Brystbashing

Har muligvis lige opfundet et nyt ord, men jeg faldt over en artikel omkring bryster, og jeg var flad af grin over hvor pinagtig ringe det er skrevet.
Jeg har set morsommere – oprigtigt morsomme indlæg omkring bryster uanset om der har været fokus på de små eller de store (og Google er for en sjælden gang skyld ikke nogen hjælp).
Jeg kan ikke helt bedømme om det er bloggeren, eller den danske oversættelse der er mest tåkrummende.

Der er et af punkterne der skriger til himlen, i det der påstås at en D-skål vejer mellem 7 og 10 kg… jeg gentager: 7-10kg!!
– og jeg tjekkede så om der skulle være gået noget galt i omregningen fra pund til kilogram, den passer sådan cirka.
Kan afsløre, sådan rent uvidenskabeligt at vægten er omkring 1/10 af hvad der påstås, for hvor meget vil en barm større end en D så ikke veje?

Helt generelt, så er det et stykke skriv der beviser at statistik kan tilpasses, så det matcher ens hypotese(r).

Der er flere (ufrivilligt) morsomme påstande, hvor jeg tænker: WTF?!
Jeg kunne forsætte med at hive det ene punkt efter det andet frem og granske det.

Hvis skribenten mål var at forsøge at være morsom, og komme med opmuntrende kommentarer til kvinder med lille barm, så har hun ramt helt ved siden af.
Som sagt har jeg set indlæg der har været væsentligt morsommere og opmuntrende for denne målgruppe.

Det eneste sted hvor der er en grad af sandhed, er i forhold til brystcancer, for det er lettere at opdage  hos en kvinde med små bryster, desværre halter formuleringen.

Men læs indlægget selv, det er i samme liga som skinny/fat shaming og alt andet end om accept af kroppen.

 

 

Posted in Samfund | Leave a comment

Grøntsagssuppe med linser

Jeg har tilsyneladende en svaghed for mindre pænt mad, hvor udseendet ikke hænger sammen smagen.

For 100 år og en madpakke siden lavende jeg denne linsesuppe, som har oprindelse i en opskrift af Louisa Lorang. Planen var denne gang at lave opskriften som den står i kogebogen, men undertegnede glemte at nærlæse opskriften, så igen måtte der improviseres lidt.

250914_suppe

Suppen rækker til 2-3 personer, afhængig af sult og tilbehør (brød, ris, pasta, salat,  kød).

  • 1 dl røde linser
  • 3 dl vand
  • 2 gulerødder (ca. 300 g)
  • 1 rød peberfrugt
  • 2-3 fed hvidløg
  • et skvæt olie til stegning
  • ½ mild chili – skåret i grove stykker og evt med nogle af kernerne tilbage.
  • 3-3,5 dl vand (denne gang til suppen)
  • ½ dåse kokosmælk
  • saften af 1 lime
  • salt og peber

Skyl linserne godt og kog dem i en gryde med de første 3 dl vand, gryden skal være stor nok til også at kunne rumme grøntsagerne.
Linserne koges til de er møre, hvilket tager 15-20 min.

I mellemtiden skæres gulerødder, peberfrugt og hvidløg ud i mindre bidder og de ristes på en pande eller gryde sammen med chilien.
Grøntsagerne skal blot ristes og ikke tage alt for meget farve.

hæld grøntsagerne op i gryden med linserne.
Tilsæt det andet hold vand og lad det koge sammen indtil grøntsagerne er møre.

Blend suppen godt med en stavblender.

Tilsæt kokosmælk og limesaft, lade suppen varme igennem i et par minutter og smag til med salt og peber.

Servér!

 

 

Posted in Mad | Tagged | 1 Comment

Da helvede frøs til – nu med fitnessmedlemskab #3

Nu har jeg skrevet lidt om det at tage springet om et fitnessmedlemskab, og det store skridt det er at melde sig til første holdtime, og oplevelsen i den forbindelse.

Nu har jeg været medlem i et par uger, prøvet tre forskellige holdtimer og den samme aktivitet i to centre.
Udover det har jeg været tæt på at ryge i fælden: “Ih… er det også aflyst, nå men så kan jeg jo ikke træne”.
Pænt dårlig undskyldning, når man bor i Odense og der er mere end et center at vælge imellem.

Da det hold jeg oprindeligt havde på om onsdagen, på mysterisk vis ikke længere figurerer på holdlisten for onsdag, måtte jeg finde på noget andet.

Så jeg kastede mig over zumba i et andet center, et center der er lidt mere fancy indrettet end det nærmeste center.

Kogt ned så var det ikke nogen succes, fik motioneret trommehinderne mere, end jeg fik pulsen op! Musikken var meget meget høj, så jeg kæmpede for at være med, mens jeg forsøgte at abstrahere fra den øregangsflænsende musik – det var så højt at instruktørens talen i mikrofon lød som en mumlen.
Bestemt ikke noget hit, men instruktøren havde en fest.

Efter denne knap så vellykkede time, besluttede jeg mig for at prøve Pilates (Intro) af i et tredje center. Selvom det var første time og nogle utrolig tekniske øvelser, så gik jeg derfra med ømme (mave)muskler og et smil på læben.

 

 

Posted in Aha, Træning | Leave a comment

Roser er mere end røde

Man bliver ikke verdensmester på en dag, der skal træning, træning og meget mere træning til.
Det samme gælder vel i grunden også for fotografering, der skal øvelse til, lære hvad et kamera kan og forstå at tage billeder i alt slags lys (eller mangel på samme), og fange forskellige slags teksturer, osv.

Roser er en af de ting, som er frygtelig besværlig (i mine øjne) at fotografere, som i virkelig besværlig.
Det er svært at fange hvordan det menneskelig øje fanger nuancerne.

Så da jeg først på sommeren var hjemme forbi mine forældre, så tog jeg runde i deres forhave med kameraet, hvor jeg forsøgte at fange nuancerne på flere af roserne – med stor vægt på: Forsøgte.

150914_Bacarole

150914_rosenhoved

150914_rosenknop

150914_to_tonet

Posted in Aha | Leave a comment

“I want a chimichanga!”

En tur på Google fortæller mig at Chimichanga kan smides i puljen af Tex-mex retter, som på klassisk vis er en dybtstegt tortilla indeholdende kød(sauce), serveret med cheddar, creme fraiche og salat (evt. ris).

Tak Google.

140914_Chimichanga

Og sådan ser det ud i en kødfri version

Første indslag i madplanen for uge 32, ( I ved den plan jeg lagde for adskillige uger siden…) er netop Chimichanga, og kødfri udgave fundet i en kogebog af Louisa Lorang (vild med grønt).
Her arbejdes med bønner, hvilket kræver lidt forberedelse.
Så start med at sætte bønnerne i rigeligt vand aftenen i forvejen og inden bønnerne koges skylles de i rigeligt vand, af nogle omgange og bønner der skiller sig ud pilles fra.

Jeg har tilpasset opskriften til to portioner (= to måltider til en)

Bønne-delen

  • 1 dl Pintobønner (udblødt natten over)
  • ½ løg skåret i både
  • 1 hvidløg, grofthakket
  • ½ chili, befriet for kerner groft snittet
  • 1/4 dl madolie*
  • ½ tsk stødt spidskommen*
  • ½ tsk stødt koriander*
  • salt
  • vand

Samling/servering af chimichanga

  • 2 hvedemelstortillas
  • 75 g cheddar (revet)
  • Madolie til stegning
  • Iceberg, snittet
  • salsa (det fra tex-mex hylden)
  • creme fraiche eller lignende (jeg bruger fromage frais)

Hæld de skyllede bønner i en gryde sammen med løg, hvidløg og chili, hæld vand på og sørg for at der er rigeligt med vand.
Lad det koge i 1 time og 15 min. evt. mere indtil bønnerne er møre.
Hæld vandet fra gryden og over i en kande.
Mos bønneblandningen groft og tilsæt evt lidt af kogelagen.

Hvis man laver til 1 person/portion tages halvdelen af bønnemosen fra og overhældes med lidt kogelage, det skal ikke svømme, blot være fugtigt. Put det i en beholder og sæt det på køl til næste dag.

Hvis man kun laver til en portion, bør man muligvis halvere mængden af det stjernemarkerede.

Varm olien op på en pande og steg bønnerne, tilsæt evt. lidt af kogelagen og smag til med spidskommen, koriander og mere salt end du umiddelbart tror.

Nu er det tid til at samle din chimichanga.

Tag en tortilla og fordel den stegte bønneblanding på halvdelen, drys osten over og fold den anden halvdel over.

Tag den varme pande fra før, tør den evt. med lidt køkkenrulle for bønnerester.
Hæld olie på og varm op.
Når olien er varm vippes tortillaen over på panden, hvor den steges på begge sider.

Server den rygende varm på en tallerken med snittet iceberg, salsa og fraiche og evt mere ost.

Efter min smag er der for lidt grønt fyld ved siden af i forhold til mæthedsfølelsen, så en god fyldig salat vil ikke skade her.

 

Posted in Mad | Tagged | Leave a comment

Da helvede frøs til – nu med fitnessmedlemskab #2

  • Tilløbet er taget – tjek!
  • Sko købt – tjek!
  • Hængelås til skabet købt og personificeret – tjek og tjek!
  • App downloadet – tjek!

Nu hvor dankortet blev flået, forslået og forpustet, så var det på tide at få taget det næste svære skridt, nemlig det at melde sig til første time.

Så jeg beslutter mig for at klæde om hjemmefra, smider skoene i tasken og hængelåsen på min nøglesnor og begiver mig af sted i god tid for at få udleveret medlemskortet og at styr på andre praktiske ting.
Det viste sig at god tid, kun lige var til tiden, da en foran mig i køen på ingen måde havde travlt. Hvilket triggede undertegnedes “tids-tics”. For da det endelig blev min tur havde jeg kun fem minutter at løbe på.
Hvilket blev brugt på at få taget billede med et webcam, skrevet mit kundenummer på kortet og få peget i retning af hvor indtjekningsterminalerne befandt sig, sidstnævnte fordi printeren til ene af terminalerne valgte ikke at virke.

Nu kun med tre minutter til luk af tjek-ind, og spørgsmålet meldte sig: “Kan jeg finde ud af det?”
Ja, det var tryk på holdet og så håbe på at printeren ville spytte en lap papir ud, hvor efter næste spørgsmål meldte sig: “Hvad fa’en skal man bruge det til?”

Næste skridt var at finde omklædningen for at skifte sko, og et skab til sætte mine ting.

Omklædning: Done!

Hvor fa’en er så holdsalen? Jeg kan kun se et stort rum med diverse maskiner, med mennesker på nogle af dem.
Jeg spørger en kvinde om vej, og det viser sig at man skal skråt igennem maskinrummet for at finde holdsalen.
Jeg følte mig så meget som en der var faldet ned fra månen, da jeg passerede maskinerne.

Fremme ved holdsalen træder jeg ind i et rum, hvor der er grønne vinkler på gulvet,  udstyr på to af væggene, vinduer på den tredje væg, og langs den anden store væg er der spejle fra gulv til loft!

Oh! Horror!

Langsomt dukker der flere kvinder op, og instruktøren beder om papirlapperne (ahh.. det er det de skal bruges til)

Tid til Zumba og instruktøren fortæller at hun er ny og at hun ikke taler, men giver tegn, heldigvis spørger hun om der er nye og en anden stikker også poten i vejret (pænt lettet over dette).

Inden vi går i gang siger hun at hun har husket at indlægge flere vandpauser -“vandpauser? Sådan noget har jeg aldrig oplevet at have behov for før”.

En, to, tre og vi er i gang.
Jeg vælger at fokusere på instruktørens neonorange sko, for at få en idé om trinnene – men fordi hun er den tavse type, så ryger jeg ud af takt konstant fordi jeg ikke kan se når hun med armene giver tegn til ændring af retning og antal gange i den retning.

Fokus er på fødderne, så mine arme dingler rundt, som to stykker slattent spaghetti – kønt kan det ikke påståes at være.

Med et forstår jeg hvorfor der er indlagt vandpause, sveden står af mig, som var jeg et springvand.
Pludselig er de 55 minutter meget meget lang tid, med 15 minutter tilbage af timen holder jeg jævntligt øje med tiden, for den manglende væske kan efterhånden mærkes – da kroppen går ned i gear.

Pludselig er de 55 minutter gået og jeg er tørstig, har taget bad i mig selv og kan mærke det øverste af mine lår.

Turen fra holdsalen og til omklædningen går tilbage igennem maskinrummet, nu med flere mennesker… Ser frem til den dag jeg er blevet vant til det.

Hvad lærte jeg så?

  • Husk en vandflaske
  • Ret snørebåndet på skoene
  • Lad arme være arme – det kommer nok

Næste skridt er at prøve andre hold af, og jeg fik flere forslag på Instagram, som jeg nu skal kigge nærmere på – med flere centre inden for en overskuelig afstand er der rigeligt at vælge imellem.

Posted in Aha, mig, mig og lidt mere mig, Sport | Leave a comment

Da helvede frøs til – nu med fitnessmedlemskab #1

Jeg har aldrig rigtig set mig som typen der gik i fitnesscenter, det har været de der mænd med blæk op og ned af armene, som vandre rundt som bar de et bundt baguette under hver arm, og kvinder iklædt makeup, fikst klædt og flere størrelser mindre end mig.
Ikke mindst et sted hvor egoet er i højsæde.

Kort sagt, det diametrale af den sport jeg dyrkede i lige godt 20 år, nemlig folkedans – hvor det vitterligt er kom som du er, og hvor det sociale (forhåbentlig forsat) er i højsæde.
Hvor det eneste “krav” er et par sko, som ikke er med gummisål.

Så hvorfor begynder jeg så ikke til folkedans igen, det ville jo være det logiske?
Efter 8 års pause ville jeg gerne i gang igen og håbede på at stepdans alternativt Irsk step kunne findes i Odense, eller på Fyn.
Heldet følger ikke altid de tossede, for nærmeste stepdansehold ligger i Roskilde, hvilket med lidt hovedregning ville blive en anelse dyrt at pendle til.
Så et alternativ skulle findes, og her viste dans, i et fitnesscenter, sig at være den billigste løsning, frem for timer på en af byens danseskoler.

Så efter et par ugers tilløb, frøs helvede til og jeg blev medlem af et fitnesscenter.

Så følg med i en fitnesscenternewbies oplevelser.

Posted in Aha, mig, mig og lidt mere mig | 2 Comments

Challenge accepted!!

Okay, mine planer om fast budget hver uge i August, er røget lidt af sporet, primært fordi jeg kun planlagde for en uge, dernæst glemte at tage højde for diverse ting som kan slå en af sporet, hvilket i mit tilfælde er: Helt sikkert slår mig af sporet!

Jeg følte mig provokeret af en udtalelse af Adam Price, men en artikel i Politiken og ikke mindst kommentarsporet på Facebook, får mig til at ryste på hovedet.
En klog mand (her er et sæt gåseøjne, som man kan vælge at sætte om klog, hvis man lyster:””) fra en bank gik i gang med lidt talgymnastik, hvor der blev taget højde for både de officielle kostanbefalinger og prislisten for et onlinesupermarked.
Det som provokerer mig i kommentarfeltet, er når jeg læser at sund mad mindst koster 40-50kr om dagen, og der sættes lighedstegn mellem økologi og sund.
Hvor ikke økologisk mad får følgende mærkater: Giftig og selvdøde kyllinger – Bare for at nævne to eksempler.

Det er udtalelser i tråd med hvad jeg hørte i den debat fra Folkemødet, og det bekræfter min påstand at fødevare nu er blevet den nye slagmark, der hvor man kan vise sit overskud, pudse glorien og fortælle at dem der på den ene eller anden måde ikke køber hovedsagligt økologisk, enten er nogle (økonomiske) stakler, eller er nogle (onde) ignoranter.

Åh… Hvor er det dejligt at man skal svømme lidt i sin egen selvfedme ikke?

Så jeg tager det op som en udfordring, hvor lidt kan man klare sig for? Er de 15-20kr rigtigt eller skal man op på 40-50kr?

Nøgleord: Madplan

 

 

PS. Jeg har så været igennem denne udfordring før, nemlig dengang jeg var studerende.

Posted in Mad | Leave a comment

Uge 32 madplan på budget x

Jeg havde helt glemt hvor lang tid det tager at lægge en madplan, for når der står ‘dinner for one’ på menuen, så skal også tages hensyn til valg af råvarer.
For det er nemt nok at vælge retter til 6-7 dage, udfordringen er så om alle råvarer bliver brugt, eller om en god andel bliver skraldespandens aftensmad?

Så da jeg sad og sammensatte denne uges menu, opdagede jeg to ting:
1) Fem af dagene er nærmest vegetariske og det kan ende som seks vegetariske aftensmåltider.2) Tomat går igen fem af dagene.

Nu består udfordringen ikke kun af en madplan, der står også budget og mindsk madspild på den. Hvilket betyder at jeg skal være bedre til at udnytte det jeg allerede har hjemme, hvilket mit køkkenskab nok vil sætte pris på, da pladsen efterhånden er trang.

Så til ugens plan:

  • Mandag: Bønne-chimichangas med hjemmelavede tortillas
  • Tirsdag: Rester fra mandag
  • Onsdag: Aubergine parmigiana
  • Torsdag: Rester fra onsdag
  • Fredag: Tomatrisotto
  • Lørdag: Friske forårsruller med chilimamelade
  • Søndag: Tøm køkkenskabene

Jeg er spændt på om der findes nye favoritter blandt ugens opskrifter.

Posted in Mad | Leave a comment

At udfordre sig selv

Peppet havre
August har visse punkter ligheder med januar, begge er måneder man kan betragte som spritnye bøger med blanke sider, klar til at blive skrevet på.
Det er her man giver sig mulighed for at sætte streg over de forrige måneder, måske prøve noget nyt af.

Da August er måneden hvor et nyt skoleår begynder, en ny verden udfolder sig i form af uddannelses/studiestart og man møder frisk ind på jobbet (hvis man er så heldig at have et).
Det er også her man tager stilling til aktiviteter man skal gå til det kommende år, og ikke mindst det er her vægttabssæson part tre starter, fordi man opdager at man så lidt anderledes ud på feriebillederne end man selv gik og troede..

Så hvor vil jeg egentlig hen med denne pludren?
Jo, jeg har længe gerne ville udfordre mig selv i køkkenet på budgetmåden, nå op på de famøse 6 om dagen (og hvorfor hedder det 6 her, når andre Europæiske lande hedder 5?) og ikke mindst blive bedre til at udnytte de ting jeg enten allerede har i køkkenskabet og de ting jeg får læsset i køleskab og fryseren, for jeg er skyldig en god del madspild.

Hvorfor budgetmåden?
Tilbage i juni, da der var folkemøde på Bornholm zappede jeg en dag ved et tilfælde forbi en udsendelse omkring fødevarer, hvor en Price-bror, Ministeren og Bonderøven var en del af en art paneldebat omkring fødevarer. Her gik de to førstnævnte i økologisk selvsving på den selvfede måde og jeg endte med at tabe kæben og zappe videre, da Price-broderen mente at 500 kr på mad om dagen var rimeligt og naturligt leje!

Det lagde en kim i mit baghoved, da jeg blev temmelig provokeret af det, for:
500 kr er edderbroderme meget, gang det lige med 30 dage – jep! Meget stort beløb.

For hvor lavt et beløb kan man leve for, uden at der går havregrød og tørre rugbrødsmadder i den?
Det er den udfordring jeg forsøger at sætte for mig selv, hvilket først og fremmest kræver madplaner, som toppes op med intelligente indkøb der minimerer madspild og sjat-indkøb, sidstnævnte er en faktor der trækker beløbet der bruges på mad op.

kogebøger til inspiration
Når man nu kaster sig over sådan en budgetudfordring med madplan, så er det let at falde i klassikerfælden, med retter man kan på rygraden – hvilket der ikke er meget horisontudvidelse i.
Så når jeg nu har en god samling af kogebøger, så ville det være dumt ikke at udnytte det til at sammensætte en ugeplan.
Mandag skydes det for alvor i gang, så søndag er afsat til at få puslespillet til at gå op, er lidt spændt på hvad status siger om en månedstid.

For har jeg lært noget af det?

Posted in Bloggen, Mad | Leave a comment