Weekly Obsession #17

Posted by Sacha in Netflix, Weekly Obsession | Leave a comment

Det lader til at øverste etage har kørt i frigear den seneste uge, når jeg tjekker mit IG-feed (som er inspirationen til disse indlæg), så har den seneste uge været mere sløv end en opblødt kiks.

Har man set New Girl og husker man Winstons midlertidige job, hvor han pakker kuverter, endda prøver at konkurrere med sig selv på tid. Det beskriver også mit job og min til gang til det. Jeg har siden jeg startet, haft en lille konkurrence med mig selv om hvor mange ark, jeg har kunne plukke pr. arbejdsdag og i den forgangne uge lykkedes det mig at slå min hidtidige rekord.
Det skal lige siges at det ikke er første gang at jeg har kørt sådan en konkurrence mod mig selv i et job, det har jeg gjort i nærmest samtlige jobs, på opgaver der har været trivielle – simpelthen for at udfordre de små grå.

Jeg har haft lidt sommerfugle i maven over at skulle på skolebænken her i fredag og lørdags, det var første gang i flere år og det var et kursus relevant for mit fagområde.
Det var fedt igen at være i rum med andre med samme faglige baggrund, fedt at kunne være nørdet – og fedt at føle sig som en kemiker igen.
Men hvor var det hårdt pludselig at sidde ned og modtage undervisning, når man til dagligt står op/går og arbejder.

Sommer er i grunden et svært tema at gengive i LEGO, hvilket betød at jeg kom bag ud på min lille fotoudfordring. For hvordan beskriver man sommer i 30 billeder – hvor LEGO indgår? Der er selvfølgelig adskillige udgaver af regnvejr, men det at gengive de lyse nætter med solnedgang klokken sent og solopgang alt for tidligt. Det er lidt som når man skal forklare en udefra hvad hygge er.

Seriemæssigt tog jeg lige en omgang mere af Glee, og faktisk er det en af de serier hvor jeg ikke synes at sidste sæson er den værste.
Så udskød jeg denne udgave af WO med en dag, fordi jeg har kastet mig over en ny serie, nemlig: “The Secret Lifte of the American Teenager”.
Som med så mange andre serier med fokus på “High School Kids”, så har dem vi følger hver deres at slå med.
Hvis man ikke skulle vide det, eller blot har brug for en reminder, fordi skuespillere der spiller High School elever ofte er i 20’erne, så er High School elever aldersmæssigt et sted mellem 14 og 18 år gamle.
Eksempelvis så er hovedpersonen 15 år gammel og gravid (det plot er vist brugt en gang eller to før..), og hende følger vi så.

Der er et eller andet ved serien som drager mig, men samtidigt er der noget ved den som får mig til at sukke dybt. Det der gør at jeg hænger ved at det er en serie der ikke servere det hele i pilotafsnittet, men hvor man får lov at komme tættere og tættere på hver enkel karakter, hvilket gør dem mere sammensatte.
Det der gør at jeg sukker dybt kan jeg ikke helt beskrive, og det skyldes ikke at det er nogle år siden at jeg var teenager, men det er den måde de forskellige problemer håndteres på, herunder graviditeten.
Selvom jeg ikke er kommet længere end afsnit 8 i sæson 1, så tør jeg godt anbefale serien, om ikke andet – så prøve at komme igennem de to første afsnit.

Weekly Obsession #16

Posted by Sacha in Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Som at se maling tørre, det beskriver temmelig godt mit yderst spændende liv, så derfor er ugens WO:

  • Skriveblokade – seriøst, jeg har haft bloggen åbent hver dag og blot stirret på det indlæg jeg har arbejdet på.
  • Mere skriveblokade, de der ansøgninger skriver (desværre) ikke sig selv.
  • Kreativ blokade på månedens fototema, som er sommer
  • Søvn, jep.. jeg er vågnet klokken lidt over solopgang i denne uge også.
  • Kaffe, se ovenstående fire punkter.
  • Jordbær! E-n-d-e-l-i-g er det sæson for danske jordbær.
  • Min ene chiliplante er godt i gang med sine chilier og den anden har masser af blomster – fantastisk.
  • En af mine tomatplanter har smidt blomsterbladene og viser tegn på en lille bitte tomat, dvs. der nurses ekstra meget om tomatplanterne. Det er en succesrate på 1 ud af 4 planter.
  • EM er i gang, så Netflix er min ven (hvornår er det i øvrigt ikke det?).
  • At cykle langs Odense Å.
  • Snapchat – de der filtre er simpelthen så sjove.
  • Juicy i en Jazzy udgave, der er et eller andet over den som siger doven sommer søndag morgen med en kop kaffe i den ene hånd og en ostemad i den anden.

Weekly Obsession #15

Posted by Sacha in Musik, Netflix, Weekly Obsession | 2 Comments

Jeg er sgutte god til dette skriveri, så mange planer og så lidt tid – onde tunger vil påstå at det handler om at prioritere…
Hmm.. måske, men alligevel ikke. For nok holder jeg af at putte ting i regneark, men der er også grænser for galskaben.

Således starter jeg på et sidespor fra første linje.
Ugens ting..

  • Jeg tror sgu at jeg flytter det fra torsdag til søndag, i stedet for forsinkede udgivelser.
  • Sommervejret: Fedt at altanen kan indtages og planterne skyder som ukrudt.
  • Sommervejret part 2: Varme sommernætter: I’m not a fan – jeg får ikke nok søvn pga varmen.
  • De lyse nætter – nok er jeg A-menneske, men når man ikke kan falde i søvn og vågner, få timer efter fordi lyset virkelig har gang i en mindre fysiktime i min lejlighed der klokken kvart i fem om morgenen.
  • Kaffe.. se ovenstående.
  • Jordbær – danske jordbær! (Det smager i øvrigt i en salat med feta og spidskål)
  • Rugbrød til morgenmad, tror sgu at jeg er ved at blive rigtig voksen.
  • Endnu en gang rammer snapchat listen, fordi jeg nu har fundet ud af hvordan filtrene virker.
  • Min ene chiliplante! Der er chilier på vej og ja, det er chilier i flertal.

Jeg har den seneste uge delvist genset Glee, med delvist mener jeg at de første 3 sæsoner er et gensyn. 4 og 5 delvist (tak til DR for konstant at ændre sendetiden) og 6 er helt nyt – igen: Tak DR. Lige nu er jeg ved at afslutte serien.
Det er i grunden imponerende at det er en serie der har kørt på FOX, med de temaer der er taget op i seriens 6 sæsoner. Serien holder forsat, selvom den fik en på sinkadusen da en af skuespillerne døde af en overdosis.

Ugens nummer: Hmm.. Det må være “Save the last dance for me”, både i denne udgave med The Drifters og i denne her med Bublé, som kan høres lige før rulleteksterne i filmen: “The Wedding Date”

I måneskin

Posted by Sacha in Foto | Leave a comment

260516Majfuldmåne


Der er et eller andet ved fuldmåne som er fascinerende, men samtidigt også mystisk og skræmmende.

Især måneformørkelser har jeg i mange år haft det svært ved, jeg har fundet det utrolig uhyggeligt at se på en rødlig måne.
Husker en gang som barn, hvor vi kørte hjem fra et skolearrangement, det var første gang at jeg lagde mærke til en rød måne – vidste faktisk ikke at der var tale om en måneformørkelse.
Jeg blev faktisk bange og troede at noget var riv-rav-ruskende galt (så meget for at være et intelligent barn, der sad med snotten i leksikonet bare for sjov).

Hvor er det dog svært at tage et ordenligt billede af sådan en lysende klar fuldmåne, dog giver det nogle interessante billeder, alt efter lukketiden på kameraet.
Det blæste en smule den dag, hvilket forklarer de knap så knivskarpe blade, fordi jeg valgte en meget lav ISO (100) og en forholdsvis lang lukketid (2 sekunder).

Hvis det ikke var for det var for bladene på træerne, var der dømt rigtigt efterårsuhygge.

Weekly Obsession #14

Posted by Sacha in Weekly Obsession | Leave a comment

Kan det virkelig passe at garnnøglen på øverste etage ikke har været krøllet den seneste uge? (Og det indlæg er så blevet postet et par dage forsent aka for mindre end en time side, fordi der blev trykket på draft og ikke publish. *ahem*)

Eller jo, men ikke noget nyt under solen, faktisk svarede PMJ på min anden kommentar til deres livestreaming fra Gdansk.
Den der fangirl jeg aldrig har været, viser sig lige pludselig i en alder af 34 år – det er fa’me kønt og bare en anelse tåkrummende og pinligt.
Så, nu er det nævnt og så vil jeg forsætte med at flove mig i stilhed.

Så er der Snapchat, som nævnt så er jeg vist gået lidt agurk derinde – selvom det er lidt: “Dance like nobody is watching”.

Jeg fik i øvrigt udviddet min samling af planter på altanen, i det de to andre tomatplanter også røg ud, det var så hele april måneds forarbejde der strøg i skraldespanden.
For at opveje det blev det også til en ekstra chiliplante med blomster på og en enkelt chili samt rød skovsyre.
Så altanen er nu omdøbt til junglen.

Så er der dans, jeg er ikke helt sikker på at mine naboer synes det er så fedt at jeg hopper rundt i dansesko et sted mellem 22.30 og midnat, mens jeg lytter til folkemusik.

Nu jeg er ved dans, så lykkedes det mig næsten at naile en ny koreografi til step, med næsten mener jeg: Der er lidt balancepunkt der skal justeres og en slide der skal godt ned i knæ.
At jeg derudover var lige ved at kunne komme ind i den nye koreografi igen efter et fejltrin, er dælme stort. Til gengæld kom den gamle (u)vane med at skære ansigt igen: FY!!

Mere dans.. stakkels naboer når sæsonen slutter.

Endnu mere dans.. Jeg kan godt mærke mine lår i dag efter dansen, og den cykeltur på grusstier på hjemturen.

260516Efterdansogcykelselvportræt

Nu hvor Maj synger på sidste vers, og den måned er der godt nok mange sange om på den ene eller anden måde.
Men siden jeg har haft Musicals som månedens tema for mit fotoudfordring, må vinderen være: Jeg vælger mig Maj fra Sommer i Tyrol.

Musicaltemaet har også fået mig til at gense Glee på Netflix, faktisk har jeg ikke set sidste sæson da det blev sendt i tv, fordi DR konstant skiftede sendetidspunktet. Så hurra for Netflix.

Weekly Obsession #13

Posted by Sacha in Weekly Obsession | Leave a comment

Nogen har været så smart at trykke gem på dette indlæg, frem for at udgive det – det skulle have været udgivet i søndags dvs. den 22. maj det herrens år 2016 – næste udgave er lige på trapperne.

Endnu en uge (plus det løse) er gået og tid til endnu et indblik den indviklede garnnøgle, som også kunne kaldes for: Min hjerne.

  • Tomatplanter, har vist været for gavmild med vand og gødning – så en plante er helt sikkert færdig og de to andre der startede inde i stuen har det vist hellere ikke for godt.
  • Så jeg har været ude at købe to nye planter som erstatning for den ene, og jeg overvejer to mere som erstatning for de andre to. For de hænger godt nok noget med stænglerne!
  • Wienerdej! Dvs. dej der består af cirkus lige meget mel og smør (plus lidt æg, gær og salt og væske). Jeg formåede næsten at holde smørret inde i dejen.
  • Min cykel – det sagde *booom* og så røg der både en (spritny) slange og et hjul, og der har været tryk på, for ellers har metallet ikke kunne gå fra hinanden – og jeg kæmper lidt med min indre nørd for ikke at komme i tanke om hvordan jeg for beregnet hvor stort trykket har været.
  • Boobshaming! Jeg er forsat rødglødende, og det værste er ikke selve hændelsen, men kommentarerne jeg så på BT’s facebookside – hvilket er årsagen til at jeg ikke linker til BT.Jeg brygger lidt på et indlæg om emnet, skal lige være færdig med at tælle til 10.000.
  • Snapchat, det kan godt være min telefon er så gammel at jeg ikke kan have alle de fancy ting der gør en grimmere – klarer det sgu ganske fint på egen hånd.
  • At cykle langs Odense Å, indefra Mosen og ud igennem Zoo til Fruens Bøge – det er simpelthen en fantastisk rute og smukkest på denne tid af året – når det er tørt…
  • Min altan, det er så fedt at den endelig kan bruges til andet end at opbevaret et tørrestativ, selvom udsigten er et halvdødt træ.

Da gammeldanser blev nydanser

Posted by Sacha in Hobby, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg, Tapdance, Træning | Leave a comment

Det er sgu lidt vildt, en hel sæson er snart gået og jeg har “klasket” metalplader i gulvet i en hel sæson.
Hvilket har givet mig en masse at tænke over, især i forhold til det at være nydanser.
For der er ting man undre sig over, måske tager for givet når man har danset i mange år og jeg tror det er uanset hvilken stilart der sidder på rygraden og man kan i søvne.

Har med al sandsynlighed nævnt det før, men jeg dansede folkedans fra jeg var 4 til jeg var 24 år, og har i den forbindelse lært min andel af nydansere op og har derfor undret mig en del over både fodstillinger og kropsholdninger.
Jeg har undret mig over hvorfor chassé og hurretrin skulle være så svære, og hvorfor nydansere havde en forkærlighed til store skridt og bevægelser.

Ikke mindst kom jeg her for nylig til at tænke på hvor mange dansetimer der rent faktisk ligger i benene på mig, og at jeg et enkelt år som teenager brugt mellem 3 og 7 timer om ugen på at danse, på tre forskellige hold.
– og der er forsat danse, indenfor folkedansen som jeg ikke er helt sikker på.

Så det at kaste sig over en for mig ny stilart, har været sundt. Det at være nybegynder igen, at opdage at man selv gør alle de der nybegynderting så som at kæmpe med balance, tyngdepunktet og lære nye trin, som så kan danses på flere måder alt efter rytmen i musikken.
Ikke mindst at skulle lægge indgroede vaner og trin på hylden, har været svært til tider – meget svært endda. Eksempelvis har jeg kæmpet med chassé, hvilket kan lyde grinagtigt. Men et chassé i folkedans og et i tapdance er ikke det samme, der er en my forskel på betoningen af de enkelte deltrin, og en kæmpe forskel på udførelsen af selve trinnet. Det ene kan kaldes for slæv-sko og i det andet løftes fødderne.
Jeg er faktisk ikke helt sikker på om jeg har fået tap-chasséet ind på rygraden endnu, fordi det andet sidder så godt fast.

Men det allersværeste, har været at anerkende at er tempoet er noget helt andet.
At gå fra at kunne tage trin/danse i lyntempo til at danse i snegletempo og være ved at skvatte over egne ben, når det går lidt hurtigere end sneglefart.
Samt at hovedet er hurtigere end fødderne.
Men det er samtidigt en motiverende faktor, fordi jeg vil kunne bevæge mig hurtigere end en snegl, og kunne de lidt mere avancerede trin/kombinationer

Jeg vil bevæge kunne bevæge fødderne hurtigere i tap, fordi jeg ved jeg kan bevæge dem lynhurtigt i folkedans – så jeg kan det, nu handler det om at få timer i benene og trinnene ind på rygsøjlen, så jeg nærmest kan det i søvne.
Bevares, jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne 20 års dans med 1 år, når man ikke danser mange timer dagligt.

Hvor fa’en vil jeg egentlig hen med denne lange smøre? Jo, man bliver aldrig for gammel til at kaste ud i nye eventyr. Bevares man bliver næppe professionel trompetist af at starte som voksen, eller den nye Messi af at begynde til fodbold i 30’erne (som er pensionsalderen indenfor sport..)
Men hellere kaste sig ud i det, end at gå og ærgre sig hver evigt eneste dag.

Nå ja, så blev jeg en smule starstruck i dag – så endnu en snas af en livekoncert med PMJ på deres Facebookside og jeg skrev:

“This is what makes me wanna keep getting better at tap”

Trods de mange mange svar på opslaget med liveoptagelsen fik jeg følgende kommentar, det er ingenting, men nøj… blev sgu lidt rørt af det. Svaret:

“That’s the spirit!”

Så nu skal der kilometer af dans i benene, og det bliver både i form af “soft shoe tapping” og med tapshoes på tapboard – førstnævnte vil give alle et billigt grin og sidstnævnte vil mine naboer sikkert bande over, især når det har det med at ske et sted mellem 22.30 og midnat…

Så hvad venter du på, få gjort alvor af drømmen og meld dig til når den nye sæson starter til august/september – Just do it!

Weekly Obsession #12

Posted by Sacha in Weekly Obsession | Leave a comment

Så ramte sommeren Danmark, lidt vildt hvordan jeg på få dage gik fra at have vinterjakke og handsker på om morgenen til at rende rundt i bare tæer, ikke mindst det at dyppe tæerne i havvand.

  • At fylde 34 – at være i midten af 30’erne er ikke så slemt.
  • Det gjorde ikke ondt at blive ældre, tog 10km på cykel (2*5km), 3,5km løbetræning og dans mens der blev lavet aftensmad. Det var den 9. maj.
  • Den manglende overgang fra kulde til varme, har givet mig nogle varme – knap så søvnfyldte nætter.
  • Kaffe er Gud! Selv et A-menneske har brug for koffein om morgenen til at blive menneskelig.
  • Solskoldning, hvornår lærer jeg det – min kulør er gået fra spøgelse til jordbæris
  • Nye sandaler = vabler på vinterbløde fødder, men sandalerne er rigtig fine, fødderne skal bare hærdes.
  • Musicals, som i: Jeg skal fortolke Musicals i form af LEGO-fotos, det sætter de små grå på arbejde.
  • Tanken om at sommervejret afløses af lidt køligere temperaturer og.. regn.
  • Tager lidt for mange billeder af mig selv, men hvis jeg skal lære ikke at hade at få taget billeder må jeg være narcissist.
  • Jeg har hørt en Bieber sang, som jeg rent faktisk godt kan lide. Det kom efter jeg hørte den blive fremført live i en vintageudgave og selv originalen med Bieber synes jeg rigtig godt om.

Når en der har et had-kærligheds forhold til lister laver lister

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig | Leave a comment

Jeg har griflet lidt om mit syn på lister mere end en enkelt gang og jeg forsætter med at grifle om det.

For jeg elsker at lave lister, uanset om det er huskelister, inspirationslister eller hvad der nu kan laves lister over.
Tilsvarende er jeg lige så dårlig til at følge disse lister, fordi de føles som en spændetrøje og så er der mine hade lister. De der damebladslister der fortæller hvad man bør eller ikke bør gøre.

Så hvad med at lave en alternativ liste, som måske (måske ikke) vil føles mindre som en spændetrøje.

Jeg bør i det kommende år:

  • Gå ned i vægt, samme mål jeg havde da jeg var 29 *ahem*
  • Få en piercing mere i øret.
  • Lære at lave wings og drawbacks (tapdance)
  • Lære at lave wienerdej aka leve op til tilnavnet kagemonstret
  • Støve løbeskoene af, og forsøge at løbe af sted og ikke! danse af sted.
  • Købe nye regnbukser, hverken piratstilen eller “anton du har ravned dine bukser” stilen holder en tør i en god omgang regn.

Så er der nogle flere ting, men de hører til på en skal aka spændetrøjsliste, hvilket vægt også burde være, men hvis jeg nu tricker øverste etage til at tro at det er bør og ikke skal, så kan den sikkert luskes igennem.

 

Weekly Obsession #11

Posted by Sacha in Musik, Weekly Obsession | Leave a comment

Der er uger hvor “obsession” har været lidt som at gribe om et hårstrå, og så er der denne uge, hvor det vist mere end rigeligt lever op til at være ” an obsession”, og det burde endda være skrevet med Caps-lock og stor skrifttype.

For jeg var sidste lørdag til koncert med Postmodern Jukebox, en koncert jeg har glædet mig til længe, faktisk glædede jeg mig endnu mere til den koncert, end jeg gjorde da jeg skulle se Bruno Mars i Forum for et par år siden. Jeg frygtede lidt at jeg måske havde fået skabt for høje forventninger til koncerten, men men men… det havde jeg på ingen måde.
Vi havde aftalt at vi skulle helt op foran scenen, blandt andet pga. tapperen der var med (ja, jeg var der med mine tapladies), dog endte vi med at stå i modsatte side mod midten.

Jeg blev blæst omkuld af både musikere, sangere og tapperen. Nåede flere gange at måtte trække vejret ekstra dybt, simpelthen fordi jeg fik kuldegys i hele kroppen.
Der var så meget energi på den scene, det virkede som om at de havde det fedt sammen og deres interaktion med publikum.
Jeg kunne ikke lade være med at kigge på Bassisten og Pianisten, især sidstnævnte kiggede jeg meget på, fordi hans fingers dans henover tangenterne mindede mig om en ældre klaverspillende dame, som jeg oplevede flere gange op igennem 90’erne og det var vildt at opleve den samme form for dans henover tangenterne.
Og nej, det var ikke Scott Bradlee der sad ved tangenterne (til de som kender til PMJ).

Det som gjorde tingene lige en tand mere nærværende, var da en som havde vundet billetter fik lov at komme på scenen, hvorefter han friede til kæresten. Kropssprog og ansigtsmimik på bandet medlemmer var vil, indtil flere hev telefonen frem og fotografere det. En af sangerinderne, som skulle på lige bagefter kom ud på scenen med våde øjne, der blev tørret af med hænderne.

Den samme sangerinde havde fået øvet sig på lidt dansk, som hun indledte sangen Thriftshop med og det tog kegler blandt publikum.

Da vi nærmede os slutningen af koncerten formåede jeg at stikke tapperen en lille LEGO-figur på vegne af os tre lokale tappere. Hvilket på det tidspunkt var vildt.
Men det blev bedre endnu, for hovedparten af bandmedlemmerne kom ud blandt publikum, inden de gik ind til at møde de få som havde købt Meet and Greet.

Blandt andet fik vi mødt omtalte sangerinde, som siger til mig: “Oh.. You are tiny” – fordi jeg smed mine stiletter, inden foto da det viste sig at hun er lige så lav som mig.
Hun var simpelthen noget af det sødeste og behagelige at tale med.

Så kom turen til pianisten, som fortæller os at havde bemærket os – det er der tankerne flyver igennem hovedet på en og man tænker: “Åh åh…” Men samtidigt fedt at få bekræftet at de ikke kun skuer ud over scenekanten, men rent faktisk ser publikum.

Og igen, håndkys og spørgen til vores navne fra et trejde bandmedlem – igen, følelsen af nærvær.

For mig vækkede det minder om mine teenageår, og natdans til folkedansestævner.

Koncerten efterlod mig med et øre til øre smil, som har været den sidste uges tid og det er lige her hvor jeg godt kunne ønske at der fandtes en replay-knap, så man kunne tage hele turen en gang til, for så fantastisk var det.

Så når de kommer til Danmark igen, uanset om det er i 2017 eller 2018, så skal jeg høre dem også selvom at det sandsynligvis er helt andre musikere og sangere, fordi det var så godt.

Link? Så skidt da: Postmodern Jukebox,og lad være med at spørge hvilket nummer jeg synes bedst om, for de er alle godt lavet.