosis.

Ugens nummer: Hmm.. Det må være “Save the last dance for me”, både i denne udgave med The Drifters og i denne her med Bublé, som kan høres lige før rulleteksterne i filmen: “The Wedding Date”

I måneskin

Posted by Sacha in Foto | Leave a comment

260516Majfuldmåne


Der er et eller andet ved fuldmåne som er fascinerende, men samtidigt også mystisk og skræmmende.

Især måneformørkelser har jeg i mange år haft det svært ved, jeg har fundet det utrolig uhyggeligt at se på en rødlig måne.
Husker en gang som barn, hvor vi kørte hjem fra et skolearrangement, det var første gang at jeg lagde mærke til en rød måne – vidste faktisk ikke at der var tale om en måneformørkelse.
Jeg blev faktisk bange og troede at noget var riv-rav-ruskende galt (så meget for at være et intelligent barn, der sad med snotten i leksikonet bare for sjov).

Hvor er det dog svært at tage et ordenligt billede af sådan en lysende klar fuldmåne, dog giver det nogle interessante billeder, alt efter lukketiden på kameraet.
Det blæste en smule den dag, hvilket forklarer de knap så knivskarpe blade, fordi jeg valgte en meget lav ISO (100) og en forholdsvis lang lukketid (2 sekunder).

Hvis det ikke var for det var for bladene på træerne, var der dømt rigtigt efterårsuhygge.

Weekly Obsession #14

Posted by Sacha in Weekly Obsession | Leave a comment

Kan det virkelig passe at garnnøglen på øverste etage ikke har været krøllet den seneste uge? (Og det indlæg er så blevet postet et par dage forsent aka for mindre end en time side, fordi der blev trykket på draft og ikke publish. *ahem*)

Eller jo, men ikke noget nyt under solen, faktisk svarede PMJ på min anden kommentar til deres livestreaming fra Gdansk.
Den der fangirl jeg aldrig har været, viser sig lige pludselig i en alder af 34 år – det er fa’me kønt og bare en anelse tåkrummende og pinligt.
Så, nu er det nævnt og så vil jeg forsætte med at flove mig i stilhed.

Så er der Snapchat, som nævnt så er jeg vist gået lidt agurk derinde – selvom det er lidt: “Dance like nobody is watching”.

Jeg fik i øvrigt udviddet min samling af planter på altanen, i det de to andre tomatplanter også røg ud, det var så hele april måneds forarbejde der strøg i skraldespanden.
For at opveje det blev det også til en ekstra chiliplante med blomster på og en enkelt chili samt rød skovsyre.
Så altanen er nu omdøbt til junglen.

Så er der dans, jeg er ikke helt sikker på at mine naboer synes det er så fedt at jeg hopper rundt i dansesko et sted mellem 22.30 og midnat, mens jeg lytter til folkemusik.

Nu jeg er ved dans, så lykkedes det mig næsten at naile en ny koreografi til step, med næsten mener jeg: Der er lidt balancepunkt der skal justeres og en slide der skal godt ned i knæ.
At jeg derudover var lige ved at kunne komme ind i den nye koreografi igen efter et fejltrin, er dælme stort. Til gengæld kom den gamle (u)vane med at skære ansigt igen: FY!!

Mere dans.. stakkels naboer når sæsonen slutter.

Endnu mere dans.. Jeg kan godt mærke mine lår i dag efter dansen, og den cykeltur på grusstier på hjemturen.

260516Efterdansogcykelselvportræt

Nu hvor Maj synger på sidste vers, og den måned er der godt nok mange sange om på den ene eller anden måde.
Men siden jeg har haft Musicals som månedens tema for mit fotoudfordring, må vinderen være: Jeg vælger mig Maj fra Sommer i Tyrol.

Musicaltemaet har også fået mig til at gense Glee på Netflix, faktisk har jeg ikke set sidste sæson da det blev sendt i tv, fordi DR konstant skiftede sendetidspunktet. Så hurra for Netflix.

Weekly Obsession #13

Posted by Sacha in Weekly Obsession | Leave a comment

Nogen har været så smart at trykke gem på dette indlæg, frem for at udgive det – det skulle have været udgivet i søndags dvs. den 22. maj det herrens år 2016 – næste udgave er lige på trapperne.

Endnu en uge (plus det løse) er gået og tid til endnu et indblik den indviklede garnnøgle, som også kunne kaldes for: Min hjerne.

  • Tomatplanter, har vist været for gavmild med vand og gødning – så en plante er helt sikkert færdig og de to andre der startede inde i stuen har det vist hellere ikke for godt.
  • Så jeg har været ude at købe to nye planter som erstatning for den ene, og jeg overvejer to mere som erstatning for de andre to. For de hænger godt nok noget med stænglerne!
  • Wienerdej! Dvs. dej der består af cirkus lige meget mel og smør (plus lidt æg, gær og salt og væske). Jeg formåede næsten at holde smørret inde i dejen.
  • Min cykel – det sagde *booom* og så røg der både en (spritny) slange og et hjul, og der har været tryk på, for ellers har metallet ikke kunne gå fra hinanden – og jeg kæmper lidt med min indre nørd for ikke at komme i tanke om hvordan jeg for beregnet hvor stort trykket har været.
  • Boobshaming! Jeg er forsat rødglødende, og det værste er ikke selve hændelsen, men kommentarerne jeg så på BT’s facebookside – hvilket er årsagen til at jeg ikke linker til BT.Jeg brygger lidt på et indlæg om emnet, skal lige være færdig med at tælle til 10.000.
  • Snapchat, det kan godt være min telefon er så gammel at jeg ikke kan have alle de fancy ting der gør en grimmere – klarer det sgu ganske fint på egen hånd.
  • At cykle langs Odense Å, indefra Mosen og ud igennem Zoo til Fruens Bøge – det er simpelthen en fantastisk rute og smukkest på denne tid af året – når det er tørt…
  • Min altan, det er så fedt at den endelig kan bruges til andet end at opbevaret et tørrestativ, selvom udsigten er et halvdødt træ.

Da gammeldanser blev nydanser

Posted by Sacha in Hobby, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg, Tapdance, Træning | Leave a comment

Det er sgu lidt vildt, en hel sæson er snart gået og jeg har “klasket” metalplader i gulvet i en hel sæson.
Hvilket har givet mig en masse at tænke over, især i forhold til det at være nydanser.
For der er ting man undre sig over, måske tager for givet når man har danset i mange år og jeg tror det er uanset hvilken stilart der sidder på rygraden og man kan i søvne.

Har med al sandsynlighed nævnt det før, men jeg dansede folkedans fra jeg var 4 til jeg var 24 år, og har i den forbindelse lært min andel af nydansere op og har derfor undret mig en del over både fodstillinger og kropsholdninger.
Jeg har undret mig over hvorfor chassé og hurretrin skulle være så svære, og hvorfor nydansere havde en forkærlighed til store skridt og bevægelser.

Ikke mindst kom jeg her for nylig til at tænke på hvor mange dansetimer der rent faktisk ligger i benene på mig, og at jeg et enkelt år som teenager brugt mellem 3 og 7 timer om ugen på at danse, på tre forskellige hold.
– og der er forsat danse, indenfor folkedansen som jeg ikke er helt sikker på.

Så det at kaste sig over en for mig ny stilart, har været sundt. Det at være nybegynder igen, at opdage at man selv gør alle de der nybegynderting så som at kæmpe med balance, tyngdepunktet og lære nye trin, som så kan danses på flere måder alt efter rytmen i musikken.
Ikke mindst at skulle lægge indgroede vaner og trin på hylden, har været svært til tider – meget svært endda. Eksempelvis har jeg kæmpet med chassé, hvilket kan lyde grinagtigt. Men et chassé i folkedans og et i tapdance er ikke det samme, der er en my forskel på betoningen af de enkelte deltrin, og en kæmpe forskel på udførelsen af selve trinnet. Det ene kan kaldes for slæv-sko og i det andet løftes fødderne.
Jeg er faktisk ikke helt sikker på om jeg har fået tap-chasséet ind på rygraden endnu, fordi det andet sidder så godt fast.

Men det allersværeste, har været at anerkende at er tempoet er noget helt andet.
At gå fra at kunne tage trin/danse i lyntempo til at danse i snegletempo og være ved at skvatte over egne ben, når det går lidt hurtigere end sneglefart.
Samt at hovedet er hurtigere end fødderne.
Men det er samtidigt en motiverende faktor, fordi jeg vil kunne bevæge mig hurtigere end en snegl, og kunne de lidt mere avancerede trin/kombinationer

Jeg vil bevæge kunne bevæge fødderne hurtigere i tap, fordi jeg ved jeg kan bevæge dem lynhurtigt i folkedans – så jeg kan det, nu handler det om at få timer i benene og trinnene ind på rygsøjlen, så jeg nærmest kan det i søvne.
Bevares, jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne 20 års dans med 1 år, når man ikke danser mange timer dagligt.

Hvor fa’en vil jeg egentlig hen med denne lange smøre? Jo, man bliver aldrig for gammel til at kaste ud i nye eventyr. Bevares man bliver næppe professionel trompetist af at starte som voksen, eller den nye Messi af at begynde til fodbold i 30’erne (som er pensionsalderen indenfor sport..)
Men hellere kaste sig ud i det, end at gå og ærgre sig hver evigt eneste dag.

Nå ja, så blev jeg en smule starstruck i dag – så endnu en snas af en livekoncert med PMJ på deres Facebookside og jeg skrev:

“This is what makes me wanna keep getting better at tap”

Trods de mange mange svar på opslaget med liveoptagelsen fik jeg følgende kommentar, det er ingenting, men nøj… blev sgu lidt rørt af det. Svaret:

“That’s the spirit!”

Så nu skal der kilometer af dans i benene, og det bliver både i form af “soft shoe tapping” og med tapshoes på tapboard – førstnævnte vil give alle et billigt grin og sidstnævnte vil mine naboer sikkert bande over, især når det har det med at ske et sted mellem 22.30 og midnat…

Så hvad venter du på, få gjort alvor af drømmen og meld dig til når den nye sæson starter til august/september – Just do it!